2.6 Kan vi gøre det bedre og billigere? En undersøgelse af mulighederne for at anvende administrative data i beregningen af det danske industriproduktionsindeksSøren Kristensen, Danmarks Statistik, skr@dst.dk
Hent paper
Hent Power Point slides
De nationale statistikbureauer står over for store udfordringer de kommende år. Samtidig med, at der er et stigende behov for mere, nyere og hurtigere statistik, er der fokus på reduktion af respondentbyrden og på effektivisering af dataindsamlingen. Finanskrisen har om noget aktualiseret denne problemstilling. En af de oplagte måder at forene disse krav på er at gøre større brug af adminstrative data. I dette paper vil jeg beskrive, hvilke overvejelser vi har i Danmark om brug af moms data (VAT) i forbindelse med estimationen af industriproduktionsindekset (IP), der i dag alene beregnes på baggrund af stikprøvedata. Udfordringerne i forbindelse med anvendelse af administrativ data er velkendte. Grundlæggende hænger de sammen med, at dataindsamlingen ikke er i statistikbureauets egne hænder og at den ikke foregår med statistikformål for øje. Disse problemstillinger optræder også i forhold til anvendelsen af moms data i forhold til IP, men er til en vis grad neddæmpet af, at Danmarks Statistik i forvejen anvender momsdata til andre statistikker. Den største udfordring er imidlertid, at der ikke findes administrative kilder til belysning af "ændringer i virksomhedernes lagre", som er en central variabel i beregningen af IP. Måden hvorpå man kan komme omkring denne udfordring er at tænke i forskellige former for hybride modeller, der kombinerer stikprøvedata med administrativ data.