Lavindkomstgrupper forbruger mere end de tjener

Forbrugsundersøgelsen 2013-2014

I 2014 brugte en gennemsnitshusstand 72 pct. af husstandens samlede rådighedsbeløb, hvilket svarer til 313.468 kr. Husstandene havde i gennemsnit en nettoopsparing på 107.132 kr. - svarende til 25 pct. af rådighedsbeløbet. Billedet er dog mere nuanceret, når forskellige indkomstgrupper betragtes. Husstande med en samlet indkomst på under 300.000 kr. forbruger mere, end de har indtjent i løbet af året. Indkomstgrupper med rådighedsbeløb på under 150.000 kr. og dem med et rådighedsbeløb på mellem 150.000 kr. og 299.999 kr. havde således i gennemsnit en negativ nettoopsparing på hhv. 5 pct. og 30 pct. Husstande med en forholdsvis lav indkomst er kendetegnet ved, at de ofte består af kun en person eller en enlig forsørger og typisk er studerende. Nettoopsparingen for husstande med en samlet indkomst på over 800.000 kr. lå i gennemsnit 196.200 kr. over landsgennemsnittet. Karakteristisk for en husstand med en høj samlet indkomst er, at den ofte består af to erhvervsaktive voksne samt eventuelle børn.

Forbrugsmønsteret blandt de forskellige indkomstgrupper

Husstande med en samlet indkomst på under 150.000 kr. havde i 2014 et forbrug på 119.000 kr. pr. husstand. Over 40 pct. af forbruget, svarende til 47.624 kr., anvendtes på udgifter til boligen. Gruppen med en samlet indkomst på over 800.000 kr. anvendte i gennemsnit 30 pct. af deres forbrug på denne post, hvilket svarer til 152.894 kr. Relativt set udgør boligudgifter således en stor forbrugspost i både lav og høj indkomst husstande. For husstande med en indkomst på over 800.000 kr. udgjorde transport 8 pct. point mere end i gruppen med en samlet indkomst på under 150.000 kr. Gruppen med høje samlede indkomster har nemlig oftere bil og bruger flere penge på at rejse udenlands.

Endelig offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen

De reviderede tal for hhv. 2013 og 2014 følger begge en opdateret version af den internationale forbrugsnomenklatur, COICOP5, som er indarbejdet i Forbrugsundersøgelsen. De hidtidige opgørelser af forbruget (1994-2012) er ligeledes at finde opgjort efter den nye forbrugsnomenklatur. Læs mere om den nye forbrugsnomenklatur på COICOP.

Reviderede tal for 2014 er baseret på en 2-årig stikprøve, hvor reviderede tal for 2013 er baseret på en 3-årig stikprøve. Ændringen i stikprøvemetoden betyder at forbrugsdata nu offentliggøres et år før i forhold til tidligere. Denne udgivelse indeholder ekstraordinært reviderede forbrugstal for Forbrugsundersøgelsen, der udkom med foreløbige tal 2014 i Nyt fra Danmarks Statistik 2015:433. Det samlede forbrug i 2014 er ca. 1.900 kr. eller 0,6 pct. lavere end i den foreløbige opgørelse.

Den reviderede forbrugsundersøgelse udvides med bl.a. indkomstdata. Indkomstdataene var i 2013 igennem en omfattende revision som følge af, at nationalregnskabet havde en hovedrevision af deres begreber. Denne udgivelse er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med foregående års udgivelser, da nogle af variablerne nu indeholder ændrede informationer - bl.a. den grønne check. I den reviderede forbrugsundersøgelse opdateres en lang række af de baggrundsvariable, som anvendes i undersøgelsen. Baggrundsvariable sikrer at statistikken er repræsentativ for alle danske husstande. I den endelige version foretages der en ny opregning baseret på endelige tal for disse variable.