Mænd har sparet mere op til pension end kvinder
Formue og gæld 2014
Ændret 07. juli 2015 kl. 15:00Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl i datamaterialet for tjenestemandspensioner. De korrigerede tal er markeret med rødt.
Mænd har i gennemsnit sparet 127.000 kr. mere op til pensionen end kvinderne. Det svarer til, at kvinderne har sparet ca. 26 pct. mindre op end mændene. Ved udgangen af 2014 udgjorde den samlede pensionsformue for mændene 484.000 kr. i gennemsnit, mens den for kvinderne var 357.000 kr. For begge køn gælder det, at 77 pct. har en pensionsordning, der kan supplere folkepensionen mv.
Forskellene mellem mænds og kvinders pensionsformue vokser med alderen
De 0-17-årige sparer selv kun meget lidt op til pension, men blandt børnene er der nogle, der har en børnepensionsordning fra fx en afdød far eller mor. Med alderen vokser de opsparede beløb, så de største gennemsnitlige beløb findes blandt de 60-69-årige. Når man når den alder, har man i princippet haft det meste af sit arbejdsliv til at opspare pensionsbeløb, selv om arbejdsmarkedspensionerne først blev mere generelt introduceret i 1990'erne. Personer over denne alder har på den ene side ikke nået at få sparet så meget op, og på den anden side er de begyndt at bruge af pensionsformuen.
Pensionsformuerne fordelt efter køn og alder
|
Mænd |
|
Kvinder |
||||
|
Gennemsnit |
Personer |
Personer med |
|
Gennemsnit |
Personer |
Personer med pensionsordning |
|
kr. |
antal |
|
kr. |
antal |
||
I alt |
484020 |
2772014 |
2126803 |
|
357432 |
2818673 |
2157716 |
0-17 år |
553 |
590394 |
29494 |
|
541 |
562305 |
29412 |
18-29 år |
30832 |
427831 |
376018 |
|
22631 |
411518 |
364081 |
30-39 år |
240345 |
333295 |
329022 |
|
190753 |
332835 |
324161 |
40-49 år |
557884 |
400740 |
398442 |
|
442192 |
396833 |
392957 |
50-59 år |
977699 |
375408 |
373554 |
|
794731 |
373138 |
370607 |
60-69 år |
1329908 |
338630 |
334433 |
|
960956 |
349062 |
341747 |
70-79 år |
835815 |
215955 |
208658 |
|
436862 |
243437 |
224236 |
80 år + |
296787 |
89761 |
77182 |
|
137584 |
149545 |
110515 |
Forklaring på kvindernes lavere pensionsformue
Når kvinder ofte har en lavere pensionsformue end mændene er forklaringen bl.a., at kvindernes løn generelt ligger lavere, så der bliver indbetalt mindre til arbejdsmarkedspensionerne. Hertil kommer, at kvinderne i forbindelse med barsel mister en større del af deres normale indkomst end mændene, der i gennemsnit holder meget kortere barselsorlov. For de ældre kvinder kommer hertil, at der tidligere var relativt mange kvinder, der var hjemmegående, og derfor ikke havde en indtægt, som de kunne spare på en pensionsordning.
Ikke alle har pensionsordninger
Mens alle er dækket af folkepension mv., gælder det samme ikke for de pensionsordninger, som denne artikel handler om. Mange er i dag dog via deres arbejde 'tvunget' til at opspare i en arbejdsmarkedspensionsordning og ATP, men andre vælger yderligere at supplere opsparingen med helt individuelle kapitalpensioner, ratepensioner osv. For gruppen på 80 år og derover har 86 pct. af mændene en pensionsordning, mens det samme kun gælder for 74 pct. af kvinderne. Ser vi kun på de, der faktisk har en pensionsordning, så er værdien blandt mændene mellem 60 og 69 år opgjort til 1,3 mio. kr., mens det for kvinderne er 1,0 mio. kr.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Ny statistik om formue og gæld
Disse tal stammer fra en ny statistik over formue og gæld. Den fuldt udbyggede statistik vil blive offentliggjort januar 2016, men i dag kan resultaterne om pensionsordningerne for første gang offentliggøres. Samtidig offentliggør Danmarks Statistik helt nye tal om værdien af husstandenes faste ejendom og biler. Oplysningerne om pensionerne er indsamlet fra de omkring 130 pensionsudbydere. Disse data er indsamlet i samarbejde med Danmarks Nationalbank. Hertil kommer beregnede tal for værdien af tjenestemandspensionerne.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. juni 2015 - Nr. 308
Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. januar 2016
Kontakt
- Jarl Christian Quitzau, tlf. 23 42 35 03
Kilder og metode
Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i statistikdokumentationen formue og gæld.