Stigende fertilitet for første gang i fire år

Fertilitet 2014

Fra 2013 til 2014 steg den samlede fertilitet pr. kvinde fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter og ikke dør, før hendes fertile periode er slut. Udviklingen i den samlede fertilitet hænger derfor tæt sammen med udviklingen i antallet af levendefødte.

Fertiliteten er højest blandt 30-årige

Det var de 30-årige kvinder, som med en fertilitetskvotient på 138 havde den højeste fertilitet i 2014. Fertilitetskvotienten på 138 fortæller, at 1.000 30-årige kvinder i 2014 satte 138 levendefødte børn i verden. Fertilitetskvotienterne er over 100 på alle alderstrin fra 27 til 34 år, og disse otte alderstrins bidrag til den samlede fertilitet svarede i 2014 til 58 pct. Den samlede fertilitet opgøres som summen af alle de enkelte alderstrins fertilitetskvotienter for aldersgruppen 15-49-årige. Der er i alt 35 alderstrin i denne gruppe, men deres vægt på den samlede fertilitet varierer kraftigt. For 15-16-årige og 47-49-årige var fertilitetskvotienterne i 2014 under 1.

Fertilitet på samme niveau for 43-årige og 19-årige

Det er i Danmark blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2014 var 19-åriges fertilitetskvotient 6,9, hvilket er det laveste nogensinde. Niveauet svarer ret præcist til fertilitetskvotienten for 43-årige, som i 2014 var 6,8. Det er med andre ord blevet lige så almindeligt at få børn for en kvinde, der er 43 år, som det er for en kvinde, der er 19 år. For 20 år siden var fertilitetskvotienten for 19-årige fem gange højere end for 43-årige. Går man længere tilbage i tiden, er forskellene endnu større.

Højest fertilitet i Vestjylland og lavest i Byen København

Blandt de 11 landsdele i Danmark var den samlede fertilitet i 2014 højest i Vestjylland med 1,91 og lavest i Byen København med 1,57. Byen København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby og er faktisk den eneste landsdel, som har en lavere samlet fertilitet end gennemsnittet for hele landet. I Østjylland, som ligger næstlavest, er tallet 1,69 og dermed det samme som for hele Danmark. Selv om Byen København har klart lavest fertilitet, så er det også den landsdel, hvor der bliver født flest. De levendefødte i 2014, hvis mor boede i Byen København, udgjorde 20 pct. af alle levendefødte i Danmark. Byen København har en meget ung befolkning med mange kvinder i de mest fertile aldersgrupper. Så trods den lave samlede fertilitet udgjorde de levendefødte 1,55 pct. af befolkningen i Byen København mod 0,95 pct. i Vestjylland, hvor den samlede fertilitet er højest.