Gå til sidens indhold

Mærkbar stigning i eksport af økologiske varer

Udenrigshandel med økologiske varer 2021

Eksporten af økologiske varer steg mærkbart med 17 pct. fra 2,8 mia. kr. i 2020 til 3,3 mia. kr. i 2021, mens importen steg noget mindre, 3 pct., fra 4,9 til 5,0 mia. kr. Både eksport og import ligger dermed højere end tidligere år. Det var især salg til Tyskland, bl.a. af kød, som trak eksporten op, hvorimod salget til Asien fortsatte sit fald, bl.a. som følge af COVID-19. Alle beløbsstørrelser er opgjort i løbende priser.

Udenrigshandel med økologiske varerKilde: www.statistikbanken.dk/oeko4

Stor stigning i eksport af økologisk kød

Værdien af salget af kød og kødvarer steg 43 pct. fra 366 mio. kr. i 2020 til 525 mio. kr. i 2021 og tegnede sig for en tredjedel af den samlede eksportstigning. Omtrent to tredjedele af kødeksporten går til Tyskland. Eksporten af andre næringsmidler (modermælkserstatning m.m.), steg 32 pct. fra 318 mio. kr. i 2020 til 412 mio. kr. i 2021. Mejeriprodukter og æg steg 6 pct. og er forsat den største varegruppe i eksporten af økologiske varer med 1.087 mio. kr. i 2021.

Mindre eksport til Asien og mere til EU

De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2021 er Tyskland (50 pct. af eksporten), Sverige (13 pct.) og Nederlandene (7 pct.). Asiens andel af eksporten faldt yderligere fra 11 pct. i 2020 til 8 pct. i 2021, hvorimod EU-27's andel steg fra 85 til 88 pct. af eksporten. Salget til Asien har i særlig grad været ramt af COVID-19 ifølge Udenrigsministeriets situationsrapporter.

Det hjemlige forbrug påvirker i betydelig grad udviklingen af import og eksport. Detailomsætningen af økologiske fødevarer, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:219 og Salg af økologiske varer til foodservice, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:324, var dog omtrent uændrede fra 2020 til 2021.

Stigende import fra Spanien og Italien

Værdien af importerede økologiske varer i alt steg med 3 pct., hvoraf det meste af stigningen kom fra Spanien og Italien. Importen fra Spanien steg 7 pct. fra 733 mio. kr. i 2020 til 786 mio. kr. i 2021 og importen fra Italien steg 6 pct. fra 702 mio. kr. i 2020 til 746 mio. kr. i 2021. Det er især frugt og grøntsager, der importeres fra disse to lande, men stigningen vedrørte også foderstoffer.

Værdien af importen fra Nord- og Sydamerika steg samlet med 46 pct. fra 160 mio. kr. i 2020 til 233 mio. kr. i 2021. Fra denne verdensdel dominerer varegrupper som Kaffe, te, kakao, chokolade, Krydderier, Drikkevarer samt Sukker, sukkerprodukter og honning.

De største importlande for alle økologiske varer er Tyskland (18 pct. af importen), Spanien (16 pct.), Nederlandene (15 pct.) og Italien (15 pct.).

Stigning i økologiens andel af den samlede udenrigshandel med fødevarer

Økologiske varer udgjorde 5,2 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2021, hvilket er en stigning fra 5,0 pct. i 2020. Eksportens andel steg lidt fra 2,3 pct. i 2020 til 2,4 pct. i 2021. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 13 pct. af Detailomsætningen af økologiske fødevarer, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:219. Øvrige tal om økologi kan ses på emnesiden Økologi.

Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser

 

Import

Eksport

 

2019

2020

2021*

2019

2020

2021*

 

mio. kr.

I alt

4820

4887

5.048

3027

2786

3267

Levende dyr

0

0

-

2

3

13

Kød og kødvarer

79

71

109

308

366

524

Mejeriprodukter og æg

157

165

121

1185

1022

1.087

Fisk, krebsdyr og bløddyr

35

37

33

48

49

68

Korn og kornvarer

561

505

485

180

146

221

Frugt og grøntsager

2018

2272

2.304

385

389

426

Sukker, sukkerprodukter og honning

425

279

283

109

99

76

Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier

347

340

364

74

67

73

Foderstoffer (undt. umalet korn)

438

319

357

32

60

38

Andre næringsmidler1

171

226

299

503

318

412

Drikkevarer

281

350

313

74

93

99

Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd)2

126

132

183

32

36

40

Planter og frø

39

44

57

52

82

103

Animalske olier og fedtstoffer

0

3

1

2

3

4

Vegetabilske olier og fedtstoffer

133

134

125

38

49

78

Bearbejdede olier

3

3

2

0

0

0

Andre varer3

7

6

11

2

4

7

Anm.: Løbende priser, ekskl. moms.
* Foreløbige tal.
1Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, tørmælk m.m.
2 En stor del antages anvendt som foder til husdyr.
3 Stivelse med mere.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko4.

Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser

 

Import

Eksport

 

2019

2020

2021*

2019

2020

2021*

 

mio. kr.

mio. kr.

I alt

4820

4887

5048

3027

2786

3267

Europa

4177

4464

4533

2442

2363

2872

Heraf:

 

 

 

 

 

 

EU-271

3931

4254

4395

2252

2151

2642

Frankrig2

150

181

187

173

137

117

Italien

593

702

746

30

28

41

Nederlandene3

749

799

771

239

156

215

Spanien

659

733

786

7

9

10

Sverige

376

459

489

394

374

411

Tyskland

969

891

888

1204

1219

1622

Øvrige Europa4

245

209

138

190

211

230

Afrika

37

48

53

3

1

0

Amerika5

174

160

233

79

106

133

Asien

426

210

223

489

311

252

Heraf:

 

 

 

 

 

 

Kina

331

86

37

205

168

141

Oceanien

7

6

6

14

5

9

Anm.: Løbende priser, ekskl. moms.
* Foreløbige tal.
1 EU-27 uden Storbritannien. Storbritannien udtrådte først af EU i 2020, men er udeladt i alle tre år.
2 Inklusive Monaco.
3 En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande.
4 Inklusive Storbritannien alle år.
5 Inklusive Grønland.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko55

Nyt fra Danmarks Statistik

8. december 2022 - Nr. 414

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. december 2023

Kontakt

Kilder og metode

Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation