Gå til sidens indhold

Fuld tid betyder flest timer hos mænd

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2017

Mandlige lønmodtagere havde i 2017 en aftalt ugentlig arbejdstid, der i gennemsnit var 2,75 timer højere end kvindernes. Dette skyldes i væsentlig udstrækning, at flere kvinder end mænd var på deltid. Men selv blandt ansatte på fuld tid var der en forskel på 0,88 aftalte ugentlige arbejdstimer. Både mænd og kvinder arbejdede normalt mere, end deres kontrakt tilsagde, men forskellen var størst blandt mændene. Fuldtidsansatte mænd arbejdede i gennemsnit 2,05 timer mere om ugen end aftalt, mens det tilsvarende tal for kvinder var 1,31.

Lønmodtageres ugentlige aftalte - og normale arbejdstid (inkl. evt. bijob) fordelt på køn. 2017

Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig

Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i bruttoledigheden. I 2017 var mindre end halvdelen af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 75.000 ud af de 171.000 AKU-ledige. AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden også indeholder personer, der ikke modtager en ledighedsydelse, men som er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der ifølge AKU i 2017 40.000 ledige studerende og 55.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælpsberettigede pga. formue eller en partner med høj indkomst.

Sammenhæng mellem bruttoledighed og AKU-ledighed. 2017

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Arbejdstid

Såvel den aftalte som den normale arbejdstid angiver det samlede ugentlige timetal i lønmodtagerens hovedjob og eventuelle bijob. Hvor den aftalte tid angiver den kontraktnedfældede arbejdstid, angiver den normale arbejdstid det antal timer, som lønmodtageren normalt arbejder om ugen.

Databrud

I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen, hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Databruddene hænger sammen med, at svarprocenten var væsentligt lavere i 2016 end i 2015 og i 2017, at der i 2016 blev indført mulighed for at besvare spørgeskemaet via web, og at udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, fra 2017 foregår elektronisk via e-boks i stedet for med alm. brev.

Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet Databrud i AKU fra 2017.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. februar 2018 - Nr. 66

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. februar 2019

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på www.dst.dk/aku-eurostat.
Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation