Mere CO2 fra afbrænding af biomasse

Emissionsregnskab 2018

De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO2-ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO2-emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. CO2 fra afbrænding af biomasse udgør nu 18 pct. af de samlede drivhusgasser fra den danske økonomi. Den store stigning i emissioner fra afbrænding af biomasse skyldes et ønske om at reducere forbruget af fossilt brændsel, hvilket kan ske ved at erstatte det med biomasse i forsyningssektoren. Emissioner fra danske virksomheders internationale transport er også steget fra 10 mio. ton CO2-ækv. i 1990 til 41 mio. ton CO2-ækv. i 2018. Den store stigning kommer især fra øget aktivitet i danske virksomheders internationale skibstrafik.

Biomasse især fra træ

Forbruget af biomasse til energiformål er steget med ca. 400 pct. til 205 PJ siden 1990, og heraf står forsyningssektoren for en stigning på ca. 550 pct. til 119 PJ. Forsyningssektoren står således for 58 pct. af forbruget af biomasse.

To tredjedele af CO2-emissionerne fra afbrænding af biomasse stammer fra forbrænding af træ (træpiller, træflis, brænde og træaffald). Halm, affald, biogas og biobrændstoffer udgør den sidste tredjedel.

Arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

Med denne offentliggørelse udbygges Danmarks Statistiks emissionsregnskab med drivhusgasser knyttet til arealanvendelse og skovbrug. Disse tal er en del af Danmarks internationale indberetninger om drivhusgasser, hvor kategorien kaldes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Arealanvendelse og skovbrug bidrager med både emissioner (fx metan ved landbrugets arealanvendelse) og med optag af drivhusgasser (fx ved binding af CO2 i opvoksende skov). Bidraget opgøres netto, som emissioner minus optag. I perioden 1990 til 2017 er der nogle år med nettooptag og andre år med nettoemissioner. Det største optag var på 2,6 mio. ton CO2-ækv. i 2011. Den største emission på 5,2 mio. ton CO2-ækv. forekom i 1992. I 2017 var der en emission på 3,0 mio. ton CO2-ækv. Udsving fra år til år skyldes især, at skovbrug veksler mellem nettoemission og nettooptag, mens der alle år er emissioner fra landbrugets arealanvendelse. Øget skovareal fører til, at mere kulstof bindes i træerne. Når der alligevel sker nettoemissioner i enkelte år skyldes det, at ældre træer med stor biomasse erstattes af yngre træer. Opgørelsen af LULUCF laves af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet).

Stigende SO2 emission fra dansk opereret international transport

Svovldioxid (SO2) i atmosfæren er årsag til forsuring af nedbør (syreregn). Udledningen af SO2 fra danske økonomiske aktiviteter er fra 1990 til 2017 steget 67 pct. fra 353.000 ton til 591.000 ton. Det meste (90 pct. i 2017) kommer fra danske virksomheder inden for international transport, især danske skibes brug af fuelolie. Stigningen i den samlede danske emission af SO2 skyldes således den stigende aktivitet i danske virksomheder inden for international transport.

Fra 2020 er der af IMO (FN's Maritime Organisation) fastsat en ny grænseværdi for indhold af svovl i fuelolie til international søtransport på 0,5 pct. I de indre danske farvande (Nordsøen og Østersøen) er den nuværende grænseværdi 0,1 pct., mens den for international søtransport er 3,5 pct. Under forudsætning af uændret forbrug af fuelolie kan emissionen af SO2 fra dansk økonomi estimeres til ca. 110.000 ton i 2020 ved implementering af den nye lave grænseværdi. Det vil svare til en reduktion i emissionerne af SO2 på ca. 80 pct.

De vigtigste kilder til SO2 ud over skibstrafik er energiforsyning og fremstillingsindustri. Emissionen af SO2 herfra er faldet markant siden 1990 bl.a. som følge af røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker samt reduktion af svovl i flydende energivarer. Emissionerne fra alle andre danske kilder end den internationale transport er faldet fra 177.000 ton i 1990 til 10.000 ton i 2018.