Stigende priser på enfamiliehuse i 2019
Producentprisindeks for byggeri 2019
Prisen på byggeri af et nyt enfamiliehus er fra 2018 til 2019 steget med 3,4 pct. Prisudviklingen på opførelse af et nyt enfamiliehus er steget en smule mere end prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse, som steg fra 2018 til 2019 med 3,1 pct., se ejendomsstatistikken i Nyt fra Danmarks statistik 2020:76. I samme periode er prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i boliger og erhvervsejendomme steget med 2,5 pct.
Antal nybyggede enfamiliehuse og handler med eksisterende enfamiliehuse
Antallet af nybyggende enfamiliehuse i 2019 svarede til 9 pct. af antallet af handler med nybyggede huse og eksisterende enfamiliehuse. Forholdet mellem antallet af nybyggede enfamiliehuse og det samlede antal handler er det samme som i 2018.
Indekset viser udviklingen i producenternes priser
Med denne offentliggørelse publiceres prisindeks for byggeri, som beskriver udviklingen i de priser, man som kunde skal betale for et færdigbygget typehus eller en håndværksydelse, dvs. producentens pris inklusive avance. Statistikkerne adskiller sig fra Danmarks Statistiks eksisterende prisstatstikker for byggeriet, som beskriver udviklingen i omkostningerne til løn og materialer.
Stor årsstigning på prisen for nybyggeri af enfamiliehuse det seneste kvartal
Prisen på nybyggeri af et enfamiliehus steg med 1,4 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til tredje kvartal. Sammenlignes prisen på byggeri af et enfamiliehus i fjerde kvartal med prisen i samme kvartal året før, var stigningen på 3,9 pct.
Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse (ændring i pct.)
|
I forhold til sidste kvartal |
I forhold til samme kvartal året før |
|
pct. |
|
4. kvartal 2019 |
1,4 |
3,9 |
4. kvartal 2018 |
0,4 |
1,6 |
4. kvartal 2017 |
3,1 |
7,4 |
4. kvartal 2016 |
1,7 |
1,2 |
4. kvartal 2015 |
3,9 |
- |
Prisen på renovering og vedligeholdelse er steget 2,5 pct. det seneste år
Prisen på udførelse af en håndværksopgave steg med 2,5 pct. i 2019 i forhold til året før. Det var specielt priserne på murer- og tagdækningsopgaver, der trak priserne op med en stigninger på hhv. 3,3 pct. og 3,5 pct.
Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
indeks, 2015 = 100 |
||||
Renovering og vedligeholdelse, i alt |
100,0 |
101,6 |
103,8 |
107,0 |
109,7 |
Elinstallation |
100,0 |
100,9 |
103,0 |
105,8 |
108,8 |
VVS- og blikkenslager |
100,0 |
102,8 |
104,9 |
107,2 |
108,8 |
Tømrer |
100,0 |
101,1 |
103,5 |
106,3 |
108,8 |
Bygningsfærdiggørelse |
100,0 |
101,0 |
103,2 |
105,5 |
107,5 |
Tagdækker |
100,0 |
101,3 |
102,9 |
106,7 |
110,4 |
Murer |
100,0 |
101,7 |
104,6 |
109,5 |
113,1 |
|
ændring i forhold til året før i pct. |
||||
Renovering og vedligeholdelse, i alt |
2,5 |
1,6 |
2,2 |
3,1 |
2,5 |
Elinstallation |
3,1 |
0,9 |
2,1 |
2,7 |
2,8 |
VVS- og blikkenslager |
3,5 |
2,8 |
2,1 |
2,2 |
1,5 |
Tømrer |
2,2 |
1,1 |
2,4 |
2,7 |
2,4 |
Bygningsfærdiggørelse |
1,6 |
1,0 |
2,2 |
2,2 |
1,9 |
Tagdækker |
1,8 |
1,3 |
1,6 |
3,7 |
3,5 |
Murer |
2,3 |
1,7 |
2,9 |
4,7 |
3,3 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris90 og pris91. |
Nyt fra Danmarks Statistik
23. april 2020 - Nr. 155
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. april 2021
Kontakt
- Peter Fink-Jensen, tlf. 21 34 76 92
Kilder og metode
Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer.