Store virksomheder bag halvdelen af eksporten

Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2019

Virksomheder med 250 ansatte og derover har stor betydning for den danske udenrigshandel. I 2019 stod de for 58 pct. af den samlede tjenesteeksport, mens de stod for 50 pct. af vareeksporten. Mens virksomheder med 250 ansatte og derover stod for næsten halvdelen af vareeksporten, var vareimporten mindre koncentreret omkring de store virksomheder. De store virksomheder stod for 33 pct. af vareimporten og 56 pct. af tjenesteimporten. Det viser statistikken om udenrigshandel, når man ser på virksomhederne bag handlen. Til denne offentliggørelse er statistikken baseret på en ny metode. Læs mere i 'Særligt ved denne offentliggørelse'.

28 pct. af vareeksporten var i 2019 fra udenlandsk ejede virksomheder

Vare- og tjeneste eksporten er begge domineret af dansk ejede virksomheder, men 28 pct. af vareeksporten kom i 2019 fra udenlandsk ejede virksomheder. 31 pct. af vareeksporten til EU landene var fra udenlandsk ejede virksomheder, mens de udenlandsk ejede virksomheder stod for 25 pct. af vareeksporten til lande uden for EU. De udenlandskejede virksomheder stod for en mindre andel af tjenesteeksporten.

Stor vareimport til udenlandsk ejede virksomheder

Det er også dansk ejede virksomheder, der dominerede importen i 2019. Men en større andel af vareimporten var til udenlandsk ejede virksomheder, end det var tilfældet for vareeksporten. 37 pct. af vareimporten i 2019 var til udenlandsk ejede virksomheder. For tjenesteimporten var fordelingen mellem dansk- og udenlandsk ejede virksomheder den samme som for eksporten. 18 pct. af tjenesteimporten var i 2019 foretaget af udenlandsk ejede virksomheder.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Der er 8. september 2020 gennemført en ordinær revision af Udenrigshandel med varer for året 2018 og Udenrigshandel med tjenester for årene 2017 og 2018 (se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:333 og Nyt fra Danmarks Statistik 2020:337). De reviderede data er indarbejdet i statistikken fordelt på virksomhedskarakteristika.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Omlægning af statistikken fra juridiske- til økonomiske enheder

Til denne offentliggørelse af udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er statistikken overgået til at bruge økonomiske enheder som grundlag for opgørelsen. En økonomisk enhed kan anvendes til at samle forskellige dele af en kompleks virksomhed på tværs af evt. forskellige juridiske enheder. Der dannes økonomiske enheder, hvis det vurderes at gøre statistikken mere retvisende. I offentliggørelserne af Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika før 2019 var det den juridiske enhed (cvr-nummeret), der var statistikenheden. Dermed var det den juridiske enhed, der bestemte, hvilke karakteristika en given virksomhed fik, fx branchen. Den isolerede effekt af metodeændringen for 2019-tallene ses af tabellen nedenfor.

Økonomiske enheder inkluderer alle de led af produktionsprocessen, som virksomheden har direkte eller indirekte ejerskab over. Det betyder, at evt. led i processen, som af juridiske eller historiske årsager er skilt ud i et andet selskab, vil blive samlet og konsolideret til én enhed. For langt de fleste mindre selskaber er der dog ikke behov for at samle og konsolidere flere selskaber, og derfor er den økonomiske enhed i langt de fleste tilfælde lig med den juridiske enhed (cvr nummeret).

Baggrunden for overgangen til økonomiske enheder er et EU-krav om opgørelse af visse virksomhedsbaserede statistikker på økonomiske enheder. Dette giver et mere præcist billede af virksomheders aktivitet. Der er dannet økonomiske enheder for de største og statistisk set mest betydningsfulde danske virksomheder. I statistikken for Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika har overgangen til økonomiske enheder en effekt på branche- og størrelsesplaceringen af nogle af disse virksomheder samt handelsintensiteten. Den har ingen effekt på opgørelsen af handel efter på ejerskab, idet økonomiske enheder ikke dannes på tværs af koncerner.