Uændret bruttoledighed
Arbejdsløsheden (md.) juli 2019
Fra juni til juli lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.900 fuldtidspersoner i juli. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pct. af arbejdsstyrken. Hermed har bruttoledigheden stort set ligget uændret siden slutningen af 2018. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigeret med mindre andet er nævnt.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku105.139.000 ledige ifølge AKU
I juli var der 139.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 4,6 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).
Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden
Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledighedsbegreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-64-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.
Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden
Du kan anvende AKU til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.
Bruttoledigheden nærmest uændret i et helt år
Siden overgangen til det nye FLEUR-register i juli 2017 til januar 2019 har brutto-ledigheden haft en faldende tendens. Siden januar 2019 er bruttoledigheden steget en anelse, hvorefter vi her i juli er tilbage på samme niveau som i november 2018.
AKU-ledigheden fluktuerer meget mere end bruttoledigheden. Det store udsving henover 2016 skal dog tages med forbehold pga. en lavere svarprocent i undersøgelsen det år. AKU-ledigheden faldt i løbet af 2017. Fra starten af 2018 til marts 2019 har AKU-ledigheden haft en stigende tendens. Fra marts til juli i år viser AKU-ledigheden et kraftigt fald, så den nu er lidt lavere, end den var i starten af 2018.
Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige
|
Ledige |
Ledigheds-pct.1 |
||||||
|
2019 |
2019 |
||||||
|
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
|
1.000 personer |
pct. |
||||||
Bruttoledige |
103,3 |
103,3 |
105,0 |
104,9 |
3,7 |
3,7 |
3,8 |
3,8 |
Nettoledige |
84,9 |
85,1 |
86,9 |
86,8 |
3,1 |
3,1 |
3,1 |
3,1 |
Dagpengemodtagere |
69,7 |
70,0 |
71,7 |
71,9 |
• |
• |
• |
• |
Kontanthjælpsmodtagere |
15,2 |
15,1 |
15,2 |
14,9 |
• |
• |
• |
• |
Aktiverede |
18,4 |
18,2 |
18,1 |
18,1 |
• |
• |
• |
• |
Dagpengemodtagere |
10,1 |
10,0 |
9,9 |
10,0 |
• |
• |
• |
• |
Kontanthjælpsmodtagere |
8,3 |
8,2 |
8,1 |
8,1 |
• |
• |
• |
• |
Mænd |
50,1 |
50,4 |
51,3 |
50,8 |
3,5 |
3,5 |
3,6 |
3,5 |
Kvinder |
53,2 |
52,9 |
53,7 |
54,1 |
4,0 |
4,0 |
4,0 |
4,0 |
16-24 år |
7,6 |
7,7 |
7,8 |
7,9 |
1,9 |
1,9 |
2,0 |
2,0 |
25-29 år |
20,4 |
20,4 |
20,9 |
21,0 |
7,0 |
7,0 |
7,2 |
7,3 |
30-39 år |
27,7 |
27,9 |
28,2 |
28,0 |
4,9 |
4,9 |
5,0 |
5,0 |
40-49 år |
19,7 |
19,6 |
19,8 |
19,6 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
50-59 år |
19,7 |
19,7 |
20,0 |
19,9 |
3,0 |
3,0 |
3,1 |
3,0 |
60-642 år |
8,1 |
8,1 |
8,3 |
8,4 |
3,8 |
3,9 |
3,9 |
4,0 |
Byen København |
18,8 |
18,8 |
19,1 |
19,2 |
4,4 |
4,4 |
4,5 |
4,5 |
Københavns omegn |
10,0 |
10,0 |
10,3 |
10,0 |
3,8 |
3,8 |
3,9 |
3,8 |
Nordsjælland |
6,2 |
6,2 |
6,2 |
6,1 |
2,8 |
2,8 |
2,9 |
2,8 |
Bornholm |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
3,7 |
3,6 |
3,6 |
3,5 |
Østsjælland |
3,6 |
3,6 |
3,6 |
3,6 |
3,0 |
2,9 |
3,0 |
2,9 |
Vest- og Sydsjælland |
10,3 |
10,1 |
10,3 |
10,2 |
3,9 |
3,8 |
3,9 |
3,9 |
Fyn |
9,3 |
9,3 |
9,5 |
9,6 |
4,1 |
4,2 |
4,2 |
4,3 |
Sydjylland |
11,1 |
11,1 |
11,3 |
11,4 |
3,3 |
3,3 |
3,3 |
3,3 |
Østjylland |
16,1 |
16,2 |
16,4 |
16,4 |
3,7 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
Vestjylland |
6,1 |
6,0 |
6,1 |
6,1 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
Nordjylland |
11,3 |
11,3 |
11,5 |
11,8 |
4,1 |
4,1 |
4,2 |
4,3 |
AKU-ledige |
157,0 |
• |
• |
139,0 |
5,2 |
• |
• |
4,6 |
1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den registerbaserede arbejdsstyrke-statistik, der senest er opgjort med reference til ultimo november 2017. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selvsamme AKU-undersøgelse. |
Lidt færre nettoledige kontanthjælpsmodtagere
Antallet af nettoledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 300 fuldtidspersoner fra juni til juli til 14.900, mens antallet af nettoledige dagpengemodtagere steg med 200 til 71.900. Antallet af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i alt lå uændret på 18.100 fuldtidspersoner i juli.
Stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige og for de 60-64-årige
Fra juni til juli steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige og for de 60-64-årige, mens den faldt med 0,1 procentpoint for de 50-59-årige. For de øvrige aldersgrupper var ledighedsprocenten uændret. Særligt i forbindelse med de aldersfordelte ledighedsprocenter bør det bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-64-årige pt. bliver overvurderet lidt pga. den ændrede folkepensionsalder, der medfører, at personer, der fylder 65 år i første halvår af 2019, kan fortsætte som bruttoledige, mens ledighedsprocenten fortsat kun beregnes i forhold til de 60-64-årige i arbejdsstyrken.
Faldende ledighedsprocent for mændene
Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 500 fuldtidspersoner for mændene, mens den steg med 400 for kvinderne. Herefter faldt ledighedsprocenten for mændene til 3,5 pct., mens den forblev uændret på 4,0 pct. for kvinderne.
Højeste ledighedsprocent i Byen København
Den højeste ledighedsprocent findes fortsat i landsdelen Byen København med 4,5 pct. i juli. Herefter følger Fyn og Nordjylland, begge med ledighedsprocenter på 4,3 pct. I den anden ende af skalaen finder man den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland med 2,8 pct., efterfulgt af Østsjælland med 2,9 pct. og Vestjylland med 3,0 pct. i juli.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. august 2019 - Nr. 309
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2019
Kontakt
- Carsten Bo Nielsen, tlf. 23 74 60 17
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere.