Gå til sidens indhold

Største prisfald på ejerlejligheder i syv år

Ejendomssalg (md.) december 2018

På landsplan faldt priserne på ejerlejligheder med 3,0 pct. fra november til december 2018. Det er det største fald siden december 2011, hvor priserne faldt med 3,6 pct. I de seneste ni måneder er priserne på ejerlejligheder faldet eller har været uændret i syv af månederne. Det betyder, at priserne er faldet 4 pct. i forhold til april 2018. På landsplan steg priserne på enfamiliehuse med 0,8 pct. fra november til december 2018. Ser man på priserne i forhold til samme måned året før, så steg priserne på ejerlejligheder med 1,6 pct. i december, hvilket er den laveste årsstigning siden juni 2012. Priserne på enfamiliehuse steg 4,2 pct. fra december 2017 til december 2018.

Månedlig prisudvikling. Hele landet

Priserne på ejerlejligheder er steget over 20 pct. siden 2006

Set over en længere årrække er ejerlejlighederne steget mere i pris end enfamiliehusene. Siden 2006 er priserne på ejerlejligheder steget med 22,5 pct. og enfamiliehuse med 7,7 pct. Dermed er priserne på ejerlejligheder steget ca. tre gange så meget som på enfamiliehuse siden 2006.

Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, månedlig. Hele landet

 

Enfamiliehuse

 

Ejerlejligheder

 

Prisindeks
 

Månedlig
prisændring

 

Prisindeks
 

Månedlig
prisændring

 

indeks 2006 = 100

pct.

 

indeks 2006 = 100

pct.

2018*

 

 

 

 

 

April

109,0

1,4

 

127,4

-0,2

Maj

109,1

0,1

 

127,8

0,3

Juni

109,0

-0,1

 

127,8

0,0

Juli

108,6

-0,4

 

126,9

-0,7

August

109,1

0,5

 

126,3

-0,5

September

108,5

-0,5

 

125,6

-0,6

Oktober

109,0

0,5

 

126,7

0,9

November

106,8

-2,0

 

126,3

-0,3

December

107,7

0,8

 

122,5

-3,0

*Foreløbige tal.

Markant færre handlede ejerlejligheder i december 2018

Antallet af handler faldt markant i december 2018. På landsplan blev der i december 2018 handlet 1.102 ejerlejligheder mod 1.440 i samme måned året før, hvilket er et fald på 23,5 pct. I samme periode faldt antallet af handler med enfamiliehuse på landsplan med 11,0 pct., fra 3.437 til 3.059.  

Tallene for de seneste måneders antal handler er estimeret på baggrund af forrige års forsinkelsesmønster. Det skyldes, at ikke alle handler for disse perioder er blevet tinglyst endnu.

Antal handler i almindelig fri handel. Hele landet

Færre handler med ejerlejligheder end i 2017

For 2018 er det gennemsnitlige månedlige antal handler med ejerlejligheder indtil videre på 1.540, mens det tilsvarende tal for enfamiliehuse er 4.124. Det gennemsnitlige antal månedlige handler med boliger samlet set (ejerlejligheder og enfamiliehuse) i 2018 er lidt lavere end i 2017.

Det laveste antal handler siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992 var i 2011, hvor der i gennemsnit blev handlet 2.683 enfamiliehuse og 989 ejerlejligheder om måneden. Antallet af handler toppede i 2005, hvor det månedlige gennemsnit var 4.991 for enfamiliehuse og 2.109 for ejerlejligheder.

Antal handler i almindelig fri handel. Hele landet

Forhold mellem foreløbigt og endeligt beregnede månedlige prisændringer

Opgørelsen af ejendomssalg er foretaget på baggrund af de handler, der er tinglyst. De foreløbige tal beregnes dermed på baggrund af et ufuldstændigt datamateriale, idet ikke alle handler er blevet tinglyst på beregningstidspunktet. Erfaringsmæssigt medtages ca. 75 pct. af alle månedens handler ved første offentliggørelse. Tallene betragtes som endelige otte måneder efter første offentliggørelse.

I tabellen nedenfor vises bias og afvigelse for de månedlige procentvise prisændringer, der er mellem første offentliggørelse og de endelige tal. Tallene er beregnet for de seneste 12 måneder med endelige tal.

Bias og afvigelse. Maj 2017 - april 2018

 

Bias

Afvigelse

 

procentpoint

Enfamiliehuse

-0,1

0,5

Ejerlejligheder

0,1

0,6

Bias fortæller, om revisionerne i gennemsnit går i en bestemt retning. En positiv bias betyder, at prisændringerne er blevet revideret op ved den endelige opgørelse. Bias opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser i procentpoint.

Afvigelse fortæller noget om, hvor tæt den første offentliggørelse ligger på den endelige version. Desto større afvigelse, desto større er afvigelsen på første offentliggørelse. Afvigelsen opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser (absolutte værdier) i procentpoint.

Nyt fra Danmarks Statistik

6. marts 2019 - Nr. 81

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. marts 2019

Kontakt

Kilder og metode

Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i statistikdokumentationen og på emnesiden.

Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen. Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation