COVID-19 giver stort fald i booking af feriehuse
Feriehusudlejning februar 2020
Inden COVID-19 restriktionerne fra medio marts viste feriehusudlejningen en fremgang i bookinger for 2020 på gennemsnitligt 8 pct. om måneden. Ved udgangen af marts, villle der dermed under normale omstændigheder have være booket 427.000 husuger for resten af året. De nyeste indberetninger fra feriehusudlejerne viser dog, at der ved udgangen af marts nu kun var booket 373.000 husuger. Der er dermed afbestillinger og manglende bookinger svarende til 54.000 husuger eller 1,6 mio. overnatninger. Tallene er et øjebliksbillede pr. 31. marts og indeholder derfor ikke afbestillinger eller bookinger foretaget i april. Opgørelsen er baseret på de indkomne indberetninger for marts, som dækker 85 pct. af den samlede indberetning. De endelige tal for marts offentliggøres 7. maj.
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik som ikke kan genfindes i Statistikbanken.April ser det kraftigste fald
Ser man på de enkelte måneder, er tabet af bookinger størst i april, hvor der samlet er mistet 28.000 husuger. Udenlandske bookinger falder med 30.000 husuger, hvoraf tyskerne stod for 28.000. Danske bookinger er dog steget med 2.000 husuger i april.
Overnatningsrekord for februar måned inden Covid-19 krisen
I faktiske tal satte februar måned ny rekord for flest overnatninger, siden statistikken startede i 2004. Der var i alt 706.000 overnatninger, hvilket er en stigning på 18 pct. i forhold til februar sidste år. Danskerne stod for 382.000 overnatninger, mens tyskerne stod for 279.000 overnatninger.
Flere overnatninger i februar end måneden før
Korrigeret for normale sæsonudsving steg antallet af feriehusovernatninger i februar måned med 7 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes en stigning i de udenlandske overnatninger på 10 pct., mens de danske overnatninger faldt med 1 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/turist1.Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal
|
Februar |
Æn- |
Januar-februar |
Æn- |
||
|
2019 |
2020 |
|
2019 |
2020 |
|
|
1.000 |
pct. |
1.000 |
pct. |
||
Udlejede hus-uger |
18,0 |
21,5 |
20 |
33,5 |
38,1 |
14 |
Antal lejemål |
17,4 |
21,7 |
24 |
30,7 |
36,5 |
19 |
Overnatninger i alt |
599,9 |
706,0 |
18 |
1100,6 |
1241,5 |
13 |
Danske |
356,0 |
382,0 |
7 |
486,4 |
529,5 |
9 |
Udenlandske i alt |
243,9 |
324,0 |
33 |
614,1 |
712,0 |
16 |
Svenske |
3,0 |
3,8 |
25 |
5,0 |
5,8 |
15 |
Norske |
4,1 |
4,5 |
9 |
6,2 |
5,4 |
-12 |
Tyske |
211,0 |
278,8 |
32 |
557,5 |
639,6 |
15 |
Nederlandske |
7,3 |
11,4 |
56 |
10,5 |
15,1 |
44 |
Andre lande |
18,4 |
25,6 |
39 |
35,0 |
46,2 |
32 |
|
antal |
|
antal |
|
||
Gns. personer pr. hus |
4,8 |
4,7 |
|
4,7 |
4,7 |
|
Gns. uger pr. lejemål |
1,0 |
1,0 |
|
1,1 |
1,0 |
|
Kilde: www.statistikbanken.dk/ferieh1. |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. april 2020 - Nr. 137
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. maj 2020
Kontakt
- Nanna Nonboe-Nygaard, tlf. 20 56 39 57
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen og på emnesiden. Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet.