Indikator tyder på lille stigning i ledigheden
Ledighedsindikator februar 2025
Ledighedsindikatoren viser en stigning på 500 personer i ledigheden fra januar til februar. Stigningen er sammensat af 800 flere ledige på dagpenge og 200 færre ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er afrundede, opgjort i fuldtidsledige og sæsonkorrigerede.
Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken
Ledighedsindikatoren viser, at der i februar var 87.600 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i februar fordeler sig på 75.500 dagpengeledige og 12.100 kontanthjælpsledige.
De foregående måneder er genberegnet
Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden.
Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse
Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige, set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere.
Nyt fra Danmarks Statistik
12. marts 2025 - Nr. 68
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. april 2025
Kontakt
- Anna Skovbæk Mortensen, tlf. 21 77 67 54
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den officielle ledighedsstatistik. Læs mere i Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf) og i statistikdokumentationen om registreret ledighed.