Fortsat færre modtager kontanthjælpsydelser
Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2020
Fra maj til december faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 11.300 til et niveau på 113.800, som er det laveste niveau siden september 2008. De seneste fald efterfølger en periode på tre måneder (marts til maj) med mindre stigninger, som følge af COVID-19. De tal, som omtales i artiklen, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Færre personer på de forskellige former for kontanthjælp i december
Fra november til december faldt antallet af personer på kontanthjælpsydelser i alt med 1.200, svarende til et fald på 1,0 pct., og der var fald inden for samtlige ydelsestyper. Relativt set faldt antallet af uddannelseshjælpsmodtagere mindst med 0,6 pct., mens antallet på forrevalidering faldt mest med 5,0 pct.
Størst fald for de jobparate ydelsesmodtagere i december
Antallet af jobparate ydelsesmodtagere lå i december på 23.800, svarende til et fald på 700 eller 2,7 pct., siden november. Jobparate er her opgjort inklusive de åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper er vurderet til at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme og er dermed samtidig dem, som indgår i opgørelsen af bruttoledigheden. Antallet af aktivitetsparate ydelsesmodtagere lå i december på 90.000, svarende til et fald på 500 eller 0,5 pct., siden november.
Stort set samme fald for begge køn og alle tre aldersgrupper i december
Faldet fra november til december var ligeligt fordelt mellem de to køn, da antallet af modtagere faldt med 1,1 pct. for mændene og med 0,9 pct. for kvinderne. Fordelt efter alder var der heller ikke de store forskelle. Her faldt antallet af 16-24-årige med 0,6 pct., mens antallet af 25-39-årige og 40-65-årige ydelsesmodtagere faldt med hhv. 1,1 og 1,2 pct. fra november til december.
Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret
|
2020 |
Ændring |
|||||
|
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Nov. 2020 |
. |
1.000 personer |
pct. |
|||||
Kontanthjælpsydelser i alt |
121,9 |
119,7 |
117,8 |
116,1 |
114,9 |
113,8 |
-1,0 |
Ydelsestype |
|
|
|
|
|
|
|
Kontanthjælp |
69,1 |
68,1 |
67,1 |
66,1 |
65,3 |
64,6 |
-1,1 |
Uddannelseshjælp |
36,6 |
35,9 |
35,4 |
34,8 |
34,4 |
34,2 |
-0,6 |
Integrationsydelse mv.1 |
12,7 |
12,3 |
11,8 |
11,8 |
11,8 |
11,5 |
-2,0 |
Løntilskud |
0,3 |
0,3 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
-4,7 |
Forrevalidering |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
-5,0 |
Revalideringsydelse |
2,9 |
2,8 |
2,8 |
2,7 |
2,6 |
2,6 |
-2,4 |
Visitationskategori |
|
|
|
|
|
|
|
Jobparat2 |
28,7 |
27,3 |
26,1 |
25,2 |
24,5 |
23,8 |
-2,7 |
Aktivitetsparat3 |
93,2 |
92,4 |
91,7 |
90,9 |
90,5 |
90,0 |
-0,5 |
Køn |
|
|
|
|
|
|
|
Mænd |
63,4 |
62,3 |
61,3 |
60,2 |
59,5 |
58,8 |
-1,1 |
Kvinder |
58,4 |
57,5 |
56,6 |
55,9 |
55,5 |
54,9 |
-0,9 |
Alder |
|
|
|
|
|
|
|
16-24 år |
26,2 |
25,5 |
25,0 |
24,4 |
24,2 |
24,1 |
-0,6 |
25-39 år |
46,0 |
45,1 |
44,4 |
43,9 |
43,5 |
43,1 |
-1,1 |
40-65 år4 |
49,7 |
49,1 |
48,4 |
47,7 |
47,2 |
46,6 |
-1,2 |
Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned. |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. marts 2021 - Nr. 86
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. juni 2021
Kontakt
- Carsten Bo Nielsen, tlf. 23 74 60 17
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed.