Stort fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i januar

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) januar 2021

I januar faldt antallet af lønmodtagere med 22.000 personer, når der er taget højde for sæsonkorrektion. Det svarer til et fald på 0,8 pct. sammenlignet med december. Faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen skal ses i sammenhæng med, at der i hele januar var betydelige nedlukninger af samfundets aktiviteter for at bremse udbredelsen af COVID-19, se afsnittet Særlige forhold.

Størst fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i hoteller og restauranter

Branchen hoteller og restauranter havde et stort fald i antallet af lønmodtagere på 9.000 personer eller 9,3 pct. fra december til januar og skal især ses i sammenhæng med lukningen for servering i restauranter. I januar var der 31.000 færre lønmodtagere i hoteller og restauranter sammenlignet med situationen i februar 2020, umiddelbart før den første nedlukning.

Også store fald i handel, i undervisning samt i kultur og fritid

I handel, som også var påvirket af nedlukningen, var der i januar ligeledes et stort fald i antallet af lønmodtagere. I januar var der 6.000 færre lønmodtagere sammenlignet med december, hvilket svarer til et fald på 1,4 pct. I brancherne undervisning samt kultur og fritid var der fald på hhv. 5.000 og 4.000 lønmodtagere fra december til januar, svarende til fald på hhv. 2,4 og 8,1 pct.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19

Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket siden marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der er blevet sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Usikkerheden hænger sammen med, at nogle ansatte, særligt i perioderne med omfattende nedlukninger, har længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for ved i sådanne perioder at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende nedlukningen er.

Lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, regnes fortsat som beskæftigede under fraværet. Dette gælder også personer, som pga. den særlige situation er hjemsendt uden at arbejde, herunder lønmodtagere som virksomheden modtager lønkompensation for, og lønmodtagere der ikke modtager løn under fraværet.

Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil optræde som beskæftigede i denne opgørelse, indtil lønudbetalingen ophører. Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse.

Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen

I forbindelse med denne udgivelse offentliggøres også reviderede kvartalstal for antal personer med lønmodtagerjob og for lønmodtagerjob omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer. Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Således medvirker den nye ferielov til, at fuldtidsbeskæftigelsen stiger fra tredje til fjerde kvartal 2020. Derimod er opgørelsen af antal personer med lønmodtagerjob upåvirket af ændringerne i ferieloven. Se også Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020 - se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:99.