Størst brug af grundvand i landbrug og dambrug

Vandregnskab 2014

Halvdelen af det danske forbrug af grundvand fandt sted i landbrug og dambrug i 2014. Det viser det første vandregnskab, som er en del af Danmarks grønne nationalregnskab. Forbruget af grundvand i landbrug og dambrug svinger mellem årene, bl.a. fordi vandingsbehovet påvirkes af mange faktorer, fx årets nedbørsmønster. Indvinding og forbrug af grundvand er steget fra 685 mio. m3 til 735 mio. m3 fra 2010 til 2014. De danske husholdningers forbrug af grundvand er faldet 7 pct. i perioden. Samtidig er deres andel af det samlede forbrug faldet fra 35 pct. til 30 pct.

Industriens vandforbrug er stabilt

Industrien brugte 55 mio. m3 grundvand i 2014, hvilket svarer til 8 pct. af det samlede forbrug. Denne andel er stabil i perioden siden 2010. Forbruget af grundvand i forsyningsvirksomheder er faldet fra 49 mio. m3 til 35 mio. m3 i 2014 svarende til et fald på 29 pct. En stor del af dette går til det tab af vand (udsivning), der sker i ledningsnettet.

Ud over grundvand indvindes der også overfladevand, 198 mio. m3 i 2014. Det går primært til dambrug, men også til vanding og til produktionsvirksomheder som fx til kølevand. Vandregnskabet opgør kun ferskvand. Brug af havvand i fx fiskeindustri og kraftværker er derfor ikke medtaget.

Mest spildevand fra fødevarer, drikkevarer og tobak

Industrien udledte sammenlagt 50 mio. m3 spildevand i 2014. Blandt industriens brancher er det føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, der udleder mest spildevand. Branchen står for 56 pct. af industriens spildevand. Til sammenligning står branchen for 22 pct. af industriens produktionsværdi. Maskinindustrien står for en lignende del af produktionsværdien (18 pct.), men kun for 4 pct. af spildevandsudledningen. Der er således store forskelle på, hvor meget spildevand der skabes pr. enhed produktion i forskellige brancher.

Vandregnskabet er en komplet opgørelse

Vandregnskabet opgør, gennem sammenstilling og afstemning af en lang række kilder, alle strømme af vand ind i økonomien, inden for økonomien og fra økonomien til miljøet. I flowdiagrammet kan man fx se, at andre brancher, dvs. alle brancher undtagen landbrug, skovbrug og fiskeri og vandforsyning, forbruger 114 mio. m3 vand og udleder 100 mio. m3 spildevand. Der er et forbrug af vand i produkter og en fordampning på 14 mio. m3.

TEMA: Vandregnskabet er ny del af grønt nationalregnskab

Denne første udgivelse af det fysiske vandregnskab er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Den er bl.a. baseret på GEUS' (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) database Jupiter og Naturstyrelsens punktkilde-rapporter. Vandregnskabet vil blive udbygget i kommende offentliggørelser med bl.a. en statistik, der viser den geografiske fordeling af indvinding af vand og udledningen af spildevand i længere tidsserier samt et vandregnskab, der viser de økonomiske forhold knyttet til vandindvinding, vandforbrug og spildevandsbehandling. Vand og spildevandsstatistikken udkommer 17. december 2015, og det økonomiske vandregnskab udkommer i 2016.

Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer. Læs mere på dst.dk/groentnr.

Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig.