De nye iværksætterselskaber vinder frem
Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2016
Ændret 13. november 2017 kl. 13:33Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i indlæsningen på brancher i statistikbanken. Det har medført enkelte fejl i den sidste tabel, der omhandler den foreløbige regnskabsstatistik. Fejlen er størst på omsætning, der var undervurderet med 5 pct. Ændringen påvirker ikke hovedkonklusionerne. Ændringerne er markeret med rødt.
Der var over 5.200 iværksætterselskaber i 2016, viser den nye fremrykkede firmastatistik for 2016, som hermed udkommer for første gang. Det er en vækst på næsten 4.100 selskaber eller 360 pct., siden den nye selskabsform rettet mod iværksætteri så dagens lys i 2014. Et iværksætterselskab kan stiftes med en startkapital på blot 1 krone. Iværksætterselskaberne er forpligtede til at spare 25 pct. af et eventuelt overskud op i selskabet, indtil selskabskapitalen udgør 25.000 kr., hvorefter selskabet kan omdannes til et anpartsselskab.
Iværksætterselskaber i bygge og anlæg har størst beskæftigelse
Der er flest aktive iværksætterselskaber i branchegruppen vidensservice, hvor der i 2016 var over 1.021 selskaber. Ser man på beskæftigede er det derimod branchegrupperne bygge og anlæg samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der beskæftiger flest årsværk, med hhv. 756 og 662 årsværk.
Flest nye virksomheder inden for erhvervsservice
Den nye fremrykkede erhvervsdemografistatistik viser, at der i 2016 i alt blev skabt 33.600 reelt nye firmaer i den private sektor. Flest nye firmaer opstod inden for erhvervsservice med 8.400 firmaer, der beskæftigede 1.900 fuldtidsansatte. Det er en fremgang fra 2015, hvor der var 7.200 nye firmaer med 1.700 fuldtidsansatte i branchen. I branchen information og kommunikation, opstod 2.900 reelt nye firmaer i 2016, som i alt beskæftigede 660 fuldtidsansatte.
Iværksætterselskaber udgør 8 pct. af nye firmaer - 13 pct. af beskæftigelsen
Blandt de nye virksomheder i 2016 udgør enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber de største andele med 51 pct. og 31 pct., mens den nye selskabsform iværksætterselskab udgør 8 pct. med 2.822 nye virksomheder. De nye iværksætterselskaber etableres især inden for erhvervsservice og handel og transport. Der blev i disse brancher etableret hhv. 879 og 674 nye firmaer. Den største relative vækst i antallet af nye iværksætterselskaber er i industribranchen, der er steget med 90 pct. fra 74 til 135 nye iværksætterselskaber. De nye iværksætterselskaber beskæftiger samlet 1.079 fuldtidsansatte svarende til 13 pct. af de fuldtidsansatte i nye firmaer i alt. Det er en stigning i forhold til 2015, hvor der var 857 fuldtidsansatte i nye iværksætterselskaber svarende til 9 pct. af de fuldtidsansatte i nye firmaer i alt.
Stigning i antal nye højvækstvirksomheder
Nye højvækstvirksomheder er firmaer, der var reelt nye i 2011 og 2012, og som havde minimum fem ansatte i 2013, samt oplevede en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mindst 20 pct. i vækstperioden 2013 til 2016. Den nye fremrykkede statistik over nye højvækstvirksomheder viser, at der blev skabt 202 nye højvækstvirksomheder i perioden 2013-2016, flest indenfor handel og transport og erhvervsservice med hhv. 51 og 53 nye højvækstvirksomheder.
De 202 nye højvækstvirksomheder har i perioden 2013-2016 skabt 3.200 fuldtidsansatte og en vækst i omsætning på 4,6 mia. kr. i forhold til starten af vækstperioden. Den største absolutte stigning i både antal fuldtidsansatte og omsætning var inden for erhvervsservice med 1.100 skabte fuldtidsansatte og 1,6 mia. kr. i omsætningsvækst i forhold til starten af vækstperioden.
Bedre resultat for information og kommunikationsbranchen
Branchen information og kommunikation oplevede i 2016 en stor stigning i årets resultat. Det viser den fremrykkede regnskabsstatistik. Således blev det samlede årsresultat for firmaerne i branchen mere end fordoblet med en stigning fra 8,1 mia. kr. i 2015 til 16,9 mia. kr. i 2016. Der er i 2016 kommet 3.000 flere firmaer i branchen, mens beskæftigelsen er steget med 2.800 fuldtidsansatte til i alt 87.500. Den største absolutte vækst i beskæftigelsen er inden for vidensservice, hvor beskæftigelsen er steget med 5.900 fuldtidsansatte til i alt 121.200.
Nyt ved denne offentliggørelse
Denne offentliggørelse er den første, hvor der offentliggøres foreløbige strukturelle erhvervsstatistiske nøgletal for en række kernestatistikker ti måneder efter referenceårets udløb, hvor der er foretaget en begrænset fejlsøgning i forhold til de endelige statistikker. Offentliggørelsen indeholder foreløbige tal for statistikkerne; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder.
Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher
|
Firmaer |
Fuldtids- |
Omsætning |
Årets |
||||
|
2015 |
2016* |
2015 |
2016* |
2015 |
2016* |
2015 |
2016* |
|
antal |
mio. kr. |
||||||
I alt |
210050 |
217782 |
1184212 |
1208838 |
3524763 |
3554029 |
272824 |
325933 |
Råstofindvinding |
213 |
215 |
2898 |
2779 |
37173 |
28991 |
-18551 |
-5764 |
Industri |
14832 |
15273 |
260832 |
266169 |
798372 |
820813 |
110967 |
94819 |
Energiforsyning |
1745 |
1601 |
9290 |
9283 |
160984 |
159090 |
-1908 |
8671 |
Vandforsyning og renovation |
2550 |
2551 |
9229 |
8212 |
32901 |
32489 |
-323 |
3677 |
Bygge og anlæg |
31197 |
32016 |
126005 |
130722 |
230581 |
243597 |
12774 |
20732 |
Handel med biler |
7553 |
7761 |
37885 |
38452 |
158505 |
151705 |
4749 |
5170 |
Engroshandel |
15071 |
15270 |
136007 |
136379 |
811496 |
793933 |
34689 |
42100 |
Detailhandel |
18471 |
18830 |
127553 |
126709 |
313954 |
324644 |
8098 |
9215 |
Transport |
10809 |
10947 |
114938 |
114144 |
378217 |
369628 |
20421 |
3579 |
Hotel og restauranter |
13715 |
14098 |
55260 |
57674 |
54775 |
57789 |
3528 |
3819 |
Information og kommunikation |
16105 |
17137 |
84512 |
87473 |
171284 |
170229 |
8126 |
16917 |
Ejendomshandel |
26256 |
27436 |
18542 |
18839 |
69855 |
68556 |
36995 |
57346 |
Videnservice |
33048 |
35141 |
115288 |
121218 |
191932 |
216574 |
41852 |
49817 |
Rejsebureauer mv. |
16964 |
17944 |
83279 |
88104 |
110733 |
111736 |
11068 |
15361 |
Reparation af husholdningsartikler |
1521 |
1562 |
2692 |
2682 |
4001 |
4256 |
339 |
476 |
* Tallene for 2016 er foreløbige. |
Nyt fra Danmarks Statistik
31. oktober 2017 - Nr. 419
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. oktober 2018
Kontakt
- Emil Tappe Bang-Mortensen, tlf. 24 67 85 25
- Charlotte Spliid Hansen, tlf. 29 41 97 76
Kilder og metode
Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder.
Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik.
Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg.
Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt.
Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018.
Statistikdokumentation
- Regnskabsstatistik for private byerhverv
- Erhvervsdemografi
- Generel firmastatistik
- Højvækstvirksomheder i Danmark