Sygefraværet stiger
Fravær 2015
Sygefraværet har været stigende fra 2013 til 2015. I 2013 var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage, og sygefraværet er frem til 2015 steget med 0,4 dage pr. fuldtidsansat, hvilket svarer til ca. 2.700 årsværk. Kommunerne har haft den største stigning i perioden på 0,7 dage pr. ansat, mens de ansatte i regionerne kun har oplevet en stigning i sygefraværet på 0,3 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Statsansatte og ansatte i virksomheder og organisationer havde i gennemsnit 0,4 flere sygedage i 2015 end i 2013.
Kvindernes sygefravær stiger mest
Inden for alle sektorer er det kvinderne, der bidrager mest til det stigende sygefravær. Samlet set er stigningen i kvindernes sygefravær på 0,6 dage dobbelt så stor som stigningen i mændenes sygefravær på 0,3 dage pr. fuldtidsansat.
Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor
|
2013 |
2014 |
2015 |
Ændring |
|
dage pr. år |
|||
Sektorer i alt |
8,1 |
8,3 |
8,5 |
0,4 |
Mænd |
6,0 |
6,1 |
6,3 |
0,3 |
Kvinder |
10,3 |
10,6 |
10,9 |
0,6 |
Staten |
7,4 |
7,4 |
7,8 |
0,4 |
Mænd |
6,2 |
6,1 |
6,5 |
0,2 |
Kvinder |
8,8 |
8,9 |
9,4 |
0,6 |
Regioner |
11,5 |
11,4 |
11,7 |
0,3 |
Mænd |
8,3 |
8,2 |
8,4 |
0,1 |
Kvinder |
12,3 |
12,2 |
12,6 |
0,3 |
Kommuner |
12,3 |
12,6 |
13,0 |
0,7 |
Mænd |
9,1 |
9,4 |
9,5 |
0,4 |
Kvinder |
13,3 |
13,6 |
14,1 |
0,8 |
Virksomheder og organisationer |
6,3 |
6,6 |
6,8 |
0,4 |
Mænd |
5,5 |
5,6 |
5,8 |
0,3 |
Kvinder |
7,8 |
8,3 |
8,4 |
0,6 |
Sygefraværet i kommunerne stiger mest
I regionerne er sygefraværet steget mindst. Her er mændenes sygefravær steget 0,1 dage i gennemsnit, hvor kvindernes er steget 0,3 dage i gennemsnit. Kommunerne har haft den største stigning i sygefraværet. Her har de mandlige ansatte haft en stigning på 0,4 dage, mens de kvindelige ansatte har haft en stigning på 0,8 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat.
Sygeperioderne er længere
I 2013 havde sygeperioderne en varighed på 4,9 kalenderdage i gennemsnit, mens varigheden i 2015 er steget til 5,2 kalenderdage. Den generelle stigning i antal kalenderdage pr. sygeperiode er en medvirkende årsag til det stigende sygefravær. Den største stigning ses i staten, hvor sygeperiodernes længde er steget med 0,6 kalenderdage i perioden for både mænd og kvinder. I de øvrige sektorer er den gennemsnitlige varighed af sygeperioderne steget mest for de kvindelige ansatte.
Gennemsnitlige antal kalenderdage pr. fraværsperiode
|
2013 |
2014 |
2015 |
Ændring |
|
kalenderdage pr. fraværsperiode |
|||
Sektorer i alt |
4,9 |
5,2 |
5,2 |
0,3 |
Mænd |
4,4 |
4,5 |
4,5 |
0,2 |
Kvinder |
5,4 |
5,6 |
5,7 |
0,4 |
Staten |
5,6 |
5,8 |
6,1 |
0,6 |
Mænd |
5,6 |
5,9 |
6,2 |
0,6 |
Kvinder |
5,5 |
5,7 |
6,1 |
0,6 |
Regioner |
5,2 |
5,3 |
5,3 |
0,1 |
Mænd |
4,9 |
5,0 |
4,8 |
-0,1 |
Kvinder |
5,2 |
5,4 |
5,4 |
0,1 |
Kommuner |
6,1 |
6,4 |
6,4 |
0,3 |
Mænd |
5,2 |
5,5 |
5,4 |
0,1 |
Kvinder |
6,3 |
6,6 |
6,7 |
0,3 |
Virksomheder og organisationer |
4,2 |
4,4 |
4,5 |
0,3 |
Mænd |
4,0 |
4,2 |
4,2 |
0,2 |
Kvinder |
4,4 |
4,8 |
4,9 |
0,4 |
Sygefravær i perioder på over 30 dage stiger
Det er især sygefraværet, som ligger i de længere perioder, som er steget. Andelen af sygedage, der ligger i perioder med en varighed på mere end 30 kalenderdage er steget fra at udgøre 31 pct. af det samlede antal sygedage i 2013 til at udgøre 35 pct. Andelen af sygedage, der ligger i perioder på en dag og to dage har været uændret i hele perioden, mens andelen af sygedage, der ligger i de mellemlange perioder er faldet. Mønsteret er det samme inden for alle sektorer.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. oktober 2016 - Nr. 453
Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. november 2017
Kontakt
- Birgitte Lundstrøm, tlf. 24 21 39 65
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent.