Gå til sidens indhold

Få meget høje lønninger trækker gennemsnittet op

Lønstruktur 2013

Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked tjente i gennemsnit 245 kr. i timen i 2013. 27 pct. af lønmodtagerne har en timeløn på mellem 180 kr. og 219 kr., som er det løninterval, de fleste timelønninger ligger inden for. Medianen er på 219 kr. i timen og er således 26 kr. mindre end gennemsnittet på 245 kr. Medianen angiver den løn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. Forskellen mellem gennemsnittet og medianen skyldes, at der er få, men meget høje lønninger, som trækker gennemsnittet op.

Fordelingen af timelønninger på lønintervaller. 2013

Lavt- og højtlønnede

Halvdelen af lønmodtagerne har en timeløn mellem 183 kr. og 273 kr. 25 pct. af lønmodtagerne tjener mindre end 183 kr. i timen, mens 25 pct. tjener mere end 273 kr. i timen. Ud fra definitionerne i europæisk lønstatistik er man som dansk lønmodtager i 2013 derfor lavtlønnet, hvis man tjener mindre end 183 kr. i timen, mens man er højtlønnet, hvis man tjener mere end 273 kr. i timen.

Få højtlønnede blandt erhvervsfagligt uddannede

44 pct. af lønmodtagerne på over 29 år, som har grundskoleuddannelse som højst fuldførte uddannelse, tjener mindre end 183 kr. i timen og er således lavtlønnede. Tilsvarende er mindre end 1 pct. af lønmodtagere med en forskeruddannelse lavtlønnede. Erhvervsfagligt uddannede over 29 år er den gruppe lønmodtagere med en uddannelse ud over grundskolen, hvor færrest er højtlønnede. Samtidig har de den største andel lavtlønnede på 27 pct.

Andel lavt- og højtlønnede fordelt efter uddannelse. Lønmodtagere over 29 år. 2013

 

Lavtlønnede

Højtlønnede

 

pct.

Grundskole

44,4

9,1

Almengymnasiale

23,7

31,1

Erhvervsgymnasiale

18,4

31,6

Erhvervsfaglige

26,6

16,1

Kort videregående

11,1

31,6

Mellemlang videregående

6,5

25,3

Bachelor

13,7

39,2

Lang videregående

3,4

69,3

Forsker

0,7

83,6

Anm.: Yngre lønmodtagere indgår ikke, da mange er i en uddannelses- og arbejdsmæssig overgangsfase.

Lønbegreber viser hhv. lønindtægt og -omkostning

Den løn som er præsenteret, har den tekniske betegnelse standardberegnet timefortjeneste. Den er et af to hovedlønbegreber i lønstatistikken, og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats. Det andet hovedlønbegreb betegnes fortjeneste pr. præsteret time, og det udtrykker den lønomkostning, som arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. En grundig beskrivelse af de to lønbegreber findes i publikationen Lønstatistik - metode og nye begreber.

Lønbegreber, fordelt efter køn og lønkomponenter. 2013

 

Standardberegnet timefortjeneste

Fortjeneste pr. præsteret time

 

Mænd

Kvinder

Forskel

Mænd

Kvinder

Forskel

 

kr.

Fortjeneste

315,05

276,63

38,42

Overtidstillæg

1,59

0,44

1,15

Fraværsbetaling

7,19

11,86

-4,67

Standardfortjeneste

263,11

225,42

37,69

306,27

264,33

41,94

Genetillæg

3,86

4,02

-0,16

4,62

5,00

-0,38

Personalegoder

2,65

0,65

2,00

3,12

0,78

2,34

Uregelmæssige betalinger

5,74

2,95

2,79

6,72

3,55

3,17

Pensionsbidrag

31,85

28,22

3,63

37,90

34,56

3,34

Basisfortjeneste mv.

219,01

189,57

29,44

253,91

220,45

33,46

Mænd får 38 kr. mere i timen

Selvom lønnen varierer mellem de to lønbegreber, er der - uanset hvilket lønbegreb som vælges - forskel på lønnen mellem mænd og kvinder. Med udgangspunkt i fortjenesten pr. præsteret time tjener kvinder i gennemsnit 277 kr. i timen, mens mænd tjener 315 kr. timen. Der er således et løngab på 38 kr. eller 12 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på løngabet, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde.

Ændret sektorafgrænsning

Med denne offentliggørelse præsenteres lønstrukturen for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Navngivningen af sektorerne er ændret, så privat sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor til offentlig forvaltning og service for hhv. stat, kommuner og regioner.

Ud over ændret navngivning, sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, (se Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 270 og Nyt fra Danmarks Statistik 2014 nr. 321).

Der er med denne offentliggørelse startet en ny tabelserie i Statistikbanken baseret på den nye sektorafgrænsning. De eksisterende tabeller i Statistikbanken fordelt på den gamle sektorafgrænsning opdateres med denne offentliggørelse for sidste gang.

Nyt fra Danmarks Statistik

5. december 2014 - Nr. 617

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. september 2015

Kontakt

Kilder og metode

Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation