Offentlig beskæftigelse påvirket af den nye ferielov

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2020

Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med mere end 13.000 fra tredje til fjerde kvartal 2020, hvilket svarer til en stigning på 1,8 pct. Det er den næststørste stigning i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse siden statistikkens start i 2008, kun overgået af en stigning fra andet til tredje kvartal 2013, som skyldtes lockouten på lærerområdet i andet kvartal 2013. Stigningen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse i fjerde kvartal 2020 skyldes i altovervejende grad, at den nye ferielov har givet nyansatte funktionærer ret til løn under ferie, se afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse. Alle tallene i denne artikel er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.

Den nye ferielov påvirker alle offentlige delsektorer

Fra tredje til fjerde kvartal 2020 steg fuldtidsbeskæftigelsen i alle de offentlige delsektorer, hvilket skal ses i sammenhæng med den nye ferielovs påvirkning, se afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse. Dog skal det bemærkes, at fuldtidsbeskæftigelsen i regionerne med en stigning på 2,9 pct. steg relativt mere end i stat og kommuner, hvor stigningen var på hhv. 1,9 pct. og 1,5 pct. Disse forskelle skal til en vis grad også ses i sammenhæng med de aktuelle COVID-19 beredskaber, så det er ikke udelukkende den nye ferielov som påvirker udviklingen.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen

Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, som er en omregning af betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid stiger meget fra tredje til fjerde kvartal 2020.

Betalte timer vs. præsterede timer

I Arbejdstidsregnskabet opgøres antal præsterede timer, som er et andet begreb end betalte timer. Selvom der som følge af den nye ferielov er flere betalte løntimer end før, så er der som udgangspunkt ikke blevet præsteret flere timer end før, hvorfor der i den seneste opgørelse af Arbejdstidsregnskabet er foretaget korrektion herfor. Læs mere om dette under særlige forhold ved denne offentliggørelse i Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020 - se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:90.

Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse

Samtidig med denne offentliggørelse offentliggøres også Beskæftigelse for lønmodtagere januar 2021 - se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:96, hvor man kan læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen meget kraftigt blev påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen.

Selvom det alt overskyggende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukningen, så var den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også påvirket af nedlukningen. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn. Men tendensen til, at der i mindre grad end normalt blev anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, har påvirket tallene, især for andet kvartal 2020.