Detailsalget faldt i juli, men fastholder højt niveau
Detailomsætningsindeks juli 2020
Fra juni til juli faldt omsætningen i detailbranchen med 1,0 pct., når man korrigerer for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Efter stigende omsætning i maj og juni er forbrugernes købetrang altså kølet en smule ned. Detailomsætningen i juli var dog fortsat relativt høj, hvilket sammenholdt med høj omsætning i maj og juni betyder, at detailsalget i perioden maj-juli var 8,9 pct. højere end i perioden februar-april. I denne artikel ser vi nærmere på udviklingen i internethandlen som følge af COVID-19.
Kilde: www.statistikbanken.dk/deta152, sæsonkorrigeret mængdeindeks.Faldende omsætning i samtlige varegrupper
Det samlede fald i detailhandlen afspejles i de tre overordnede varegrupper, som alle havde lavere omsætning i juli end juni. Den største tilbagegang skete i varegruppen fødevarer og andre dagligvarer, som oplevede et fald i omsætningen på 1,2 pct. Omsætningen i varegrupperne andre forbrugsvarer og beklædning mv. faldt med hhv. 0,9 pct. og 0,5 pct. sammenlignet med juni måned.
Detailomsætningen i juli 2020 markant højere end i juli 2019
Hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling var detailomsætningen 6,7 pct. højere i juli 2020 end i juli 2019. Det er særligt varer i varegruppen andre forbrugsvarer, som er blevet mere populære. Denne varegruppe indeholder bl.a. elektronik, møbler mv. samt handel i internetbutikker. Omsætningen af disse varer er 10,6 pct. højere i juli 2020 end juli 2019. Omsætningen i varegruppen fødevarer og andre dagligvarer er endvidere 5,4 pct. højere end i juli 2019, mens varegruppen beklædning mv. havde en omsætning, som var 5,4 pct. lavere i juli 2020 sammenlignet med juli 2019.
Eksplosiv stigning i internethandel som følge af COVID-19
Spredningen af COVID-19 medførte, at mange lande indførte tiltag, som begrænsede eller helt forhindrede forbrugernes adgang til en betydelig andel af fysiske butikker. Under disse betingelser har internethandel oplevet en betydelig fremgang.
Indekset herunder illustrerer udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, som laver størstedelen af deres omsætning gennem handel over internettet, i Danmark og vores nærmeste nabolande. I Danmark og Norge steg omsætningen markant allerede i marts, mens væksten i internetbutikker først kom til udtryk i tallene fra april i Tyskland, Finland og Sverige. I samtlige lande har der endvidere været mindre fald i omsætningen blandt internetbutikker i juni måned, ligesom den foreløbige danske værdi for juli viser et yderligere fald. Det tyder således på, at internethandlen er ved at finde sit nye niveau i konkurrence med de fysiske butikker, som er tilgængelige for forbrugerne igen.
Kilde: Eurostat (pr 24. august 2020) samt foreløbig dansk værdi for juli 2020.Positive tendenser udebliver i øvrige indikatorer for detailhandlen
En foreløbig offentliggørelse af konjunkturbarometrenes nøgleindikatorer for august 2020 viser et fald i den samlede konjunkturindikator for detailhandel. Faldet skyldes, at virksomheder i detailbranchen er blevet mindre optimistiske omkring deres fremtidige omsætning. Værdien i den samlede konjunkturindikator for detailhandel er højere end før tiltag mod COVID-19 trådte i kraft, men fortsat en smule lavere end i august 2019.
Forbrugerforventningerne faldt overordnet fra juli til august. Købelysten forbliver dog stort set uændret i august sammenlignet med juli måned, se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:311.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
|
2020 |
|
2020 |
||||||
|
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
Juni* |
Juli* |
|
Feb. |
Maj |
|
indeks, 2015 = 100 |
||||||||
Detailhandel i alt |
105,0 |
100,1 |
100,8 |
110,4 |
112,0 |
110,9 |
|
102,0 |
111,1 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
100,7 |
103,1 |
102,1 |
105,2 |
104,2 |
102,9 |
|
102,0 |
104,1 |
Beklædning mv. |
93,5 |
48,2 |
39,0 |
79,2 |
92,3 |
91,8 |
|
60,2 |
87,8 |
Andre forbrugsvarer |
112,1 |
108,4 |
113,2 |
122,8 |
124,6 |
123,5 |
|
111,2 |
123,6 |
|
procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder |
||||||||
Detailhandel i alt |
0,0 |
-4,7 |
0,7 |
9,5 |
1,5 |
-1,0 |
|
-2,7 |
8,9 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
0,4 |
2,4 |
-1,0 |
3,0 |
-0,9 |
-1,2 |
|
1,6 |
2,1 |
Beklædning mv. |
0,0 |
-48,4 |
-19,1 |
102,9 |
16,5 |
-0,5 |
|
-35,3 |
45,7 |
Andre forbrugsvarer |
-0,4 |
-3,3 |
4,4 |
8,5 |
1,5 |
-0,9 |
|
-0,9 |
11,1 |
* Foreløbige tal. |
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
|
2019 |
2020 |
|
2019 |
2020 |
||||
|
Maj |
Juni |
Juli |
Maj |
Juni* |
Juli* |
|
Maj |
Maj |
|
indeks, 2015 = 100 |
||||||||
Detailhandel i alt |
108,5 |
105,9 |
103,2 |
114,1 |
112,9 |
110,2 |
|
105,9 |
112,4 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
103,1 |
101,6 |
99,4 |
111,0 |
106,3 |
104,8 |
|
101,4 |
107,3 |
Beklædning mv. |
100,0 |
111,3 |
102,6 |
81,7 |
100,7 |
97,0 |
|
104,6 |
93,1 |
Andre forbrugsvarer |
116,0 |
109,3 |
107,4 |
124,5 |
122,5 |
118,8 |
|
110,9 |
121,9 |
|
procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før |
||||||||
Detailhandel i alt |
-0,8 |
-1,2 |
2,7 |
5,2 |
6,5 |
6,7 |
|
0,2 |
6,1 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
-1,7 |
-2,7 |
0,1 |
7,7 |
4,6 |
5,4 |
|
-1,4 |
5,9 |
Beklædning mv. |
-5,3 |
2,8 |
2,4 |
-18,3 |
-9,5 |
-5,4 |
|
0,0 |
-11,0 |
Andre forbrugsvarer |
1,1 |
-0,6 |
5,4 |
7,3 |
12,1 |
10,6 |
|
1,9 |
9,9 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
26. august 2020 - Nr. 315
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. september 2020
Kontakt
- Kari Anne Janisse, tlf. 40 43 38 12
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 48,1 pct., beklædning mv. 4,7 pct., andre forbrugsvarer 47,2 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.