Afmatning i industriens produktion
Industriens produktion og omsætning august 2019
Det samlede produktionsindeks for industrien faldt i august med 1,1 pct. Generelt svinger produktionen dog en del fra måned til måned, og særligt siden slutningen af 2018 har månedsudsvingene været store. I perioden juni-august er produktionen faldet med 1,6 pct. i forhold til de tre foregående måneder Dermed ses en mulig indikation på, at den afmatning, som er set i den europæiske industri siden starten af 2018 (se Eurostats nyhedsbrev), nu også påvirker produktionen i Danmark. Udviklingen stemmer overens med de forventninger, som industrien har haft gennem længere tid (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:356). Industriens produktion og omsætning er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi baseret på faktiske indberetninger fra virksomhederne. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2015.Fald i medicinalbranchen presser den samlede produktion i august
I august var det branchen tekstil- og læderindustri, der havde det procentvise største fald på 8,2 pct., men det var branchen medicinalindustri, der med sit fald på 3,7 pct. havde den største indvirkning på det samlede produktionsindeks. Dette skyldes, at branchen har en vægt på 20,1 pct. i det samlede indeks og havde dermed et vækstbidrag på mere end minus 0,7 pct. Over de seneste tre måneder er branchen dog steget med 0,7 pct. set i forhold til de tre foregående. Udover de nævnte brancher faldt produktionen i august også for brancherne metalindustri, elektronikindustri, maskinindustri, transportmiddelindustri samt møbel og anden industri mv.
Fem branchegrupper går frem
Der var stigninger i produktionsindekset for brancherne føde-, drikke- og tobaksvareindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, kemisk industri og olieraffinaderier mv., plast-, glas og betonindustri og fremstilling af elektrisk udstyr. Stigningerne var dog af mindre omfang, og samtidig har flere af brancherne kun en mindre vægt i det samlede produktionsindeks. Således var stigningerne ikke store nok til trække det samlede indeks op i august.
Omsætningen faldt i august
Industriens samlede omsætning faldt 0,9 pct. fra juli til august og lå i perioden juni-august 3,3 pct. under omsætningen i de foregående tre måneder. Omsætningen faldt 3,2 pct. på eksportmarkedet og steg 3,7 pct. på hjemmemarkedet i august, hvilket indikerer, at de globale tegn på tilbagegang, der har været på det seneste, nu rammer de danske industrivirksomheder på omsætningen. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Faldet i den samlede omsætning i august skyldes nedgang i branchegrupperingerne investeringsgodeindustri, fremstilling af varige forbrugsgoder og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2019
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Juni |
Aug. |
Juni |
Aug. |
Juni |
Aug. |
Juni |
Aug. |
Juni |
Aug. |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
-4,2 |
-0,8 |
-1,4 |
-1,4 |
0,4 |
-6,0 |
0,4 |
-1,7 |
-1,6 |
-1,1 |
Omsætning2 |
I alt |
-6,2 |
-5,5 |
-0,5 |
2,0 |
0,7 |
-1,1 |
0,7 |
-0,7 |
-3,3 |
-0,9 |
|
Eksport |
-5,9 |
-8,4 |
2,1 |
1,7 |
-0,6 |
-0,4 |
0,4 |
-1,1 |
-3,1 |
-3,2 |
|
Hjemme |
-6,9 |
4,7 |
-2,9 |
2,1 |
1,9 |
-1,9 |
1,2 |
0,3 |
-3,7 |
3,7 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
27,2 |
|
26,7 |
|
3,1 |
|
42,1 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2019
|
|
2019 |
Mar.-maj/ |
Juli/ |
|||||
|
Vægte1 |
Mar. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
|
|
|
|
indeks 2015 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
117,2 |
118,6 |
122,8 |
114,5 |
119,8 |
118,5 |
-1,6 |
-1,1 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
14,1 |
109,4 |
112,5 |
110,7 |
108,8 |
111,4 |
111,9 |
-0,2 |
0,4 |
Tekstil- og læderindustri |
1,1 |
121,8 |
118,1 |
121,1 |
119,2 |
126,4 |
116,0 |
0,2 |
-8,2 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
4,0 |
89,2 |
92,9 |
116,1 |
92,0 |
87,0 |
91,2 |
-9,4 |
4,8 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
7,1 |
120,7 |
120,4 |
123,3 |
95,9 |
119,9 |
122,1 |
-7,3 |
1,8 |
Medicinalindustri |
20,1 |
137,7 |
140,2 |
150,8 |
138,6 |
149,3 |
143,8 |
0,7 |
-3,7 |
Plast-, glas- og betonindustri |
7,0 |
110,2 |
112,4 |
111,6 |
109,9 |
111,7 |
112,1 |
-0,1 |
0,4 |
Metalindustri |
8,7 |
107,3 |
106,3 |
107,1 |
109,4 |
110,8 |
107,1 |
2,1 |
-3,3 |
Elektronikindustri |
6,0 |
122,7 |
128,9 |
126,3 |
124,1 |
128,3 |
125,5 |
0,0 |
-2,2 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
3,4 |
115,2 |
117,8 |
108,6 |
110,5 |
126,8 |
128,9 |
7,2 |
1,7 |
Maskinindustri |
14,0 |
115,8 |
116,5 |
113,9 |
109,3 |
111,2 |
110,8 |
-4,3 |
-0,4 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
108,1 |
105,2 |
101,7 |
117,3 |
108,9 |
105,6 |
5,3 |
-3,0 |
Møbler og anden industri mv. |
13,0 |
111,5 |
109,3 |
125,2 |
108,2 |
108,2 |
107,8 |
-6,3 |
-0,4 |
Investeringsgodeindustri |
27,2 |
119,6 |
120,0 |
126,1 |
116,8 |
117,3 |
116,4 |
-4,2 |
-0,8 |
Mellemproduktindustri |
26,7 |
114,3 |
113,3 |
116,5 |
108,4 |
116,2 |
114,6 |
-1,4 |
-1,4 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,1 |
103,6 |
103,0 |
103,4 |
106,8 |
105,4 |
99,1 |
0,4 |
-6,0 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
42,1 |
119,7 |
122,3 |
126,2 |
119,6 |
126,1 |
124,0 |
0,4 |
-1,7 |
Industri ekskl. medicinalindustri |
79,9 |
112,1 |
113,1 |
115,7 |
108,5 |
112,4 |
112,1 |
-2,3 |
-0,3 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
vindmøller og pumper |
93,7 |
117,9 |
119,3 |
124,0 |
114,7 |
121,0 |
119,5 |
-1,7 |
-1,2 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. |
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion faldt 6,8 pct. i juni og steg 4,6 pct. i juli. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således nedjusteret med 0,1 procentpoint i juni og opjusteret 0,5 procentpoint i juli. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne.
Nyt fra Danmarks Statistik
7. oktober 2019 - Nr. 367
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. november 2019
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.