Indikator tyder på uændret ledighed
Ledighedsindikator december 2024
Ledighedsindikatoren viser en lille stigning på 100 personer i ledigheden fra november til december. Stigningen er sammensat af minimale stigninger for såvel antallet af ledige på dagpenge som for antallet af ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er afrundede, opgjort i fuldtidsledige og sæsonkorrigerede.
Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken
Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 88.400 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i december fordeler sig på 75.800 dagpengeledige og 12.700 kontanthjælpsledige.
De foregående måneder er genberegnet
Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden.
Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse
Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige, set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere.
Nyt fra Danmarks Statistik
10. januar 2025 - Nr. 9
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. februar 2025
Kontakt
- Anna Skovbæk Mortensen, tlf. 21 77 67 54
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den officielle ledighedsstatistik. Læs mere i Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf) og i statistikdokumentationen om registreret ledighed.