Gå til sidens indhold

Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der ikke opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme.

Udfald af søgt lånefinansiering. Andel af virksomheder, der søgte lån hos kilde

Kilde: www.statistikbanken.dk/atf3.

Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering

En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger.

Udfald af søgt finansiering. Andel af virksomheder, der søgte den enkelte finansieringsform

Kilde: www.statistikbanken.dk/atf2.

En ud af tre søgte finansiering

33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem.

Andel af virksomheder, der søgte finansiering

Kilde: www.statistikbanken.dk/atf1.

Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform

 

Låne-
finansiering

Egenkapital-
finansiering

Andre former for finansiering

 

2007

2010

2014

2018

2007

2010

2014

2018

2007

2010

2014

2018

 

pct. af alle virksomheder

Søgte finansieringsform

19

24

13

12

3

6

3

2

22

30

24

23

 

pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen

Udfald af søgt finansiering:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fuldt opnået

92

69

72

79

90

72

72

63

95

80

88

95

Delvist opnået

5

19

14

10

5

16

16

14

4

17

10

3

Ikke opnået

3

12

14

11

5

12

12

23

0

3

2

2

Kilde: www.statistikbanken.dk/atf1 og atf2.

Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder

 

Banker og
sparekasser

Realkredit-
institutter

Ejere og
direktører

 

2007

2010

2014

2018

2007

2010

2014

2018

2007

2010

2014

2018

 

pct. af lånesøgende virksomheder

Søgte lån hos kilde

76

70

79

74

24

37

40

33

16

29

18

14

 

pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde

Udfald af søgt finansiering:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fuldt opnået

91

55

64

72

91

60

50

65

87

67

59

86

Delvist opnået

6

24

15

13

3

17

11

9

8

22

29

11

Ikke opnået

3

21

22

16

5

24

38

26

6

11

13

2

Kilde: www.statistikbanken.dk/atf3 og egne beregninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. oktober 2019 - Nr. 399

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge.
Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser.
Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører.
Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation