Løn
Hvordan har lønnen udviklet sig i forskellige sektorer og brancher de seneste år? Hvad er lønniveauet, og hvordan er det fordelt på løn, personalegoder og pension? Lønindekset viser lønudviklingen, og lønstatistikken belyser lønniveauer og lønnens sammensætning på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked.
Hvad betyder...?
Det standardberegnede lønindeks belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark. Det er et indeks, hvor den estimerede lønudvikling så vidt muligt er renset for strukturelle effekter som følge af ændringer i beskæftigelsessammensætningen. Dette sker ved at opdele lønmodtagerne i homogene grupper efter bl.a. branche, sektor og arbejdsfunktion, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. Det standardberegnede lønindeks omfatter samtlige lønmodtagere eksklusiv elever og unge under 18 år. Lønmodtagere med særlige aflønningsformer - som fx honorarlønnede - indgår ikke. Indekset omfatter alle ansatte i den offentlige sektor og ansatte i virksomheder i den private sektor, der har 10 eller flere beskæftigede.
Det implicitte lønindeks giver et indblik i lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark og viser den gennemsnitlige udvikling i lønnen over tid. Det er beregnet på baggrund af et løngennemsnit af alle lønmodtagere i samme branche, uafhængigt af lønmodtagernes individuelle karakteristika. Det vil sige, at det implicitte lønindeks er et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor ændringer i beskæftigelsessammensætningen i en given branche kan påvirke den målte lønudvikling. Det implicitte lønindeks omfatter samtlige lønmodtagere inklusiv elever og unge under 18 år. Lønmodtagere med særlige aflønningsformer - som fx honorarlønnede - indgår ikke. Indekset omfatter alle ansatte i den offentlige sektor og ansatte i virksomheder i den private sektor, der har 10 eller flere beskæftigede.
Standardberegnet timefortjeneste er standardfortjenesten sat i forhold til standard timer. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær.
Basisfortjenesten, som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m. samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning.
Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.
Seneste nyhed om Løn
Udvalgt statistik om Løn
Lønudvikling i sektorerne
Her kan du se den procentvise udvikling i løn blandt lønmodtagere, både i alt og opgjort på sektorer. Udviklingen ses i forhold til samme kvartal året før.
Oplysninger fra de private virksomheder indsamles direkte fra virksomhederne selv eller gennem deres lønbureauer. For medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Dansk Apotekerforening indberettes data samlet fra de respektive foreninger.
Indberetninger fra offentlige virksomheder kommer først og fremmest fra de store offentlige lønanvisningssystemer (såsom Statens Lønsystem og Kommunerne og Regionernes Løndatakontor) suppleret med et antal private lønbureauer. Fx bliver lønforhold for Folkekirken indberettet via et privat lønsystem.
Data, som indsamles til den årlige lønstrukturstatistik, anvendes til beregning af lønsumsvægtene i det standardberegnede lønindeks.
Danmarks Statistiks ErhvervsStatistiske register (ESR) bruges til at bestemme sektor, branche og antal beskæftigede.
Lønindberetningerne indsamles for midterste måned hvert kvartal. Specifikt skal lønindberetningen indeholde følgende uge:
- For 1. kvartal skal lønperioden indeholde uge 7
- For 2. kvartal skal lønperioden indeholde uge 20
- For 3. kvartal skal lønperioden indeholde uge 33
- For 4. kvartal skal lønperioden indeholde uge 46
Det betyder, at der fx for 1. kvartal for månedslønnede skal indberettes for februar måned, mens der for 14-dages lønnede kun skal indberettes for uge 6 og 7 eller for uge 7 og 8.
Lønudvikling i virksomheder og organisationer
Her kan du se den procentvise udvikling i løn blandt lønmodtagere i virksomheder og organisationer, her opgjort på brancher. Udviklingen ses i forhold til samme kvartal året før.
Oplysninger fra de private virksomheder indsamles direkte fra virksomhederne selv eller gennem deres lønbureauer. For medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Dansk Apotekerforening indberettes data samlet fra de respektive foreninger.
Indberetninger fra offentlige virksomheder kommer først og fremmest fra de store offentlige lønanvisningssystemer (såsom Statens Lønsystem og Kommunerne og Regionernes Løndatakontor) suppleret med et antal private lønbureauer. Fx bliver lønforhold for Folkekirken indberettet via et privat lønsystem.
Data, som indsamles til den årlige lønstrukturstatistik, anvendes til beregning af lønsumsvægtene i det standardberegnede lønindeks.
Danmarks Statistiks ErhvervsStatistiske register (ESR) bruges til at bestemme sektor, branche og antal beskæftigede.
Lønindberetningerne indsamles for midterste måned hvert kvartal. Specifikt skal lønindberetningen indeholde følgende uge:
- For 1. kvartal skal lønperioden indeholde uge 7
- For 2. kvartal skal lønperioden indeholde uge 20
- For 3. kvartal skal lønperioden indeholde uge 33
- For 4. kvartal skal lønperioden indeholde uge 46
Det betyder, at der fx for 1. kvartal for månedslønnede skal indberettes for februar måned, mens der for 14-dages lønnede kun skal indberettes for uge 6 og 7 eller for uge 7 og 8.
Lønniveau opgjort på regioner
Virksomheder og organisationer: For den del af statistikken, som dækker størstedelen af den private sektor, udgør datagrundlaget indberetninger fra virksomheder og organisationer med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Disse virksomheder og organisationer indberetter årligt oplysninger om hver enkelt lønmodtagers løn- og ansættelsesforhold for det pågældende kalenderår. Datamaterialet indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finans Danmark samt Forsikring & Pension. Foreningerne indsamler oplysningerne fra deres medlemsvirksomheder og stiller dem til rådighed for Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indsamler selv oplysningerne fra virksomheder og organisationer, der ikke er medlem af disse foreninger.
Offentlige forvaltning og service: For den del af statistikken, som dækker størstedelen af den offentlige forvaltning og service, stammer datagrundlaget fra de offentlige lønsystemer. For statens vedkommende indberettes fraværsoplysninger af økonomistyrelsen.
Lønniveau opgjort på sektorer
Virksomheder og organisationer: For den del af statistikken, som dækker størstedelen af den private sektor, udgør datagrundlaget indberetninger fra virksomheder og organisationer med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Disse virksomheder og organisationer indberetter årligt oplysninger om hver enkelt lønmodtagers løn- og ansættelsesforhold for det pågældende kalenderår. Datamaterialet indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finans Danmark samt Forsikring & Pension. Foreningerne indsamler oplysningerne fra deres medlemsvirksomheder og stiller dem til rådighed for Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indsamler selv oplysningerne fra virksomheder og organisationer, der ikke er medlem af disse foreninger.
Offentlige forvaltning og service: For den del af statistikken, som dækker størstedelen af den offentlige forvaltning og service, stammer datagrundlaget fra de offentlige lønsystemer. For statens vedkommende indberettes fraværsoplysninger af økonomistyrelsen.
Lønspredning opgjort på brancher
Virksomheder og organisationer: For den del af statistikken, som dækker størstedelen af den private sektor, udgør datagrundlaget indberetninger fra virksomheder og organisationer med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Disse virksomheder og organisationer indberetter årligt oplysninger om hver enkelt lønmodtagers løn- og ansættelsesforhold for det pågældende kalenderår. Datamaterialet indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finans Danmark samt Forsikring & Pension. Foreningerne indsamler oplysningerne fra deres medlemsvirksomheder og stiller dem til rådighed for Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indsamler selv oplysningerne fra virksomheder og organisationer, der ikke er medlem af disse foreninger.
Offentlige forvaltning og service: For den del af statistikken, som dækker størstedelen af den offentlige forvaltning og service, stammer datagrundlaget fra de offentlige lønsystemer. For statens vedkommende indberettes fraværsoplysninger af økonomistyrelsen.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes.
Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer.
Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer.
Standardberegnede lønindeks belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken anvendes bl.a. til konjunkturovervågning, reguleringer af kontrakter, analyser af lønudviklingen og som input til beregningen af Nationalregnskabet.
Statistikken er udarbejdet siden 2018 med data tilbage til 1. kvartal 2016. Et revideret indeks og tidsserie er udgivet maj 2023 med data tilbage fra 2016.
Danmarks Statistik beregner også det såkaldte implicitte lønindeks. Modsat det standardberegnede indeks, tager det implicitte lønindeks ikke hensyn til ændringer i beskæftigelsessammensætningen.
