Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Lille fald i byerhvervenes produktivitet sidste år

    Arbejdsproduktiviteten 2015 marts-version

    Byerhvervenes produktivitet faldt med 0,1 pct. fra 2014 til 2015. Det viser foreløbige beregninger. Faldet skyldes, at stigningen i antallet af arbejdstimer på 1,7 pct. ikke afspejlede sig tilsvarende i den økonomiske vækst, som kun var på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv.

    Økonomisk vækst, antal arbejdstimer og produktivitet i byerhvervene

    Byerhvervenes produktivitet steg lidt i perioden 2012-2015

    Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. I perioden 2012-2015 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,5 pct. pr. år. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct.

    Stigningen i byerhvervenes produktivitet skyldes bl.a. pæne produktivitetsstigninger i brancherne industri, kultur mv. og information og kommunikation. Til gengæld faldt produktiviteten i handel og transport mv. med 0,9 pct.

    Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er svagt faldene

    Selvom produktivitetsudviklingen for byerhvervene i perioden er steget, forekom der for perioden 2012-2015 samlet set en svag negativ produktivitetsvækst for erhvervslivet som helhed. Hermed adskiller denne periode sig fra tidligere konjunkturperioder, hvor der konsekvent har været klar positiv produktivitetsvækst. En af forklaringerne på den manglende produktivitetsvækst er, udover negativ produktivitetsudvikling i erhvervet handel og transport, produktivitetsfaldet i råstofindvinding på 5,3 pct.

    En anden årsag til den negative produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed er nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder, at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer olie- og gasindvinding, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. Olie- og gasindvinding har et højt produktivitetsniveau, fordi erhvervet formår at skabe en høj produktion ved brug af få arbejdstimer.

    Revisioner

    Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Kvartalsvis nationalregnskab 4. kvt. 2015 (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 153 fra 31. marts 2016).

    I forhold til seneste offentliggørelse af Arbejdsproduktiviteten 2014 november-version (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 625 fra 21. december 2015) er der kun tale om en tilføjelse af året 2015. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Revisioner vil normalt kun forekomme i forbindelse med november-versionen.

    Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv

     

    Bruttofaktor-indkomst

    Arbejdsproduktiviteten

     

    2015*
     

    2012
     

    2013*
     

    2014*
     

    2015*
     

     

    1994
    -2000

    2001
    -2003

    2004
    -2007

    2008
    -2011

    2012
    -2015*

    1994
    -2015*

     

    mia. kr.

    årlig vækst i pct.

     

    gennemsnitlig årlig vækst i pct.

    Økonomien i alt

    1701

    1,6

    -2,0

    0,4

    0,0

     

    2,0

    0,7

    1,0

    0,6

    0,0

    1,0

    Markedsmæssig del af økonomien i alt

    1291

    2,2

    -2,4

    0,3

    -0,3

     

    2,2

    0,9

    1,5

    0,8

    -0,1

    1,2

    A Landbrug, skovbrug og fiskeri

    24

    9,7

    -16,8

    14,1

    7,6

     

    7,7

    3,3

    5,2

    0,2

    2,9

    4,4

    B Råstofindvinding

    28

    -17,6

    18,4

    -6,6

    -12,0

     

    10,3

    -1,1

    -0,8

    -12,3

    -5,3

    -0,6

    C Industri

    252

    7,2

    -0,6

    0,5

    1,4

     

    3,6

    2,0

    4,0

    3,4

    2,1

    3,1

    D-E Forsyningsvirksomhed

    40

    2,0

    2,5

    -1,1

    -1,0

     

    0,9

    2,1

    -4,0

    1,2

    0,6

    0,1

    F Bygge og anlæg

    75

    5,1

    -1,1

    1,0

    0,1

     

    1,1

    -0,8

    -1,2

    2,3

    1,2

    0,7

    G-I Handel og transport mv.

    320

    0,4

    -0,9

    -0,4

    -2,7

     

    2,9

    0,6

    1,7

    -1,0

    -0,9

    1,0

    J Information og kommunikation

    78

    3,7

    1,3

    6,8

    6,1

     

    3,9

    8,9

    6,4

    5,9

    4,5

    5,5

    K Finansiering og forsikring

    105

    3,1

    -1,6

    3,2

    -2,0

     

    2,5

    3,4

    9,5

    -1,2

    0,6

    2,8

    M-N Erhvervsservice

    140

    0,5

    -3,5

    -0,2

    3,5

     

    -2,3

    -3,5

    -0,5

    -0,8

    0,0

    -1,4

    R-S Kultur, fritid og anden service

    36

    7,0

    -3,5

    2,8

    3,7

     

    -1,9

    -1,8

    -1,5

    -0,5

    2,4

    -0,8

    Byerhverv (C til R-S)1

    1087

    3,1

    -1,8

    0,8

    -0,1

     

    1,9

    0,8

    1,8

    0,8

    0,5

    1,3

    Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S)1

    720

    1,6

    -2,1

    1,2

    -0,5

     

    1,6

    0,7

    2,1

    -0,3

    0,0

    0,9

    Anm.: Med undtagelse af økonomien i alt er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre.

    * Foreløbige tal.
    1 Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    12. maj 2016 - Nr. 221

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 20. december 2016

    Kontakt

    Kilder og metode

    Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation