Gå til sidens indhold

Vandindvinding tilbage til normal efter tørkeår

Vandregnskab 2019

I 2019 blev der indvundet 708 mio. m3 grundvand, hvilket var 19 pct. mindre end i 2018. Det meste grundvand indvindes af vandværkerne og af landbruget. I 2019 var det helt overvejende landbruget, som indvandt mindre vand end i 2018. Landbrugets indvinding i 2019 var 230 mio. m3, som er 38 pct. mindre end i 2018, hvor indvindingen var 372 mio. m3. Det store fald skyldes et ekstraordinært stort forbrug af grundvand til markvanding i 2018, som følge af den varme og tørre sommer. Gennemsnitsnedbøren for hele landet var i 2018 595 mm vand og i 2019 905 mm, mens det ifølge DMI's vejrarkiv i gennemsnit var 783 mm i perioden 2011 til 2019.

Indvinding af grundvandKilde: www.statistikbanken.dk/vandrg1.

Indvindingen af overfladevand falder

Størstedelen, 77 pct., af indvundet vand er grundvand. Resten er overfladevand fra søer og åer. Indvindingen af overfladevand faldt 6 pct. fra 2018 til 2019. Med 199 mio. m3 var dambrugene den helt store forbruger af indvundet overfladevand i 2019. Det svarede til 93 pct. af forbruget.

Husholdningerne brugte lidt mindre vand

Vand, som indvindes af almene vandværker, bliver brugt i både husholdninger og erhverv. Husholdningernes forbrug udgjorde 65 pct. af det samlede forbrug af vandværksvand på 354 mio. m3 i 2019. I 2019 brugte husholdningerne 230 mio. m3 vand, hvilket er 3 pct. mindre end i 2018. En gennemsnitlig husstand på 2,15 personer brugte 85 m3 vand, hvilket svarer til 233 liter vand om dagen eller 108 liter pr. person.

Industriens forbrug af vand

Forbruget af vand i industrien har været svingende i perioden 2010 - 2019, og det lå på højeste niveau i 2019. Det skyldes primært en stigning inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, som står for mere end halvdelen af industriens samlede vandforbrug.

Industriens forbrug af vand

 

2010

2015

2016

2017

2018

2019

 

1.000 m3

Industri

60471

60717

62815

57901

64626

65895

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

33893

33008

34048

30223

35238

37217

Tekstil- og læderindustri

436

221

258

226

247

235

Træ- og papirindustri, trykkerier

3649

914

1974

1572

1637

1600

Olieraffinaderier mv.

2745

4046

4066

4142

4543

4532

Kemisk industri

7261

7720

7228

6790

6575

6262

Medicinalindustri

3423

4260

4384

3896

4116

4013

Plast-, glas- og betonindustri

5313

6361

6277

6273

7873

7772

Metalindustri

1812

1956

2362

2660

2549

2435

Elektronikindustri

153

179

208

129

145

141

Fremstilling af elektrisk udstyr

103

102

128

135

92

90

Maskinindustri

1150

1486

1263

1289

1100

1102

Transportmiddelindustri

165

103

143

126

126

122

Møbel- og anden industri mv.

365

363

474

440

386

375

Kilde: www.statistikbanken.dk/vandrg2.

Industrien indvinder selv 46 pct. af sit vand

Industrien indvinder selv 46 pct. af sit vandforbrug. Fordelingen mellem købt vand og eget indvundet vand viser store udsving mellem forskellige brancher inden for industrien. De største andele af eget indvundet vand forekommer i plast-, glas- og betonindustri (79 pct.) samt i metalindustrien (68 pct.). Føde-, drikke- og tobaksvareindustri står for den største indvinding af vand med 19 mio. m3 i 2019 svarende til 52 pct. af forbruget.

Industriens forbrug af vand fordelt på købt vand og eget indvundet vand. 2019Kilde: www.statistikbanken.dk/vandrg2.

Industriens vandeffektivitet stiger

Effektiviteten i udnyttelse af vand kan illustreres med SDG-indikator 6.4.1, som viser bruttoværditilvæksten i forhold til vandforbruget for industrien og for erhvervene samlet set med udgangspunkt i 2010. Vandeffektiviteten i industrien har generelt været stigende siden 2010 og har udviklet sig bedre end for erhvervene som helhed. Den markante nedgang i vandeffektiviteten i 2018 afspejler bl.a. de ekstreme forhold i landbruget som følge af den tørre sommer.

Virksomheders vandeffektivitet - SDG-indikator 6.4.1Kilde: www.statistikbanken.dk/vandrg2 og nabp10.

Nyt fra Danmarks Statistik

26. november 2020 - Nr. 436

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. november 2021

Kontakt

Kilder og metode

Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation