Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Danskernes nettoformue faldt i 2018

    Finansielle konti 2018 juni-version

    Danskernes nettoformue faldt med 29 mia. kr. til 7.864 mia. kr. i 2018. Det er første gang, at nettoformuen er faldet siden 2011. Faldet svarer til, at hver dansker i gennemsnit mistede 5.000 kr. Faldet skyldes især fald på aktiekurserne, der alene har reduceret nettoformuen med 167 mia. kr. Den finansielle del af aktiverne faldt i alt med 111 mia. kr., når de øvrige værdireguleringer og transaktioner medregnes. Danskernes gæld (passiver) øgedes samtidig med 28 mia. kr. i 2018. Omvendt bidrog udviklingen på boligmarkedet til en forøgelse af danskernes faste aktiver med 109 mia. kr.

    Husholdningernes nettoformueKilde: www.statistikbanken.dk/natform.

    Opsparing kan ikke opveje faldende aktiekurser

    Husholdningerne havde en finansiel opsparing på 43 mia. kr. igennem året 2018. Denne opsparing er afspejlet i pensionsformuen, der isoleret set steg med 27 mia. kr. på trods af negative omvurderinger på 55 mia. kr. Selvom opsparingen steg, faldt værdien af husholdningernes samlede finansielle aktiver med 111 mia. i 2018. Husholdningernes opsparing betød, at værdien af indskud og pensioner steg med hhv. 40 mia. kr. og 27 mia. kr., men opsparingen kunne ikke opveje faldet for aktier mv. på 175 mia. kr. Af faldet for aktier tilskrives 167 mia. kr. omvurderinger som følge af kursændringer.

    Stigende boligpriser udligner næsten tabet på finansielle aktiver

    Udviklingen på boligmarkedet med mere moderat stigende boligpriser kompenserede næsten tabet på de finansielle aktiver, idet husholdningernes faste aktiver steg med 109 mia. kr. Husholdningerne samlede aktiver i form af finansielle aktiver og boliger var med et fald på 1 mia. kr. næsten uændret over året.

    Danskernes lånelyst faldt i 2018

    Lånelysten, målt på nettooptagning af lån, faldt fra 67 mia. kr. i 2017 til 41 mia. kr. i 2018. Det svarer til, at hver dansker reducerede deres nettolåneoptag fra 11.561 kr. i 2017 til 7.007 kr. i 2018. Ved udgangen af 2018 havde husholdningerne et låneniveau på 2.788 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 480.195 kr. Omvurderinger i form af kursændringer reducerede værdien af husholdningernes passiver, men især nettooptagningen af lån betød, at de samlede passiver i 2018 steg med 28 mia. kr.

    Husholdningernes nettolåneoptag og låneniveau, pr. indbyggerKilde: www.statistikbanken.dk/folk1a og www.statistikbanken.dk/nasf.

    Husholdningernes aktiver og passiver. 2018*

     

    Primo
    balance

    Transak-
    tioner

    Omvur-
    deringer

    Andre
    ændringer

    Ultimo
    balance

    Samlet
    ændring

     

    mia. kr.

    Finansielle aktiver i alt

    6.574

    115

    -225

    -0

    6.463

    -111

    Indskud

    1.011

    42

    -2

    -

    1.051

    40

    Aktier mv.

    2.082

    -8

    -167

    -0

    1.907

    -175

    Pension mv.1

    3.396

    82

    -55

    -

    3.423

    27

    Øvrige aktiver

    86

    -2

    -1

    -

    83

    -3

    Finansielle passiver i alt

    2.834

    71

    -4

    -40

    2.862

    28

    Lån

    2.758

    41

    -4

    -7

    2788

    30

    Øvrige passiver

    76

    31

    -

    -33

    74

    -2

    Finansielle opsparing

    -

    43

    -

    -

    -

    -

    Finansiel nettoformue

    3.740

    -

    -

    -

    3.602

    -139

    Faste aktiver (ejerbolig, bil, mv.)2

    4.153

    -

    -

    -

    4.262

    109

    Samlet nettoformue

    7.893

    -

    -

    -

    7.864

    -29

    * Foreløbige tal.
    1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
    2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler, både og fly er ikke opdateret. Værdien for biler, både og fly er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2017.
    Kilde: www.statistikbanken.dk/nasf og www.statistikbanken.dk/natform.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    28. juni 2019 - Nr. 256

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 7. november 2019

    Kontakt

    Kilder og metode

    Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten