Gå til sidens indhold

Danmark havde EU's største overskud i 2023

Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2023 (oktober-indberetning)

Danmark havde i 2023 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 92,7 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. 4 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2023. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,5 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP.

Offentlig underskud/overskud (ØMU-saldo). 2023Kilde: www.statistikbanken.dk/edp1

Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen

I 2023 overholdt 17 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er et land mere end i 2022, hvor 16 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen.

Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste

Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 942,1 mia. kr. ved udgangen af 2023. Dette svarer til en ØMU-gæld på 33,6 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 EU-lande havde ved udgangen af 2023 samlet set en gæld på 80,8 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP.

Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld) ved udgangen af 2023Kilde: www.statistikbanken.dk/edp1

ØMU-gælden i procent af BNP faldt i 17 ud af de 27 EU-lande i 2023

I Danmark faldt ØMU-gælden med 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket svarer til et fald på 0,5 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 17 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2023. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 1,7 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for eurolandene faldt med 2,1 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fem lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark.

Danmarks ØMU-indberetning

ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktionsmuligheder, hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober.

Danmarks ØMU-gæld og -saldo i pct. af BNP ved indberetningen til EU-kommissionen i oktober 2024Kilde: www.statistikbanken.dk/edp1

Forbehold for Estlands indberetning

EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2023 data har Eurostat via pressemeddelelse af 22. oktober 2024 taget forbehold for Estlands indberetning. Forbeholdet går ud på, at Estlands underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kan være undervurderet med omkring 0,4 procentpoint.

Hovedrevision af nationalregnskabet og de offentlige finanser på tværs af EU

Hovedrevision af nationalregnskabet og de offentlige finanser er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.

Derfor har alle 27 EU-lande hovedrevideret deres nationalregnskab og offentlige finanser inden udgangen af september 2024. I Danmark blev et hovedrevideret nationalregnskab og offentlige finanser offentliggjort i juni 2024. Se Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199) pr. 28. juni 2024 samt Stort offentligt overskud i 2023 (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:157) pr. 6. juni 2024.

Grundlaget for EU-landenes ØMU-indberetninger med frist d. 1. oktober, er derfor det hovedreviderede nationalregnskab og offentlige finanser. Dette medfører større revisioner end normalt mellem første og anden indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld til EU-Kommissionen som led i EU's procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Dog har det overordnede billede ikke ændret sig væsentligt.

Hovedrevisionen af de offentlige finanser i Danmark har forbedret den offentlige saldo i mindre grad, samt forøget ØMU-gælden. Sidstnævnte kommer især fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der med hovedrevision 2024 nu er en del af offentlig forvaltning og service.

Ovenstående er yderligere uddybet her:

Hovedrevision af offentlig forvaltning og service

Hovedrevision af finansielle konti for offentlig forvaltning og service

Nyt fra Danmarks Statistik

25. oktober 2024 - Nr. 310

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. april 2025

Kontakt

Kilder og metode

Kilden er Eurostats offentliggørelse News Release, 118/2023 - 23. oktober 2023. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation