Gå til sidens indhold

Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet.
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen.

Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter.

Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst.

Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter.

Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet.

Se også omtalen af den beslægtede publikation Videre fra grundskolen - de unges uddannelse.


Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Kolofon

Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser
Uddannelse og forskning
ISBN: 87-501-1477-8
Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30
Antal sider: 45
Kontaktinfo:
Christian Vittrup
Telefon: 39 17 37 47

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig