Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen
Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025
Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos maler- og glarmestre, hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens anlægsentreprenørerne med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. Byggeentreprenørerne og tømrermestrene var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. Byggeentreprenørerne faldt med 1,3 pct., mens tømrermestrene faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Fra nybyggeri til vedligehold
Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med nybyggeri og tilbygning eller reparation og vedligeholdelse. I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med nybyggeri og tilbygning, hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med reparation og vedligeholdelse, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct.
Fra anlægsentreprenører til elektrikere
Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både anlægsentreprenører og el-installation mv. Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for anlægsentreprenører, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for el-installation mv. steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. Byggeentreprenører og murere faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct.
Fra kvartalvis udgivelse til årlig
Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025.
Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher
|
Bygge- |
Anlægs- |
El- |
Vvs- |
Tømrer- |
Maler- |
Murer- |
Anden |
I alt |
|
faktiske tal, 1.000 personer |
||||||||
1. kvt. 2024 |
28,9 |
19,3 |
33,9 |
19,6 |
41,2 |
14,2 |
11,2 |
24,8 |
193,2 |
2. kvt. 2024 |
28,8 |
20,0 |
35,2 |
19,4 |
42,3 |
14,4 |
11,6 |
25,4 |
197,0 |
3. kvt. 2024 |
28,8 |
19,6 |
35,0 |
19,3 |
43,0 |
14,6 |
11,7 |
26,0 |
197,9 |
4. kvt. 2024 |
28,6 |
20,3 |
35,0 |
19,4 |
43,3 |
14,7 |
11,9 |
25,8 |
199,0 |
1. kvt. 2025 |
28,1 |
20,2 |
35,1 |
19,7 |
42,0 |
14,7 |
11,2 |
25,2 |
196,2 |
|
pct. i forhold til samme kvartal året før |
||||||||
1. kvt. 2025 |
-3,0 |
5,0 |
3,5 |
0,2 |
1,9 |
3,5 |
0,3 |
1,5 |
1,6 |
|
sæsonkorrigeret, 1.000 personer |
||||||||
1. kvt. 2024 |
29,3 |
19,7 |
33,9 |
19,5 |
41,8 |
14,4 |
11,6 |
25,3 |
195,4 |
2. kvt. 2024 |
29,0 |
19,7 |
35,3 |
19,5 |
42,5 |
14,5 |
11,5 |
25,4 |
197,5 |
3. kvt. 2024 |
28,7 |
19,6 |
35,0 |
19,4 |
42,5 |
14,5 |
11,5 |
25,8 |
197,0 |
4. kvt. 2024 |
28,4 |
20,2 |
34,9 |
19,4 |
43,0 |
14,4 |
11,6 |
25,4 |
197,5 |
1. kvt. 2025 |
28,1 |
20,6 |
35,1 |
19,6 |
42,7 |
15,0 |
11,7 |
25,6 |
198,3 |
|
sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal |
||||||||
1. kvt. 2025 |
-1,3 |
1,9 |
0,3 |
0,7 |
-0,5 |
4,0 |
0,1 |
0,8 |
0,4 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/byg1 |
Nyt fra Danmarks Statistik
25. april 2025 - Nr. 117
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. juli 2025
Kontakt
- Kasper Emil Freiman, tlf. 23 45 47 32
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet.