Hver husstand betalte 16.700 kr. i miljøskatter

Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 miljørelaterede skatter

Hver husstand betalte i gennemsnit 16.700 kr. i miljøskatter sidste år, svarende til 43,9 mia. kr. i alt. Dermed kom 55 pct. af statens miljøskatteindtægter på 79,2 mia. kr. direkte fra husholdningerne. Størstedelen af husholdningernes miljøskattebetaling var energiafgifter på 25,9 mia. kr. og transportskatter på 15,7 mia. kr.

Erhvervene bidrog med 45 pct. af miljøskatterne

De resterende 35,3 mia. kr. af miljøskatterne blev betalt af erhvervene. Dels som miljørelaterede afgifter mv. i forbindelse med den løbende produktion, som udgjorde 26,4 mia. kr., dels som afgifter på erhvervenes investeringer i bl.a. biler på i alt 8,9 mia. kr.

Afgifter relateret til elektricitet udgjorde 33 pct. af energiafgifterne

Elafgiften og den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligations), der begge relaterer sig til forbruget af el, bidrog med henholdsvis 9,5 mia. kr. og 5,7 mia. kr. til erhvervenes og husholdningernes samlede betaling af energiskatter i 2013. Herudover bidrog afgifter på visse olieprodukter med 9,3 mia. kr. og benzinafgifter med 7,3 mia. kr., mens CO2-afgift bidrog med 5,7 mia. kr. til de samlede energiskatter, der i alt udgjorde 45,8 mia. kr. Energiskatter udgjorde 56 pct. af husholdningernes betaling af miljøskatter, mens energiskatter udgjorde 44 pct. af erhvervenes betaling. De enkelte afgiftsarters bidrag til miljøkategorierne er ikke vist her, men findes i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/mreg21.

Ressourcerenter fra Nordsøen udgjorde 37 pct. af erhvervenes betaling

Betalinger for indvinding af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 20,5 mia. kr., hvilket svarer til 37 pct. af erhvervenes betaling af miljøskatter og ressourcerenter i 2013.

Grønt skattetryk udgjorde 4,2 pct. af BNP i 2013

I 2013 udgjorde det grønne skattetryk 4,2 pct. af BNP. I 1999 toppede det grønne skattetryk med 5,3 pct. af BNP. Det grønne skattetryk beregnes som den samlede miljøskattebetaling (ekskl. ressourcerente) som andel af BNP.

Om opgørelsen af miljøskatter

Hovedformålet med opgørelsen af de miljørelaterede skatter er at give en sammenhængende beskrivelse af, hvor store miljørelaterede skatter de forskellige erhverv og husholdningerne er pålagt. Opgørelsen kan anvendes i en række analyser, der relaterer sig til miljøøkonomiske spørgsmål, f.eks. princippet om, at forureneren betaler.

De enkelte afgifter er inddelt i, hvad der er relateret til forurening, energi, transport eller ressourcer. I opgørelsen indgår desuden betalinger til staten knyttet til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen (kulbrinteskat mv.). Disse karakteriseres i regnskabet som ressourcerente, dvs. som betaling til staten for den olie og naturgas, der hentes op fra Nordsøen.

Som eksempel på anvendelse af regnskabet i tilknytning til de øvrige oplysninger i det miljøøkonomiske regnskab kan nævnes, at det er muligt at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslip af drivhusgasser eller forurening (fra energi- og udslips- regnskabet) og de samme erhvervs betaling af skatter knyttet til energiforbrug, CO2, SO2 og NO2.

Opgørelse følger EU-principper

Oplysningerne om miljøskatterne følger principperne fastlagt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. De offentliggjorte data for miljøskatterne er desuden i overensstemmelse med afgiftsopgørelsen i nationalregnskabet. Fra september 2014 er nationalregnskabet baseret på Europa-Parlamentets og Europarådets forordning nr.549/2013 om det europæiske nationalregnskabssystem.