Nedadgående forventninger i erhvervene

Konjunkturbarometer for erhvervene februar 2019

Industriens konjunkturindikator er faldet brat det seneste halve år, i februar dog kun til minus 6 fra minus 5 i januar. Byggeriets indikator holder sig uændret på minus 3. I graferne for industri, bygge og anlæg samt for detailhandel lanceres brudkorrigerede sammensatte konjunkturindikatorer. Læs mere i denne udgivelse, som også beskriver offentliggørelse af flere sæsonkorrigerede indikatorer og omlægning af tillidsindikatoren, der igen i februar falder.

Serviceerhverv falder, mens detailhandlen stiger

Serviceerhvervenes konjunkturindikator falder fra 7 i januar til 4 i februar. Detailhandlens konjunkturindikator stiger fra 4 til 11.

Markant nedadgående tendens i Danmarks og Europas tillidsindikatorer

Den danske tillidsindikator er siden juli sidste år faldet fra 112 til 100 i januar i år. Tillidsindikatoren er en sammenfatning af basisindikatorer fra de fire erhverv samt forbrugerforventningerne. Faldet fra 104 i januar til 100 i februar skyldes fald i forbrugerforventningerne, serviceerhvervene og industrien, mens detailhandel er steget og byggeriet ligger uændret. Nedenfor er beskrevet ny beregningsmetode for tillidsindikatoren.

I forhold til Tyskland, Storbritannien, Sverige og EU som helhed, er Danmark faldet noget mere markant det seneste halve år, men der er samme udviklingsretning, nemlig nedad. Januar-tal for EU-landene offentliggøres dags dato omkring kl. 11 i tillidsindikatortal hos Danmarks Statistik citeret fra Economic Sentiment Indicators hos EU-kommissionen.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Tillidsindikatoren er omlagt fra og med denne måned

Tillidsindikatoren er fra og med denne måned beregnet efter samme metode som anvendes af EU til at beregne Economic Sentiment Indicator (ESI), dog baseret på egne sæson- og brudkorrigerede serier. Omlægningen betyder, at indikatoren præsenteres med 100 som indeksværdi. Læs videre i Tillidsindikator - metodebeskrivelse og analyse.

Nye sæsonkorrigerede serier i Statistikbanken

Fra denne måned offentliggøres flere af konjunkturbarometrenes indikatorer i sæsonkorrigerede forløb. På den måde kan udviklingen fra måned til måned aflæses som den egentlige konjunkturudvikling. Hidtil er der kun offentliggjort sæsonkorrigerede udgaver af de indikatorer, der indgår i de sammensatte konjunkturindikatorer.

Indikatorer på samlet erhvervsniveau (industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel) og på visse overordnede branchegrupper er undersøgt for sæsonmønster og korrigeret herfor, hvis det er til stede. Et sæsonmønster vil sige, at indikatoren viser regelmæssigt udsving fra år til år. Det er fx meget tydligt inden for byggeriet, der dykker i vintermånederne. De sæsonkorrigerede tabeller er offentliggjort i Statistikbanken i separate afdelinger under de enkelte erhvervs konjunkturindikatorer, hvor også de brudkorrigerede serier, som omtales i det følgende, findes.

Brudkorrektion pr 2014

I bestræbelserne på at harmonisere spørgsmålene i de danske konjunkturbarometre med EU's anbefalinger, blev de tre svarmuligheder på spørgsmål om ordrebeholdning og lagerbeholdning ændret i juli 2014 (industri) og august 2014 (detailhandel og bygge og anlæg). Spørgsmål om ordrebeholdning blev ændret fra svar af typen mindre end normal, normal eller større end normal til ikke tilstrækkelig, tilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig. Tilsvarende blev spørgsmål om lagerbeholdning ændret til for lille, passende og for stor. Hensigten er, at det skal fremgå tydeligere af spørgsmålet, om virksomhederne oplever udviklingen negativt eller positivt.

I 2014 undersøgte Danmarks Statistik, om der var sket et brud på grund af de ændre svarmuligheder. Da der i samme periode skete markante "naturlige" ændringer i konjunkturindikatorerne, var det ikke muligt at fastslå, hvad der var almindelig udvikling, og hvad der kunne skyldes ændringer i svarmulighederne. Med længere tidsserie er der nu foretaget en korrektion af indikatorerne ved hjælp af en ARIMA-model.

Brudkorrektionsmetode

Når brudkorrektionen udføres sker det med en grundantagelse om, at der er sket et niveauskifte i tidsserierne på brudtidspunktet, og at dette niveauskifte har holdt sig konstant derefter. Brudkorrektionerne er konkret foretaget ved at hæve eller sænke tidsserien før bruddet, så udviklingen fra brudmåneden i 2014 og frem er uændret. De brudkorrigerede serier, som Danmarks Statistik tilbyder, er behæftet med usikkerhed. Læs mere om metoden i dokumentet Brudkorrektion af konjunkturbarometrene pr 2014. De brudkorrigerede serier findes i Statistikbanken side om side med det nye udvalg af sæsonkorrigerede indikatorer. 

Formålet med brudkorrektionen er først og fremmest, at man ved analyse af længere tidsserierne, der måske går tilbage til før 2008-krisen, får et bedre indtryk af niveauerne. Det skal understreges, at original data både før og efter bruddet er ligeværdige og korrekte i forhold til de givne spørgeskemaer. Vigtigt er det, at udviklingen fra måned til måned, fra kvartal til kvartal, altså retningerne, som der er fokus på i disse kvalitative konjunkturbarometre, er uændrede, når man lige ser bort fra selve brudtidspunktet.