Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version

Væksten i dansk økonomi var i 2023 2,5 pct. Det viser den nyeste opgørelse af nationalregnskabet. Den nye beregning viser samtidig, at økonomien er vokset 9,8 pct. i årene 2020-2023. Det er en smule højere end den seneste opgørelse af væksten, der viste en vækst på 9,2 pct. Medicinalindustrien bidrager med en betydelig del af den samlede vækst i de seneste år. I årene 2022 og 2023 er medicinalindustriens bidrag til vækst i økonomien på hhv. 1,6 og 1,4 procentpoint. Nye informationer om medicinalindustriens værditilvækst og prissætning af produkter har betydet, at branchens bidrag til den samlede vækst i økonomien er lidt mindre end tidligere beregnet. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Hovedrevisionen vedrører alle år tilbage til 1966, men har begrænset betydning for størrelsen af og væksten i BNP.

Nye kilder og metoder medvirker til revisioner af de seneste år

Den største drivkraft i den danske økonomi er industrien og særligt medicinalindustrien, som alene bidrager betydeligt til BNP-væksten i årene 2022 og 2023 med vækstbidrag på hhv. 1,6 og 1,4 procentpoint. I forhold til seneste offentliggørelse er beregningen af medicinalbranchen revideret væsentligt på to områder: Prisudviklingen for produktionen er opjusteret, og der er indarbejdet regnskabsoplysninger for 2022, som har betydet en nedjustering af forbrug i produktionen. Forsyningsvirksomhederne har også for perioden 2021-2023 pæne bidrag til BNP-væksten. I forhold til den seneste beregning, er der i denne version foretaget en række forbedringer i beregningsmetoden og indarbejdet opdaterede datakilder, hvilket betyder, at branchens vækstbidrag for 2022 og 2023 er højere end hidtil beregnet. Engrosbranchen har relativt store positive bidrag til BNP-væksten i 2020 og 2021 (0,9 og 0,5 procentpoint), mens bidragene omvendt er negative i 2022 og 2023 (-0,7 og -0,5 procentpoint). Søtransportbranchens aktivitet er steget meget efter COVID-19-pandemien og er vokset med hhv. 6,6 og 17,1 pct. i 2022 og 2023, hvilket giver pæne bidrag til BNP-væksten. Læs mere om revisionerne i Revisioner af det årlige nationalregnskab.

Udvikling i efterspørgslen

COVID-19-pandemien betød en væsentlig nedgang i både eksporten og importen i 2020, men siden 2021 er både eksporten og importen steget kraftigt. Særligt eksporten af medicinalvarer er steget kraftigt. Efter en nedgang i husholdningernes forbrug i 2020, ses der i 2021 en kraftig stigning på hele 7,0 pct. I 2022 har husholdningerne brugt 4,9 pct. mere på forbrug, men med prisstigninger på 7,1 pct., er det reale forbrug faldet med 2,1 pct. I 2023 ses igen en stigning i husholdningernes reale forbrug. I årene 2020-2022 var der god fremgang i investeringerne, hvor særligt boliginvesteringerne og investeringer i intellektuelle rettigheder er steget. I 2023 faldt investeringerne samlet set med 6,6 pct., hvor der dog fortsat var fremgang i investeringer i andre bygninger og anlæg, som særligt drives af store anlægsprojekter. Læs mere om revisionerne i Revisioner af det årlige nationalregnskab.

Hovedrevision af nationalregnskabet

Nationalregnskabet er hovedrevideret i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Revisionerne til årene 1966-2019 kan alle henføres til hovedrevisionen, mens revisionerne til årene 2020-2023 både indeholder hovedrevision og almindelige løbende revisioner. Hovedrevisionen har ikke medført større revisioner i niveauet af BNP (opgjort i løbende priser) på trods af væsentlige ændringer på forsyningsbalancens enkelte størrelser. Revisionerne ligger mellem -0,7 og +0,5 pct. af BNP i perioden 1966-2019, hvor effekten af hovedrevisionen kan isoleres. Det gælder samtidig for perioden 1966 til 2019, at der ikke er større revisioner af væksten i BNP. De mindre revisioner i væksten, der er i årene 1966-2019, afspejler revisionerne i løbende priser samt sammensætningseffekter. Sammensætningseffekter er en konsekvens af, at deflateringen nu foretages på en ændret struktur i de detaljerede nationalregnskabsstørrelser i løbende priser. Der er ikke foretaget ændringer i prisindeksene. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2023

I denne version er tallene for 2020 endeligt opgjort på størst muligt detaljeringsniveau ved brug af produktbalancer og indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2021 og 2022 er beregnet med samme metode som de endelige, men med lavere detaljeringsgrad i produktbalancerne og i nogle tilfælde foreløbige versioner af kilder. Det er første gang, at foreløbige tal beregnes med produktbalancer. Der vil blive offentliggjort endelige nationalregnskaber for 2021 og 2022 i juni 2025.

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af årstallene tilbage til 1966. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024.