Højtkvalificerede indvandrere tjener mest
Lønstruktur 2018
Gennemsnitstimelønnen for lønmodtagere på arbejdsmarkedet var 266 kr. i 2018. Lønmodtagere med dansk oprindelse tjente 269 kr., indvandrere 239 kr. og efterkommere 233 kr. i timen. Men blandt de højkvalificerede tjente indvandrere mere end personer med dansk oprindelse. Således tjente indvandrere med ledelsesarbejde 477 kr. i timen i 2018. Det er 20 kr. mere end ledere med dansk oprindelse. Inden for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, tjente indvandrere i gennemsnit 315 kr. i timen, svarende til ca. 12 kr. mere i timen end lønmodtagere med dansk oprindelse. For de resterende hovedgrupper havde lønmodtagere med dansk oprindelse en højere gennemsnitsløn end indvandrere og efterkommere.
Kilde: Baseret på www.statistikbanken.dk/lons20 samt egne beregninger.Blandt ledere er få brancher årsag til lønforskel
Der er forholdsmæssigt flere højtlønnede indvandrere med ledelsesarbejde end lønmodtagere med dansk oprindelse inden for brancherne industri, handel, finansiering og forsikring samt videnservice. Samtidig havde indvandrere med ledelsesarbejde inden for netop disse brancher højere lønninger i gennemsnit end andre ansatte med ledelsesarbejde i de samme brancher. Det er med til at trække gennemsnitlønnen for indvandrere, der laver ledelsesarbejde, op.
Udfører forskelligt arbejde på et højt niveau
Hovedgruppen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau er en relativt stor samling af forskellige arbejdsfunktioner. Som eksempler kan nævnes ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter og journalister. Inden for denne hovedgruppe var gennemsnitstimelønnen for indvandrere højere end for lønmodtagerne med dansk oprindelse, hvilket skyldes, at indvandrere og lønmodtagere med dansk oprindelse til en vis grad udfører forskelligt arbejde. Ser man på de mest udbredte arbejdsfunktioner inden for hovedgruppen, vil indvandrere typisk arbejde inden for undervisning og forskning på universiteter, udvikling og analyse af software og applikationer og som ingeniører, mens lønmodtagere med dansk oprindelse typisk arbejder inden for undervisning på grundskoleniveau og pædagogisk arbejde, og udfører sygeplejerske- og jordmoderarbejde.
Top-5: Andel inden for arbejdsfunktioner i hovedgruppen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau efter herkomst (ekskl. efterkommere) og standardberegnet timefortjeneste. 2018
|
Andel |
Løn pr. time |
|
pct. |
kr. |
Dansk oprindelse |
|
|
Undervisning og pædagogisk arbejde1 |
22 |
246,80 |
Sygeplejerske- og jordemoderarbejde |
10 |
253,32 |
Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde2 |
7 |
245,71 |
Udvikling og analyse af software og applikationer |
7 |
362,04 |
Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) |
7 |
367,47 |
Indvandrere |
|
|
Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter |
14 |
282,23 |
Udvikling og analyse af software og applikationer |
12 |
337,97 |
Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) |
11 |
347,50 |
Undervisning og pædagogisk arbejde1 |
11 |
236,22 |
Lægearbejde |
7 |
439,91 |
Anm.: Tabellen tager udgangspunkt Disco08-klassifikationen på et 3-cifret niveau (mellemgruppe). |
Ledere fra Nordamerika tjente mest
Ledere, som kommer fra Nordamerika, tjente 592 kr. i timen, svarende til 136 kr. mere end ledere med dansk oprindelse. Lønmodtagere med dansk oprindelse, der laver ledelsesarbejde, tjente desuden mindre end ledere med oprindelse fra andre EU-lande i gennemsnit, Oceanien og Syd- og Mellemamerika.
Kilde: Baseret på www.statistikbanken.dk/lons20 samt egne beregninger.Nyt fra Danmarks Statistik
12. september 2019 - Nr. 337
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. august 2020
Kontakt
- Bao Chau Do, tlf. 30 62 50 74
- Sam Blanch, tlf. 23 63 60 44
Kilder og metode
Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08.