Gå til sidens indhold

Lille stigning i de sociale udgifter

Sociale udgifter 2017

De samlede sociale udgifter udgjorde 692 mia. kr. i 2017 - en stigning på 2,2 pct. i forhold til året før. Der var især stigende udgifter inden for de tre største områder: alderdom, sundhed og invaliditet. Alderdom var den største udgiftspost og udgjorde 260 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 38 pct. af de samlede sociale udgifter. Ud af de samlede udgifter til alderdom vedrørte 62 pct. folke- og tjenestemandspensioner og 19 pct. vedrørte pensionsudgifter til private arbejdsmarkedsordninger. De resterende 19 pct. var øvrige offentlige udgifter forbundet med alderdom.

Sociale udgifter opgjort på formål og administration

De sociale udgifter er 16 pct. mindre, når skattebetalingen medregnes

Når der tages højde for, at modtagerne betaler skat af en del af de modtagne beløb i sociale ydelser, udgjorde de sociale udgifter 577,8 mia. kr. i 2017. Denne netto-udgift er 16 pct. lavere end den tilsvarende udgift før skat, dvs. bruttotallet, på 692 mia. kr. De skattepligtige sociale ydelser udgøres især af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og pensionsudbetalinger. Særligt udgifterne til alderdom falder, når skattebetalingen medregnes.

Sociale udgifter før og efter justering for skat. 2017

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

I forbindelse med denne offentliggørelse er tidsserien for 2007-2016 blevet revideret og statistikken forbedret. Den væsentligste ændring er medtagelsen i statistikken af afskrivninger på naturalier. Derudover er der foretaget omplaceringer inden for statistikkens hovedområder (formål), primært mellem alderdom og efterladte. Det er sket som del af et fælles EU-initiativ, hvor der arbejdes hen mod stadig større grad af ensartning med nationalregnskabsstatistikken.

Sociale udgifter og administration fordelt efter formål

 

2016

2017

Andel
2017

Æn-
dring

 

Kontant

Naturalier

I alt

Kontant

Naturalier

I alt

 

 

 

mia. kr.

pct.

Sociale udgifter i alt

371,2

279,6

677,2

380,6

284,6

691,9

100,0

2,2

Sundhed

15,6

122,8

138,4

15,9

126,1

142,0

20,5

2,6

Invaliditet

60,9

35,7

96,6

63,3

36,6

99,9

14,4

3,4

Alderdom

213,8

38,5

252,3

220,9

39,4

260,3

37,6

3,2

Efterladte

4,6

0,2

4,8

4,9

0,1

5,1

0,7

5,8

Familier

28,5

46,0

74,5

28,8

47,0

75,8

11,0

1,6

Arbejdsløshed

22,7

10,2

33,0

22,2

10,4

32,6

4,7

-1,0

Bolig

14,3

14,3

14,6

14,6

2,1

2,1

Andre sociale ydelser

25,0

12,0

36,9

24,5

10,5

35,0

5,1

-5,3

Administration

26,4

26,7

3,9

1,2

Anm. I alt-kolonnen er summen af kontantydelser, naturalydelser samt udgifter til administration, der ikke fordeles på formål.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. december 2018 - Nr. 494

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af samlede udgifter forbundet med social beskyttelse. Derfor medtages alle udgifter hertil, både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgif-ter af kollektiv art og som er uden obligatoriske modydelser.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation