Samme uddannelser har domineret i tre årtier
Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 1
Ændret 12. juni 2020 kl. 09:10Ved offentliggørelsen var der desværre angivet syv akademiske uddannelser, som de mest populære i de senese tre årtier, hvor det skulle være seks. HA almen erhvervsøkonomi var nævnt som den syvende. Alle berørte tal er markeret med rødt.
For studenter med karaktergennemsnit blandt de øverste 10 pct. i deres årgang har især seks akademiske uddannelser været populære i de seneste tre årtier. Som første uddannelse efter gymnasiet er topstudenterne i perioden fra 1990-2019 oftest startet på medicin, jura, statskundskab, ingeniør, psykologi eller matematisk-fysisk uddannelse. Medicin, statskundskab, jura og ingeniør har været blandt de fem mest populære uddannelser i hele perioden.
Kun få topstudenter valgte ikke-akademiske uddannelser
I perioden 1990-2019 valgte mellem 11 pct. og 21 pct. af topstudenterne at påbegynde en ikke-akademisk uddannelse efter endt gymnasieeksamen. Folkeskolelærer har været et populært valg, der som den eneste ikke-akademiske har været blandt de fem mest populære i alle femårsperioderne. Derudover har også kontoruddannelsen været et relativt populært uddannelsesvalg siden 1995.
De fem mest populære ikke-akademiske uddannelser blev fra 1990 til 2019 valgt af mellem 4 pct. og 9 pct. af topstudenterne. Til sammenligning valgte mellem 30 pct. og 42 pct. de fem mest populære akademiske uddannelser.
Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister.Betydelig forskel i uddannelsesvalg efter karaktergennemsnit
Der er stor forskel på, hvilke uddannelser studenter med forskelligt karaktergennemsnit vælger. Inddelt i grupper med 10 pct. af samtlige studenter i hver ses, at:
Studenters første påbegyndte uddannelse
|
1990- |
1995- |
2000- |
2005- |
2010- |
2015- |
|
Pct. |
|||||
Alle studenter |
|
|
|
|
|
|
Akademisk |
47 |
43 |
40 |
44 |
46 |
44 |
Ikke-akademisk |
53 |
57 |
60 |
56 |
54 |
56 |
Studenter blandt højeste 10 pct. (topstudenter) |
|
|
|
|
|
|
Akademisk |
89 |
85 |
79 |
84 |
87 |
85 |
Ikke-akademisk |
11 |
15 |
21 |
16 |
13 |
15 |
Studenter blandt laveste 10 pct. |
|
|
|
|
|
|
Akademisk |
7 |
7 |
8 |
9 |
10 |
8 |
Ikke-akademisk |
93 |
93 |
92 |
91 |
90 |
92 |
Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister. |
Nyt fra Danmarks Statistik
12. marts 2020 - Nr. 99
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. juni 2020
Kontakt
- Nare Hakhverdyan, tlf. 23 72 80 07
Kilder og metode
Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning.