Forbrugertilliden stiger forsigtigt
Forbrugerforventninger maj 2020
Den samlede forbrugertillid for maj måned ligger på minus 8,8. Dette resultat er baseret på svar fra hele indsamlingsperioden, der forløb fra 1.-17. maj. Pga. næste fase af genåbningen af Danmark, som statsministeren meldte ud 7. maj, har vi ligesom i marts og april måned valgt at offentliggøre resultaterne af svarene op til hhv. efter denne dato. For indsamlingsperioden 1.-7. maj lå forbrugertilliden på minus 9,2, hvorimod forbrugertilliden for indsamlingsperioden 8.-17. maj, lå på minus 7,4. Af det samlede antal svar er 74 pct. indløbet i den første delperiode mod 26 pct. i den anden delperiode. Resultaterne for den anden delperiode er altså baseret på en mindre stikprøve og derfor behæftet med større usikkerhed end for den første delperiode. Det lille hop opad i forbrugertilliden skyldes hovedsageligt forbrugernes vurdering af familiens økonomiske situation om et år, samt stigningen i købelysten. Forbrugerens vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation holder forbrugertilliden nede. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation.
Familiens økonomi vurderes fortsat som bedre end sidste år
Forbrugerne vurderer, at familiernes egen økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Den samlede indikator for familiernes økonomiske situation lå på 3,3 i maj, den var 3,9 for indsamlingsperioden 1.-7. maj og 2,7 for indsamlingsperioden 8.-17. maj. Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er markant dårligere end for et år siden. Den samlede indikator er yderligere faldet fra minus 23,1 i april til minus 36,2 i maj. Indikatoren ligger dermed på det samme niveau, som den var i november 2008 da finanskrisen blussede op i hele verden. Den lå på minus 37,3 i den første delperiode, og på minus 33,4 for den anden delperiode.
Tilliden til familiens økonomiske situation stiger betydeligt
Efter faldet i april forventer forbrugerne at familiernes økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. For hele indsamlingsperioden lå indikatoren på 9,6. Den lå på 8,8 for indsamlingsperioden 1.-7. maj og på 12,0 for indsamlingsperioden 8.-17. maj. Forbrugerne forventer fortsat, at Danmarks økonomiske situation vil være dårligere om et år end i dag. Forventningen steg dog betydeligt i maj i forhold til april. For hele indsamlingsperioden lå indikatoren på minus 9,2 i maj i forhold til minus 21,7 i april. Den lå på minus 7,8 i første delperiode, hvorimod 7. maj udmeldingen ikke har haft den store effekt, idet indikatoren lå på minus 10,1 i sidste delperiode.
Forbrugerne forventer stigende arbejdsløshed
Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år. Dog forventer de en mindre stigning i arbejdsløsheden end de gjorde i april og forventningen om mindre stigning steg betydeligt i sidste delperiode efter ministerens udmelding om genåbning af Danmark i faser. For hele indsamlingsperioden lå indikatoren på 19,3, idet den lå på 21,6 i første delperiode og 11,1 for sidste delperioden.
Udvikling i forbrugertillidsindikatoren
|
2017 |
2018 |
2019 |
2019 |
2020 |
||||
|
|
|
|
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
|
nettotal |
||||||||
Forbrugertillidsindikatoren |
6,9 |
7,4 |
3,8 |
2,5 |
4,5 |
3,3 |
0,4 |
-11,9 |
-8,8 |
Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden? |
5,9 |
6,3 |
7,6 |
7,1 |
7,4 |
7,0 |
5,4 |
4,0 |
3,3 |
Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? |
13,8 |
13,7 |
12,7 |
11,7 |
12,0 |
15,0 |
10,6 |
2,7 |
9,6 |
Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? |
12,3 |
15,2 |
7,1 |
5,0 |
9,1 |
5,5 |
4,6 |
-23,1 |
-36,2 |
Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag? |
8,8 |
8,2 |
-1,5 |
-4,7 |
-0,9 |
-1,4 |
-9,9 |
-21,7 |
-9,2 |
Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? |
-6,5 |
-6,3 |
-7,1 |
-6,6 |
-5,4 |
-9,8 |
-8,5 |
-21,3 |
-11,6 |
Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. |
Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger
|
2017 |
2018 |
2019 |
2019 |
2020 |
||||
|
|
|
|
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
|
nettotal |
||||||||
Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?2 |
-9,0 |
-5,9 |
-7,7 |
-4,8 |
-6,8 |
-4,1 |
-7,4 |
-15,2 |
-20,8 |
Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?3 |
20,2 |
24,3 |
24,6 |
31,1 |
28,7 |
26,6 |
24,7 |
19,1 |
20,0 |
Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?4 |
-8,9 |
-9,1 |
0,8 |
6,2 |
2,7 |
6,3 |
10,7 |
41,1 |
19,3 |
Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? |
-2,8 |
-3,1 |
-2,8 |
-0,6 |
-2,4 |
-2,1 |
-6,4 |
-12,5 |
-7,9 |
Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? |
57,5 |
59,2 |
58,0 |
58,4 |
54,6 |
59,7 |
57,5 |
62,4 |
58,8 |
Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)? |
28,3 |
29,1 |
33,0 |
40,8 |
33,3 |
33,6 |
36,7 |
24,9 |
37,3 |
Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener? |
27,1 |
27,7 |
28,9 |
30,8 |
26,8 |
31,8 |
28,5 |
27,8 |
32,3 |
Anm. 1: Se noten under første tabel. |
Nyt fra Danmarks Statistik
20. maj 2020 - Nr. 191
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. juni 2020
Kontakt
- Zdravka Bosanac, tlf. 61 15 16 74
- Theis Michaelsen, tlf. 24 48 80 75
Kilder og metode
Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren.