Sygefraværet steg under fortsat corona i 2021
Fravær fra arbejde 2021
Sygefraværet har været stigende fra 2019 til 2021. I 2019 var de ansatte i gennemsnit syge 8,6 dage, og sygefraværet er frem til 2021 steget med 0,7 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Regionerne har haft den største stigning i perioden på 1,5 dage pr. ansat, mens de ansatte i staten kun har haft en stigning i sygefraværet på 0,1 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Hvor der i 2020 kun var stigning i sygefraværet i regioner og kommuner, steg sygefraværet i 2021 i alle sektorer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fra020Kvinders sygefravær er generelt højere end mænds
På tværs af sektorer havde mænd i gennemsnit 6,9 sygefraværsdage i 2021, mens kvinder i gennemsnit havde 11,8 sygefraværsdage. Samlet set steg kvinders sygefravær 0,8 dage over 2-årsperioden 2019-2021, hvor mænds sygefravær kun steg 0,5 dage pr. fuldtidsansat.
Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor
|
2019 |
2020 |
2021 |
Ændring |
|
Dage pr. år |
|||
Sektorer i alt |
8,6 |
8,5 |
9,3 |
0,7 |
Mænd |
6,4 |
6,3 |
6,9 |
0,5 |
Kvinder |
10,9 |
10,9 |
11,8 |
0,8 |
Staten |
7,6 |
6,9 |
7,7 |
0,1 |
Mænd |
6,0 |
5,5 |
6,3 |
0,3 |
Kvinder |
9,4 |
8,4 |
9,2 |
-0,2 |
Regioner |
12,1 |
12,9 |
13,6 |
1,5 |
Mænd |
8,8 |
8,9 |
9,8 |
1,0 |
Kvinder |
13,1 |
14,0 |
14,7 |
1,7 |
Kommuner |
13,2 |
13,3 |
14,5 |
1,3 |
Mænd |
9,5 |
9,4 |
10,2 |
0,7 |
Kvinder |
14,3 |
14,4 |
15,8 |
1,5 |
Virksomheder og organisationer |
6,9 |
6,8 |
7,4 |
0,5 |
Mænd |
6,0 |
6,0 |
6,5 |
0,5 |
Kvinder |
8,5 |
8,3 |
8,8 |
0,4 |
Sygefraværet hos kvinder i staten faldt
På tværs af sektorer er der forskelle i udviklingen i det kønsopdelte sygefravær. I staten, hvor det generelle sygefravær er steget mindst fra 2019 til 2021, var der et fald i kvinders sygefravær på 0,2 dage, mens mænds steg 0,3 dage i gennemsnit. Regionerne havde den største stigning i sygefraværet. Her har de kvindelige ansatte haft en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit, mens mænds steg med 1,0 dage pr. fuldtidsansat.
Sygeperioderne er længere
I 2019 havde sygeperioderne en varighed på 5,0 kalenderdage i gennemsnit, mens varigheden i 2021 var på 5,5 kalenderdage. Den generelle stigning i antal kalenderdage pr. sygeperiode er en medvirkende årsag til det stigende sygefravær. Den største stigning ses i staten, hvor sygeperiodernes længde er steget med 0,9 kalenderdage i perioden. I alle sektorer på nær kommunerne er den gennemsnitlige varighed af sygeperioderne steget mest for de kvindelige ansatte.
Gennemsnitlig antal kalenderdage pr. fraværsperiode
|
2019 |
2020 |
2021 |
Ændring |
|
Dage pr. år |
|||
Sektorer i alt |
5,0 |
5,8 |
5,5 |
0,5 |
Mænd |
4,2 |
4,9 |
4,6 |
0,4 |
Kvinder |
5,5 |
6,5 |
6,1 |
0,6 |
Staten |
5,6 |
7,2 |
6,5 |
0,9 |
Mænd |
5,4 |
6,8 |
6,3 |
0,9 |
Kvinder |
5,8 |
7,5 |
6,7 |
1,0 |
Regioner |
5,5 |
6,3 |
5,9 |
0,4 |
Mænd |
5,1 |
5,7 |
5,2 |
0,1 |
Kvinder |
5,6 |
6,4 |
6,0 |
0,4 |
Kommuner |
6,3 |
7,4 |
7,0 |
0,7 |
Mænd |
5,2 |
6,3 |
6,0 |
0,8 |
Kvinder |
6,6 |
7,6 |
7,3 |
0,7 |
Virksomheder og organisationer |
4,2 |
4,9 |
4,6 |
0,4 |
Mænd |
4,0 |
4,5 |
4,3 |
0,3 |
Kvinder |
4,6 |
5,4 |
5,0 |
0,4 |
Nyt fra Danmarks Statistik
20. december 2022 - Nr. 435
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. december 2023
Kontakt
- Nete Nielsen, tlf. 40 10 48 87
- Summer Cook, tlf. 30 68 39 52
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent.