Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistisk afdeling.
Henrik Huusom
39 17 38 66 +45 39 17 38 66

hhu@dst.dk

Hent som PDF

Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse

Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. Statistikkens resultater sammenlignes med tidligere, relevante undersøgelser af brændeforbrug mv. og afvigelser må forventes som følge af almindelig stikprøveusikkerhed, mindre forskelle databehandling og reelle ændringer i udbredelse og forbrugsmønstre vedrørende opvarmning i private boliger og fritidshuse.

Samlet præcision

Statistikken er forbundet med en vis usikkerhed, da især meget små forbrug kan være vanskelige at bedømme for respondenten. På samme måde er forbrug af brænde mv., der ikke købes i standard handelsmål (fra haver, træaffald, sanketræ) er vanskeligt at vurdere.

Stikprøveusikkerhed

Der er ikke beregnet stikprøveusikkerhed for undersøgelsen.

Anden usikkerhed

Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. For at imødekomme nedenstående fejlkilder, gennemgås datasættet for at identificere mulige fejl eller sandsynliggøre store forbrug etc. I brændeundersøgelsen er det en usikkerhedsfaktor at respondenterne næppe har en detaljeret registrering af brændeforbrug, og heller ikke altid en fuld forståelse af de brændemål, der anvendes (brændetårne, rummeter, skovrummeter osv.) Besvarelserne af forbrug er derfor i nogle tilfælde bedste skøn. Bemærk dog, at brændemål i spørgeskemaet er illustreret for respondenterne. Det kan dels være svært at omregne, hvor mange brændekurve, antal dage med ild i pejsen eller hvor meget brændestablen er svundet ind til de opgørelsesmål, der præsenteres i spørgeskemaet.

Der er personer, der primært fyrer med ”andre materialer” (fx paller, brugte træeffekter), der ikke kan svare præcist på spørgsmålene til forbrug, da deres forbrugsmønster ikke opgøres i rummeter. I fremtidige undersøgelser vil et fritekstfelt med muligheden for at fortælle, hvad der bliver brændt og hvor meget, måske kunne hæve præcisionen af statistikken. Misforståelse af opvarmningsformer: Det kan ikke udelukkes, at nogle respondenter simpelthen ikke ved, hvilken type ovn de har i hjemmet. I tillæg til denne fejlkilde skal nævnes sprogvanskeligheder, idet der i undersøgelsen spørges ind til detaljeret brug af termer inden for opvarmning, varmekilder mv., der for personer uden dansk opvækst kan føre til misforståelser.

Bevægelser på boligmarkedet: Folk flytter og kan fejlagtigt svare for opvarmning og forbrug af en anden bolig end den udvalgte.

Fritidsboliger og sommerhuse med helårsbeboelse: Personer, der har registreret deres adresse i deres (nu) tidligere fritidshus, kan have svært ved at føle sig hjemme i spørgerammen. Det kan i nogle tilfælde virke som om, at respondenten svarer, at der både er en brændeovn i boligen (hvor adressen er registreret) og i et fritidshus, og det formodes, at der er tale om en dobbelttælling (se afsnit 5.2). Besvarelser med et stort forbrug: For nogle husstande er brændefyret opvarmning den primære opvarmningsform og derfor er det nødvendigt i spørgerammen at tillade besvarelser, hvor der indrapporteres brændeforbrug af betydelig størrelse.

Der kan være skævhed i hvem, der vælger at svare på undersøgelsen. For eksempel kan det tænkes, at personer, der er særligt interesseret i emnet ”opvarmning” svarer på spørgeskemaet, og at disse i særlig høj, eller omvendt særlig lav, grad har brændeovn. Dertil kommer, at personer uden digital post, ikke har deltaget.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken er ny i regi af Danmarks Statistik, og der har ikke været behov for revisioner.