Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2024

I andet kvartal 2024 havde fire ud af ti beskæftigede haft hjemmearbejde inden for de seneste fire uger. Dette bringer niveauet for hjemmearbejde tilbage til det højeste niveau, der blev observeret under COVID-19 i første kvartal 2021. Selvom flere nu arbejder hjemme, er andelen af beskæftigede, der hyppigt arbejder hjemme, faldet siden COVID-19. I andet kvartal 2024 var der 8 pct., der hyppigt arbejdede hjemme, hvilket er et samlet fald på 21 procentpoint i forhold til første kvartal 2021. Mens færre har hyppigt hjemmearbejde, er andelen af beskæftigede, der lejlighedsvis arbejder hjemme, steget siden COVID-19. Sammenlignet med sidste år er niveauet for hjemmearbejde steget med 5 procentpoint. Mens andelen af dem, der arbejder hyppigt hjemmefra, ligger på omtrent det samme, er andelen, der arbejder hjemmefra af og til, steget markant fra 28 pct. i andet kvartal 2023 til 34 pct. i samme kvartal i 2024. Dette fremgår af ikke-sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen for andet kvartal 2024.

Private ansatte arbejder typisk flere dage hjemmefra end offentligt ansatte

I den private sektor arbejdede 822.000 beskæftigede hjemme, svarende til 40 pct., mens tallet i den offentlige sektor var 385.000, hvilket udgør 43 pct. Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, var andelen, der typisk arbejdede hjemme mere end to dage om ugen, højest i den private sektor, med 19 pct. For den offentlige sektor gjaldt det samme for 11 pct. af de beskæftigede. Omvendt var der en højere andel i den offentlige sektor, der typisk arbejdede hjemme mindre end én dag om ugen med 49 pct., mens andelen i den private sektor var 43 pct. I forhold til andet kvartal 2023 er der sket et fald på omtrent 2 procentpoint blandt de privat beskæftigede, der normalvis arbejder hjemme mere end to dage om ugen i forhold til året før, mens det hyppige hjemmearbejde i den offentlige sektor er omtrent uændret.

Hjemmearbejde er højere end før COVID-19 i alle brancher

Andelen af beskæftigede med hjemmearbejde ligger på et højere niveau i samtlige brancher end før COVID-19. I branchen financering og forsikring findes den største stigning på 41 procentpoint siden andet kvartal 2019. I andet kvartal 2019 havde 38 pct. hjemmearbejde i branchen og under første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 69 pct., hvorefter den gradvist er steget til 79 pct. i andet kvartal 2024. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 meget udbredt i information og kommunikation, hvor 52 pct. arbejdede hjemme. Dette steg til 75 pct. under COVID-19 i 2020 og er nu steget yderligere til 77 pct. i andet kvartal 2024.

Hjemmearbejde er mest udbredt i København

Hjemmearbejde er mest udbredt blandt beskæftigede med arbejdsplads i København og Københavns omegn, hvor hhv. 56 pct. og 51 pct. har hjemmearbejde. I modsætning hertil har Vestjylland den laveste andel af beskæftigede med hjemmearbejde med 33 pct. Denne forskel skal ses i lyset af, at de brancher, der har en højere grad af hjemmearbejde, typisk er koncentrereret i byerne. Dette afspejles også i den geografiske fordeling af hjemmearbejde baseret på bopæl, hvor beskæftigede, der bor i København og Nordsjælland topper listen. De største forskelle på hjemmearbejde mellem dem, der hhv. bor og arbejder i landsdelen, ses i Nordsjælland og Østsjælland. Mange beskæftigede i disse områder pendler til fx København for at arbejde.

Pendlere har oftere hjemmearbejde

Hjemmearbejde er mere udbredt blandt dem, der ikke bor i samme kommune, som de arbejder. Samlet set er der 12 procentpoint flere, der har hjemmearbejde, hvis de har arbejdsplads i en anden kommune end deres bopælskommune. Beskæftigede, der bor i en anden kommune end deres arbejdsplads, havde 8 pct. hyppigt hjemmearbejde og 39 pct. lejlighedsvist hjemmearbejde. Til sammenligning arbejdede 7 pct. af dem, der bor og arbejder i samme kommune, hyppigt hjemmefra, mens 28 pct. gjorde det regelmæssigt.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

I relation til denne offentliggørelse er sæsonkorrektionsmodellerne blevet gennemgået og opdateret. Det påvirker hovedserierne for primært beskæftigelse og AKU-ledighed. Den største ændring er i AKU-ledigheden, hvor den sæsonoutlier, der blev tilføjet ifm. offentliggørelsen for fjerde kvartal 2023 jf. Jobomsætningen er faldet lidt (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:46), er skiftet ud med et niveauskifte. Dette er gjort, da det er tydeligt på de efterfølgende kvartalers data, at der er tale om et permanent skifte til et højere niveau for AKU-ledigheden. Det permanent højere niveau er et resultat af en ændring i dataindsamlingsmetoden, hvor respondenter for at øge svarprocenten nu har fire uger til at svare på spørgeskemaet, i modsætning til de tidligere to uger. Dette har medført en ændring i sammensætningen af svar. Den ændrede sammensætning korrigeres imidlertid ikke fuldt ud på plads ved vægt-kalibreringen, hvorfor der kan observeres et databrud i AKU-ledigheden på op mod et procentpoint. Bruddet skyldes en højere svarprocent blandt nogle grupper, der tidligere har været meget lidt tilbøjelige til at svare. De kommende år vil vægt-kalibreringen blive overvåget med særlig fokus på databruddet.

Det nye niveau for AKU-ledigheden ligger højere end antallet af registerledige. De metode- og datamæssige årsager hertil er beskrevet i Ledighedsbegreber (PDF).