Humanister går senere i gang med kandidaten
Overgang fra bachelor til kandidat 2013
Studerende med en fuldført bachelorgrad på de humanistiske uddannelser går noget senere i gang med deres kandidatuddannelse end andre fagområder. Blandt studerende, der fuldførte deres bachelorgrad i 2013, fortsatte 80 pct. af de humaniorastuderende på deres kandidatuddannelse umiddelbart efter bachelorgraden. Herefter kommer de samfundsfaglige med en andel som går direkte videre på 87 pct. I den anden ende af skalaen ligger sundhed med 98 pct. og jordbrugsvidenskab med 96 pct.
Især sen start for humanisterne på CBS og Københavns Universitet
Sammenligner man universiteterne kan man se større forskelle. På RUC (Roskilde Universitet), Aarhus Universitet og Aalborg Universitet er det ca. 83 pct. af bachelorerne med en humanistisk uddannelse, der er gået i gang med kandidatuddannelsen, hvorimod det kun er ca. 75 pct. på CBS (Handelshøjskolen i København) og Københavns Universitet, der er startet.
Hurtige kandidater på Aalborg
Studerende med en bachelorgrad fra Aalborg Universitet fuldfører hurtigere deres kandidatuddannelse end bachelorer fra andre universiteter. Af de studerende, der færdiggjorde deres bachelor i 2011, var 59 pct. af dem blevet kandidater d. 1. okt. 2013. Til sammenligning var der på CBS 11 pct. og på RUC 12 pct. som var blevet færdige.
Hurtige kandidater fra tekniske uddannelser
Ligesom der er forskel på universiteterne ses der også forskelle mellem faggrupperne. Studerende med en bachelorgrad fra de tekniske uddannelser færdiggør deres kandidatuddannelse hurtigere end bachelorer fra andre fagområder. Af de studerende, der fik en bachelorgrad i 2011, havde 53 pct. nået at fuldføre en kandidatuddannelse inden 1. oktober 2013. I den modsatte ende af skalaen findes de humanistiske og jordbrugsvidenskabelige uddannelser med en andel på 14 og 12 pct.
Flest søger væk fra RUC
RUC og Syddansk Universitet er de universiteter, hvor flest vælger at søge om optagelse på en anden uddannelsesinstitution efter en fuldført bacheloruddannelse. I 2013 søgte hhv. 21 og 20 pct. af bachelorerne, andre græsgange. Universiteterne, hvor færrest med en bachelorgrad søger væk, var i 2013 DTU (Danmarks Tekniske Universitet) med 1 pct. og CBS med 3 pct.
IT-Universitetet har højst andel, som ikke går direkte i gang med kandidaten
Andelen af bachelorer fra 2013, der ikke fortsætter direkte med en kandidatuddannelse inden 1. oktober 2013, er højest på IT-Universitet i København. Her er 19 pct. af bachelorerne fra 2013 ikke startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2013, mens det samme kun gælder for 5 pct. af bachelorerne fra DTU.
Overgange fra fuldførte bachelorer i 2011 til status 1. oktober 2013
|
Fuldført |
Igang-værende |
Afbrudt |
Ikke |
Bachelorer |
|
pct. |
antal |
|||
Område |
|
|
|
|
|
Humanistisk |
14 |
62 |
13 |
11 |
3766 |
Jordbrugsvidenskabelig |
12 |
75 |
1 |
12 |
267 |
Levnedsmiddel og ernæring |
38 |
50 |
0 |
12 |
60 |
Naturvidenskabelig |
35 |
50 |
7 |
9 |
1718 |
Samfundsvidenskabelig |
20 |
66 |
6 |
7 |
5507 |
Sundhed |
17 |
80 |
1 |
2 |
1302 |
Teknisk |
53 |
38 |
5 |
4 |
1021 |
Universitet |
|
|
|
|
|
DTU - Danmarks Tekniske Universitet |
34 |
61 |
3 |
2 |
457 |
CBS - Handelshøjskolen i København |
11 |
69 |
10 |
10 |
1725 |
IT-Universitetet |
32 |
56 |
4 |
8 |
25 |
Københavns Universitet |
19 |
66 |
6 |
8 |
3990 |
RUC - Roskilde Universitet |
12 |
66 |
17 |
6 |
995 |
Syddansk Universitet |
17 |
63 |
7 |
13 |
1708 |
Aalborg Universitet |
59 |
27 |
7 |
7 |
1485 |
Aarhus Universitet |
20 |
69 |
5 |
6 |
3256 |
Anm.: Tallene er baseret på institutionsstrukturen gældende 1. oktober 2011. |
Nyt fra Danmarks Statistik
9. oktober 2014 - Nr. 524
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. juni 2015
Kontakt
- Lene Riberholdt, tlf. 23 60 62 18
Kilder og metode
Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter.
De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC).