Overskuddet ligger 10 mia. kr. lavere i år
Betalingsbalancen over for udlandet marts 2016
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for første kvartal 2016 faldt 10,0 mia. kr. i forhold til første kvartal 2015. I marts var der dog et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,0 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 2,1 mia. kr. i forhold til februar. Stigningen er forårsaget af en stigning i overskuddet på varer på 3,4 mia. kr.
Tjenester får overskuddet til at falde i forhold til 2015
Faldet i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er primært forårsaget af et fald i overskuddet på tjenester på 8,9 mia. kr. bl.a. som følge af, at eksporten af tjenester faldt 12,0 mia. kr. fra første kvartal sidste år til første kvartal i år. Overskuddet på varer faldt 1,2 mia. kr. - her faldt eksporten 6,2 mia. kr. og importen 4,9 mia. kr.
Stigning i overskuddet på varer og fald på tjenester
Overskuddet på varer steg i marts som følge af en stigning i eksporten på 2,2 mia. kr. og et fald i importen på 1,3 mia. kr. Omvendt faldt overskuddet på tjenester 1,3 mia. kr. Her faldt eksporten 0,6 mia. kr., og importen steg 0,7 mia. kr. Indtægter på indkomst steg 1,1 mia. kr., og udgifterne steg 1,2 mia. kr.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-februar 2016 nedjusteret med 0,3 mia. kr., mens der for året 2015 er opjusteret med 0,9 mia. kr. i faktiske tal.
Betalingsbalancens løbende poster
|
Faktiske tal |
Sæsonkorrigerede tal |
|||
|
2016 |
Januar-marts |
|||
|
Marts |
Februar |
Marts |
2015 |
2016 |
|
Mia. kr. |
||||
Løbende poster i alt |
-2,4 |
8,9 |
11,0 |
41,6 |
31,6 |
Indtægter |
106,3 |
100,5 |
103,2 |
324,9 |
306,1 |
Udgifter |
108,7 |
91,6 |
92,3 |
283,3 |
274,5 |
Varer |
9,6 |
4,6 |
8,0 |
21,0 |
19,8 |
Eksport |
56,4 |
51,8 |
54,0 |
165,5 |
159,3 |
Import |
46,8 |
47,3 |
46,0 |
144,5 |
139,6 |
Tjenester |
0,5 |
2,8 |
1,5 |
15,8 |
6,9 |
Eksport |
30,3 |
31,7 |
31,1 |
106,3 |
94,3 |
Import |
29,8 |
28,9 |
29,6 |
90,5 |
87,5 |
Indkomst |
-8,7 |
4,6 |
4,5 |
14,7 |
14,4 |
Indtægter |
17,6 |
15,3 |
16,4 |
48,4 |
47,3 |
Udgifter |
26,3 |
10,7 |
11,9 |
33,8 |
32,9 |
Løbende overførsler |
-3,9 |
-3,1 |
-3,0 |
-9,9 |
-9,5 |
Indtægter |
2,0 |
1,7 |
1,8 |
4,7 |
5,1 |
Udgifter |
5,8 |
4,7 |
4,8 |
14,6 |
14,5 |
Kapitaloverførsler mv |
0,0 |
0,1 |
0,0 |
0,3 |
0,2 |
Nyt fra Danmarks Statistik
9. maj 2016 - Nr. 210
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. juni 2016
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.