Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Privatøkonomi og Velfærd, PersonstatistikHege Susanne Hauglund
Hent som PDF
Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018.
Samlet præcision
Indeksene er hovedsageligt baseret på et totaludtræk for alle offentligt ansatte i såvel staten som kommuner og regioner. Indberetningerne sker således primært fra de offentlige lønanvisningssystemer, men en lille del af de offentligt ansatte indberettes også fra mindre private lønsystemer. Den samlede præcision er derfor særdeles høj idet der benyttes et pålideligt og velfungerende system for indberetning, og fordi indekset omfatter mere eller mindre alle i målpopulationen.
Stikprøveusikkerhed
Implicit lønindeks for offentlig forvaltning og service er ikke baseret på en stikprøve, men indeholder oplysninger for stort set alle i totalpopulationen. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til statistikken.
Anden usikkerhed
Der kan være en mindre usikkerhed knyttet til afgrænsningen af de enkelte løn- og timebegreber i dataindberetningen. I forbindelse med at kommuner/institutioner overgår til nye lønsystemer har der også været tale om en del overgangsproblemer i form af fejl i indberetningerne. Disse spørgsmål drøftes løbende med de indberettende lønanvisningssystemer.
I tillæg er der er en vis usikkerhed i forbindelse med den korrekte branche- og sektorplacering af en del af de offentligt ansatte, der i princippet opnås ved at koble lønindberetningerne med Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR). Det skyldes til dels kvalitetsproblemer med de indberettede produktionsenhedsnumre i lønindberetningerne og dels, at en række ansatte i kommuner og regioner placeres branchemæssigt på råd- og regionshusene, på trods af, at disse personalegrupper reelt ikke arbejder i administrative funktioner. Danmarks Statistik forsøger løbende at rette op på disse usikkerheder mest muligt ved anvendelse af de direkte tilgængelige systemadministrative oplysninger i lønindberetningerne i form af eksempelvis brugernumre, arbejdsfunktionskoder m.v.
Der kan ikke angives tal for usikkerheden.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Overordnet vurderes kvaliteten af det implicitte offentlige lønindeks at være meget god. Data indberettes hovedsageligt via de offentlige lønanvisningssystemer, og indeholder relativt få fejl og mangler. Kvaliteten er blevet forbedret med tiden da Danmarks Statistik løbende har forsøgt at rette op på usikkerheder selv ved at anvende de direkte tilgængelige systemadministrative oplysninger i lønindberetningerne, eller ved at tage kontakt med de enkelte virksomheder for at få dem til selv at forbedre det der bliver indberettet. I et vidst omfang er der alligevel mindre usikkerheder i indberetningerne som kan have en påvirkning på kvaliteten. For eksempel har der været problemer med at placere de ansatte inden for rigtig branche og sektor som, til dels, skyldes kvalitetsproblemer med de indberettede produktionsenhedsnumre i lønindberetningerne. Se mere om dette under 5.3. Anden usikkerhed.
Det implicitte lønindeks er dog et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika. Dermed kan ændringer i personalesammensætningen i en given branche få betydning for den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, hvor medarbejdere opdeles i grupper efter fx arbejdsfunktion og anciennitet, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. På den måde bliver den målte lønudvikling ikke i samme grad påvirket af sammensætningsændringer på arbejdsmarkedet. Det standardberegnede lønindeks er første gang offentliggjort 17. december 2018.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der er ingen praksis for revision af tidligere offentliggjorte tal.