Konjunkturbarometret peger opad i industrien
Konjunkturbarometer for erhvervene april 2018
Konjunkturindikatoren for industrien stiger fra minus 2 i marts til plus 1 i april, og er således på niveau med april sidste år. Bygge og anlæg er faldet siden januar fra 0 til minus 4 i april. Faldet er drevet af et fald i beskæftigelsesforventningerne, mens ordrebeholdningen er steget. Tillidsindikatoren, der sammenfatter erhvervenes og forbrugernes forventninger, falder lidt fra 0,81 til 0,76, idet stigningen i industrien modvejes af fald i serviceerhvervene og forbrugerforventningerne.
Fald i serviceerhvervene og stigning i detailhandlen
Serviceerhvervenes sammensatte konjunkturindikator falder fra 13 i marts til 9 i april, hvilket reflekterer et fald i alle tre underkomponenter: faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation. Detailhandlen nåede med 9 igen over middelværdien i april.
Tillidsindikatoren falder kun lidt
Tillidsindikatoren for Danmark er med 0,76 i april på niveau med marts måneds 0,81. Men underliggende er der større forskydninger, hvor stigninger i industri og detailhandel modvejes af fald i serviceerhverv og forbrugerforventninger. I sidste måned, marts, faldt Danmark og Sverige knap så dramatisk som Storbritannien, Tyskland og EU. Udviklingen i april for EU-lande offentliggøres dags dato omkring kl. 11 i omregnede tillidsindikatortal hos DST og i originale ESI-tal hos EU-kommissionen.
De største servicevirksomheder har færre produktionsbegrænsninger ...
Siden undersøgelsens start i maj 2011 har virksomheder i servicesektoren med under 1.000 ansatte for det meste meldt om flere produktionsbegrænsninger end samtlige virksomheder i målingen. Det gælder især finansielle begrænsninger, hvor grupperingerne dog mødes i 8 pct. i denne måned. Indirekte betyder det dermed, at virksomheder med over 1.000 ansatte har færre begrænsninger. Det gælder også for mangel på arbejdskraft.
... det samme gælder for industriens største virksomheder
Også inden for industrien har virksomheder med under 1.000 ansatte flere begrænsninger end samtlige virksomheder. Det er især tydeligt ved mangel på arbejdskraft og ved finansielle begrænsninger efter andet kvartal 2016.
Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med: (s.k.)
|
|
2017 |
2018 |
|||||
|
|
Apr. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Industri |
Sammensat (s.k.) |
1 |
2 |
3 |
-3 |
0 |
-2 |
1 |
|
Produktionsforventning (s.k.) |
18 |
20 |
25 |
8 |
20 |
13 |
20 |
|
Ordrebeholdning |
-7 |
-6 |
-8 |
-7 |
-15 |
-11 |
-10 |
|
Færdigvarelagre |
9 |
8 |
8 |
9 |
6 |
8 |
8 |
Bygge og anlæg |
Sammensat (s.k.) |
-6 |
-2 |
-2 |
0 |
-2 |
-3 |
-4 |
|
Beskæftigelsesforventning (s.k.) |
9 |
10 |
11 |
15 |
9 |
6 |
4 |
|
Ordrebeholdning (s.k.) |
-20 |
-14 |
-14 |
-15 |
-12 |
-11 |
-12 |
Serviceerhverv |
Sammensat (s.k.) |
8 |
13 |
13 |
13 |
15 |
13 |
9 |
|
Faktisk omsætning (s.k.) |
7 |
15 |
14 |
15 |
18 |
14 |
8 |
|
Forventet omsætning (s.k.) |
11 |
15 |
16 |
14 |
18 |
15 |
11 |
|
Faktisk forretningssituation (s.k.) |
6 |
9 |
9 |
10 |
9 |
10 |
8 |
Detailhandel |
Sammensat |
9 |
10 |
8 |
11 |
4 |
5 |
9 |
|
Faktisk omsætning |
6 |
6 |
9 |
33 |
16 |
10 |
5 |
|
Forventet omsætning |
37 |
33 |
28 |
12 |
8 |
16 |
35 |
|
Lagerbeholdning |
15 |
8 |
13 |
12 |
11 |
12 |
12 |
Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af de to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. |
Nyt fra Danmarks Statistik
26. april 2018 - Nr. 165
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. maj 2018
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.