Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet.

I publikationen beskrives indkomsten for personer og familier i Danmark. I en række analyser gennemgås indkomstens sammensætning, fordeling samt udvikling siden årtusindeskiftet.

• Mænd har fortsat den højeste indkomst. Kvinderne haler dog ind på mændene. Siden årtusindeskiftet er kvinders indkomst før skat vokset med 14 pct., mens mændenes er vokset med 4 pct. (Tabel 2.10)
• Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var 214.000 kr. i 2014. (Tabel 6.1)
• Den disponible indkomst steg med 20 pct. fra 2000-2014. Men indkomsten faldt i samme periode for unge mellem 18 og 26 år. (Figur 6.6)

Nye data om formuer

I publikationens temakapitel præsenteres opgørelser fra Danmarks Statistiks nye formue statistik.

Den gennemsnitlige nettoformue for familier udgjorde lidt over 1,7 mio. kr. Formuen i form af fast ejendom, pensionsformuer, indestående i pengeinstitutter og værdipapirer mv. udgjorde tilsammen en værdi på 2,6 mio. kr. Samtidig havde familierne i gennemsnit en gæld på lidt mindre end 900.000 kr., hvoraf 650.000 kr. var gæld med pant i den faste ejendom, især boligen. 

Større ulighed

Indkomstulighed måles med udgangspunkt i familiernes indkomst korrigeret for de stordriftsfordele som er ved at bo flere sammen. I 2014 havde den ene procent med højest indkomst 5,5 pct. af den samlede indkomst. De 10 procent med lavest indkomst havde 2,8 pct. (Tabel 7.1)

Indkomstuligheden er vokset ganske markant siden årtusindeskiftet. Det kan blandt andet tilskrives udviklingen på boligmarkedet, de lave renter, større lønspredning, beskatningen og endelig indkomstfaldet for de unge, som i forvejen var aldersgruppen med lavest indkomst.

I bogen kan man blandt andet læse historien om, at indbyggerne i Danmark måles til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun overgået af Luxembourg, når man omregner til fælles valuta. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at danskerne har de næstbedste forbrugsmuligheder. Justeres der for prisniveau i landene, har nemlig både svenskerne og østrigerne højere købekraft end danskerne.

Indkomstforhold i Europa
Årets udgave af publikationen har et nyt kapitel om indkomstforhold i Europa. Her sammenlignes indkomsternes niveau og fordeling samt materielle afsavn og husstandendes evne til at få pengene til at slå til i de europæiske lande. Endelig beskrives usikkerheden ved de internationale sammenligninger.

Test: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?
Med publikationen følger et interaktivt, som man kan anvende til at sammenligne sin egen husstands opsparings- og forbrugsmuligheder med resten af befolkningen i Danmark, samt befolkningen i egen kommune og aldersgruppe. Tag testen på www.dst.dk/test-din-indkomst. Desuden offentligøres en række nye statistikbanktabeller om indkomstfordeling. 

I bogen kan man desuden læse, at: 

• indvandrere og efterkommere med Storbritannien som oprindelsesland havde den højeste indkomst på 362.400 kr. i gennemsnit før skat i 2013. Heraf var 88 pct. erhvervsindkomst. Indvandrere og efterkommere fra Bulgarien havde den laveste indkomst på 165.300 kr. før skat., hvoraf 79 pct. kom fra erhvervsindkomst
• fra år 2000 til 2013 er den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år steget fra 177.800 kr. til 209.700 kr., når der er korrigeret for prisudviklingen
• de 10 pct. af befolkningen med højest indkomst havde alle over 380.000 kr. i indkomst efter skat og korrektion for familiens størrelse. De havde 22,7 pct. af indkomstmassen og betalte 26,8 pct. af indkomstskatterne
• 64.300 personer havde en indkomst før skat på mere end en million kr. i 2013.

Indkomststatistikken er blevet revideret i år. Resultaterne i dette års publikation kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultaterne i sidste års udgave. Revisionen er ført tilbage i tid. Tidsserierne i denne publikation er derfor konsistente.

Fokus på parforhold
Årets temakapitel belyser en række centrale spørgsmål om indkomstforhold, der har betydning i og for mange danske familier. Hvor mange kvinder tjener mere end deres partner i parforhold, og påvirker dette sandsynligheden for at par går fra hinanden? Spiller indkomsten en rolle i forhold til, hvem der flytter sammen med en partner?

Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct.

Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner - dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst.

Blandt andre interessante konklusioner om indkomst og parforhold finder man disse oplysninger:

• Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest.
• Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen.
• I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

• Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012.
• Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000.
• 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr.
• 12,3 pct. af befolkningen var i risiko for fattigdom. Det vil sige, at de havde en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten.
• Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012.
  
  

Fokus på indkomstmobilitet
Årets temakapitel handler om, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket personers indkomst i forhold til indkomstniveauet i det omgivende samfund det seneste årti.

En af konklusionerne er, at 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, også modtog kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011.

Blandt andre interessante konklusioner om social og indkomstmæssig mobilitet finder man disse oplysninger:

• 48 pct. af dagpengemodtagerne fra 2002 var i 2011 i beskæftigelse. 32 pct. var pensioneret.
• Førtidspensionister, som kommer fra beskæftigelse, oplever oftest et indkomstfald efter tildeling af pension, mens det omvendte er tilfældet for personer, som kommer fra kontanthjælp og dagpenge.
• Studerende på videregående uddannelse har lavere indkomst end ufaglærte i ungdomsårene, men deres beskæftigelsesfrekvens og indkomst er højere efter studiernes afslutning.
• Personer, som har taget en erhvervsfaglig uddannelse, har den højeste indkomst i ungdomsårene.

Indkomsten efter skat er steget
En anden af publikationens centrale konklusioner er, at den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 198.800 kr. Det er en stigning på 1,7 pct. siden 2010.

Erhvervsindkomsten er i samme periode steget med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne steg med 2,8 pct.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

• Uligheden i Danmark er steget en anelse. Gini-koefficienten er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0.
• 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før.
• 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne.
• Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse.

Interaktive danmarkskort:
I publikationen omtales et digitalt analyseværktøj, eXplorer. Dette er desværre ikke længere tilgængeligt.

Indkomsten efter skat er steget
En af publikationens centrale konklusioner er, at den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010.

Stigningen skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

• Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficienten er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100.
• 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før.
• 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010.
• Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år.
• Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse.
• Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse.

De omtalte fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen.

Interaktive danmarkskort
I publikationen omtales et digitalt analyseværktøj, eXplorer. Dette er desværre ikke længere tilgængeligt.

Tema om pensioner
Dette års udgave af publikationen indeholder et temaafsnit om pensioner. Analysen viser, at både ind- og udbetalinger af pension steget i de seneste ti år. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune.

I den modsatte ende af skalaen lå Ikast-Brande Kommune med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

• Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009.
• Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr.
• 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. i 2009.
• 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009.
• Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år.
• Efterkommere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse.
• Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter.

Interaktive danmarkskort
I publikationen omtales et digitalt analyseværktøj, eXplorer. Dette værktøj er desværre ikke længere tilgængeligt.

Indkomster 2008 beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst.

Interaktive danmarkskort
I tillæg til publikationen præsenteres et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer.

Læs mere om brugen af eXplorer i Netmagasinet Bag Tallene.

Tema om erhvervsindkomst
Dette års udgave af publikationen indeholder et temaafsnit om regionale erhvervsindkomster. Afsnittet belyser, hvordan løn og overskud af selvstændig virksomhed fordeler sig på alder, brancher og kommuner.

En af konklusionerne er, at kommunerne med de laveste erhvervsindkomster hovedsageligt findes i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland.

Erhvervsindkomsten er højest i Gentofte Kommune. Uden for hovedstadsområdet ligger Skanderborg i toppen.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

• Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner.
• Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008.
• Formueindkomsten faldt fra 37.700 kr. i 2007 til 33.500 kr. i 2008.
• 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på over 1 million kr.
• 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008.
• Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år.

• familietype
• alder
• uddannelse
• beskæftigelse
• herkomst
• geografi
• boligform
• bilrådighed.

Publikationen beskæftiger sig både med personers og familers indkomst. Tabellerne viser, hvordan indkomsten er sammensat af løn og en række andre faktorer:

• frynsegoder
• pensioner
• efterløn
• dagpenge
• kontanthjælp
• børnetilskud
• formueindkomst
• virksomhedsoverskud.

• i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct.
• flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007.
• indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse.
• kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid.
• Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr.
• personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud.

• familietype
• uddannelse
• beskæftigelse
• herkomst
• alder
• boligform
• bilrådighed.

Publikationen beskæftiger sig både med personers og familers indkomst. Tabellerne viser, hvordan indkomsten er sammensat af løn og en række andre faktorer:

• frynsegoder
• pensioner
• efterløn
• dagpenge
• kontanthjælp
• børnetilskud
• formueindkomst
• virksomhedsoverskud.

Indkomster 2006 viser, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. På 10 år er personer med en indkomst over 1 mio. kr. tredoblet.

Indkomster 2006 rummer en række andre interessante konklusioner, bl.a. disse:

• Personer i aldersgruppen mellem 45 og 50 år har de højeste erhvervsindkomster.
• Kvinders realindkomst er steget mere end mænds, og indkomsten nåede i 2006 op på 73 pct. af mændenes indkomst mod 71 pct. i 1996.
• Kvindelige ledere i den offentlige sektor tjener mere end mændene i samme position.
• Bankdirektører, bureaudirektører og lignende ligger helt i top med en gennemsnitsindkomst på 1,9 mio. kr.
• Borgere i Hørsholm og Gentofte betaler mest til deres pension med over 90.000 kr. i gennemsnit pr. år.
• Kontanthjælpsmodtagere sparer meget lidt op til pension.

Indkomster 2004 er stærkt forandret i forhold til de foregående udgaver og meget nemmere at gå til. Der er kommet mere forklarende tekst og flere ordforklaringer. Publikationen vil have stor interesse for bl.a. gymnasieelever (samfundsfag), studerende på videregående uddannelser og brugere af Statistikbanken.

Publikationen rummer tabeller, som viser, hvordan indkomsten er sammensat af løn, frynsegoder, pensioner, efterløn, dagpenge, kontanthjælp, børnetilskud, formueindkomst og virksomhedsoverskud m.m.

Indkomster 2004 indeholder også indkomst for alle kommuner og amter i Danmark samt indkomstfordelingen for fx forskellige fag, familietyper og aldersgrupper. Desuden er der et afsnit om boligejernes indkomster.

Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset
For at få det bedste billede af forskellene i velstand har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså 2 pct. om året.

På baggrund af tallene i Indkomster 2004 er det muligt at sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004: Mange fik lidt mere, men de velhavende fik endnu mere. Jo mere man tjente i forvejen, jo større var stigningen i ens indkomst også.

Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne tæt ved bunden af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct.

Det er første gang, at Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige.

Læs mere om ulighed og indkomster i Netmagasinet Bag Tallene.

Indkomster 1999 indeholder oplysninger om danskernes indkomster fordelt på den skatteorienterede statistik og den bredere familie- og personstatistik, med hovedvægten lagt på den sidstnævnte statistik.

Den skatteorienterede statistik har til formål at belyse opgørelsen og fordelingen af de indkomster og fradrag, der danner grundlag for indkomstbeskatningen. Formålet med familie- og personstatistikken er at belyse indkomsternes betydning for befolkningens levevilkår, fx boligform, familietype, uddannelse og beskæftigelse.

Publikationen Indkomster udgives hvert år.

Tidligere udkom publikationen under titlen Indkomster og formuer.