Gå til sidens indhold

Danmark har det højeste prisniveau i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2016

Med et prisniveau på 41 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Island har endnu højere priser. Schweizerne må af med 61 pct. mere, og islændingene med 50 pct. mere, mens Norge ligger på samme niveau som Danmark, når man sammenligner med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Luxembourg, Irland, Storbritannien og Finland, som alle ligger mellem 26 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2016*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også helt i top inden for EU med priser på 47 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 63 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 26 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 34 pct. over EU's gennemsnit. Igen har EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 54, 48 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. Sverige ligger 30 pct. og Tyskland 6 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Indeks udtrykker den reelle forskel

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2016*

Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og drikkevarer
uden alkohol

BNP
 

 

Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og drikkevarer
uden alkohol

BNP
 

 

EU-28 = 100

 

 

EU-28 = 100

EU-28

100

100

100

 

Cypern

88

109

88

EU-151

107

107

107

 

Slovenien

84

99

81

Euroområdet

102

107

102

 

Malta

82

108

81

 

 

 

 

 

Estland

75

90

73

Danmark

141

147

134

 

Letland

71

91

68

Sverige

126

126

130

 

Slovakiet

68

88

67

Luxembourg

125

120

121

 

Kroatien

66

94

64

Irland

124

120

110

 

Tjekkiet

66

81

65

Storbritannien

122

98

116

 

Litauen

63

80

61

Finland

121

120

123

 

Ungarn

60

80

59

Nederlandene

111

101

111

 

Polen

54

62

56

Belgien

109

112

109

 

Rumænien

52

62

51

Frankrig

108

112

110

 

Bulgarien

48

71

48

Østrig

106

123

109

 

 

 

 

 

Tyskland

103

106

106

 

Tyrkiet

60

88

53

Italien

101

111

98

 

 

 

 

 

Spanien

92

95

90

 

Schweiz

161

172

154

Grækenland

84

105

82

 

Island

150

146

147

Portugal

84

96

80

 

Norge

141

163

148

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. december 2017 - Nr. 501

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. december 2018

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation