Fald i kvinders levetid for første gang i over 20 år

Middellevetid 2014/2015

Efter 21 års uafbrudt stigning er middellevetiden for danske kvinder i 2014/2015 faldet for første gang. I 2014/2015 var middellevetiden 82,5 år for kvinder, hvilket er et fald på 0,2 år i forhold til sidste år. Mænd havde en middellevetid på 78,6 år i 2014/2015, hvilket er en stigning på 0,1 år i forhold til året før. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år i indeværende periode. Trods faldet i middellevetid blandt kvinder har den gennemsnitlige årlige udvikling siden 1993 været positiv for begge køn. Siden 1993 er middellevetiden i gennemsnit steget 0,26 år for mændene og 0,20 år for kvinderne hvert år. Det betyder, at udviklingen har været mere positiv for mænd end for kvinder i denne periode.

Lav levetid i København

Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i Byen København med 77,0 år for mændene og 81,5 år for kvinderne. Østjylland har den højeste middellevetid blandt kvinderne på 83,4 år og Østsjælland har den højeste blandt mændene på 79,5 år.

Hver tredje kvinde bliver 90 år

Hvis dødeligheden fra perioden 2014/2015 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,4 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster.

Tolkning af middellevetid

Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder.

Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et barn født i 2016 gennemsnitligt blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2014/2015.