Gå til sidens indhold

Politiet registrerer 10 pct. af samtlige personskader

Færdselsuheld 2016

I 2015 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.989 tilskadekomne. Politiet registrerede kun 10 pct. af samtlige personskader i færdselsuheld i 2015. For biler mv. lå andelen på 11 pct. og for cykler på kun 5 pct. Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge en skadestue, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2016 registrerede politiet i alt 3.439 personskader ved færdselsuheld. Skadestuernes registreringer for 2016 er endnu ikke tilgængelige.

Tilskadekomne personer i færdselsuheld

Størst fald i personskader for 0-44-årige registreret af politiet

Ved at sammenholde politiets og skadestuerne indberetninger ses det største fald i politiets registreringer af tilskadekomne, som har været næsten konstant faldende siden 2001. I 2016 er andelen faldet til hhv. 31 pct. for de 0-44-årige og 55 pct. for de 45+-årige i forhold til 2001. På skadestuerne er antallet af henvendelser i 2015 kun faldet til 73 pct. for de 0-44-årige og for de 45+-årige er antallet af henvendelser derimod steget til 106 pct. siden 2001. For alle fire grupperinger er der indtruffet en mindre stigning det seneste registreringsår.

Fald i personskader registreret af politiet med flere transportmidler involveret

For både personbiler og cykler faldt politiets registreringer af personskader med flere involverede transportmidler mere end skadestuernes. Frem til 2010 var andelen af politiets registreringer faldet til omkring halvdelen for begge grupper. Fra 2010 til 2016 faldt andelen af personskader i personbiler med yderligere 14 procentpoint. Skadestuernes registreringer er faldet mindre. Fra 2011 og frem til 2015 har det stabiliseret sig til at ligge mellem 83 og 90 pct. sammenholdt med 2001-niveauet.

Tilskadekomne på cykel og i personbiler i færdselsuheld med flere transportmidler involveret

Næste halvdelen af alle tilskadekomne var cyklister

Næsten halvdelen - nemlig 16.579 eller 47 pct. - af alle tilskadekomne i 2015 registreret af politiet og på skadestuerne var cyklister, og to femtedele eller 38 pct. var bilister. Antallet af personskader registreret af politiet steg i 2016 med 3 pct. til 3.439. Størst stigning - nemlig 12 pct. - skete for personskader, hvor biler mv. var benyttet som transportmiddel. Hvor knallert var benyttet faldt det med 20 pct. og for fodgængere steg det med 7 pct.

Personskader efter transportmiddel og alder

 

I alt

Benyttet transportmiddel

 

 

Bil1
mv.1

Motor-2
cykel2

Knallert

Cykel

Fod-
gænger

Andet el.
uoplyst

2015

 

 

 

 

 

 

 

Personskader i alt

34989

13444

1136

2669

16579

1061

100

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet i alt

3334

1491

292

315

835

392

9

Dræbte

178

85

25

14

26

27

1

2016

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet i alt

3439

1666

288

253

806

419

7

0-14 år

172

78

1

6

45

42

-

15-17 år

206

86

3

60

37

20

-

18-24 år

623

398

40

48

99

38

-

25-44 år

951

491

112

52

204

91

1

45-64 år

905

360

115

65

272

90

3

65 år og derover

572

243

17

22

149

138

3

Uoplyst alder

10

10

-

-

-

-

-

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Dræbte

211

109

28

6

31

36

1

Alvorligt tilskadekomne

1796

670

209

154

497

263

3

Lettere tilskadekomne

1432

887

51

93

278

120

3

1 Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor.
2 Omfatter både motorcykel og knallert-45.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. juli 2017 - Nr. 297

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. juni 2018

Kontakt

Kilder og metode

Læs mere i statistikdokumentationen om færdselsuheld og på emnesiden Færdselsuheld. Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/moerke). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation