Informationsspecialisternes blog

27. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark har mere end én solskinsø

Bornholm, kendt som solskinsøen, har 1909 solskinstimer i løbet af et år. Læsø og Samsø har dog lidt flere, nemlig henholdsvis 1951 og 1917 timer. Til gengæld kan Bornholm med rette kalde sig solskinsøen henover sommeren, hvor øen har den solrigeste maj, juni, juli og august i Danmark. 

Den nye rapport "Klimadata Danmark, kommunale referenceværdier 2006-2015" fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opgør på kommuner antallet af solskinstimer, hvor i Danmark det er varmest og hvor, der falder mest nedbør. Så rapporten fortæller ikke, om øer, der er del af en større kommune, også er solskinsøer. Til gengæld viser den, at trods Danmarks beskedne geografiske størrelse, så varierer vejret faktisk fra kommune til kommune. Det gør således en forskel om man bor vest eller øst for den jyske højderyg. Herning kommune har fx den største årsnedbørmængde (978 mm) i Danmark, mens Aarhus kommune ligger under landsgennemsnittet med 796 mm nedbør.

Temperaturmæssigt er Frederiksberg den varmeste kommune, mens Randers er den koldeste set over et helt år. 

Se gennemsnitstemperatur, nedbørsmængde og solskintimer for din egen kommune og de andre økommuner Morsø, Fanø, Ærø og Langeland på DMI's hjemmeside, hvor man både finder rapporten og rapportens data i Excel-ark.

Tags: kommuner, meteorologi, vejr
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik

13. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.

Tags: børn, ældre, livskvalitet, samfundsomkostninger, trivsel, tilfredshed, sygefravær, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik

9. september 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark er verdens 8. mest innovative land

Danmark er atter tilbage på en 8. plads på Global Innovation Index (GII) efter sidste års placering som nr. 10. Schweiz topper listen efterfulgt af Sverige og Storbritannien på 2. og 3. pladsen.

Årets offentliggørelse er 9. udgave af indekset, der udarbejdes i et samarbejde mellem Cornell University, INSEAD - en verdenskendt uddannelsesinstitution for ledere, og WIPO - World Intellectual Property Organization, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Indekset udgøres af et ”Innovation Input Sub-Index” og et "Innovation Output Sub-Index" med henholdsvis 5 og 2 hovedindikatorer. Danmark opnår sin højeste placering med en 4. plads på indikatoren ”Human Capital and Research”. En indikator der især omhandler uddannelsessystemet; bl.a. bliver der målt på størrelsen af udgifter til uddannelse og forskning, antallet af studerende på videregående uddannelser og antal forskere pr. indbyggere.

På det generelle indeks domineres TOP-25 af højindkomstlande, men for første gang har et mellemindkomstland, nemlig Kina, blandet sig i toppen med en placering som netop nr. 25.

På GII's hjemmeside kan man læse årets rapport, og man kan sortere ranglisten på både de 7 hovedindikatorer og de mange underindikatorerne.

Tags: rangorden, innovation, forskning, uddannelse, erhvervsklima
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik

28. juli 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Statistik om turistovernatninger lokalt i Danmark

Det er muligt at følge udviklingen i turismen i bl.a. Limfjordsområdet og Hvide Sande i VisitDenmark’s månedlige Destinationsmonitor. Rapporten følger 19 destinationer, der har status og potentiale som selvstændige destinationer med hensyn til omsætning, overnatninger og markedsføring.

Hos VisitDenmark finder man også statistik om turisternes overnatninger i de enkelte kommuner. Fordelt på overnatningsformer finder man oplysninger om antal senge og værelser, udlejede værelser og kapacitetsudnyttelsen af senge og værelser.

Hvilke attraktioner turisterne besøger kan ses af Attraktionslisten, hvor Tivoli topper som den mest populære attraktion i 2015 med 4.733.000 besøgende. Det er hhv. 2  og 3 mio. flere end nr. 2 og 3 på listen, som er Dyrehavsbakken og Legoland.
Tags: turisme, ferierejser, forlystelser
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik

30. juni 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Status over grænsehandel - har du også chokolade med hjem?

Skal du en tur over grænsen i ferien? Skal du lige have lidt med fra grænsebutikken, når du skal hjem igen? Faktisk har grænsehandlen været faldende de seneste 10 år; bare de sidste tre år er handlen faldet med ca. 3 mia. kr. til i 2015 at udgøre knap 9 mia. kr. Det viser nyeste skøn fra Skatteministeriet i "Status over grænsehandel 2016". Kun handel ved besøg i fysiske butikker indgår i rapportens beregninger, men betydningen af den stigende internethandel nævnes også.

Faldet skyldes både et fald i handlen med nydelsesmidler, herunder især øl, cigaretter og sodavand, men også et fald i handlen med øvrige varer som tøj, biludstyr og elektronik samt kosmetik. Handlen med røgtobak, slik og chokolade er dog steget, hvilket bl.a. forklares med hjemlige afgiftsforhøjelser.

"Status over grænsehandel 2016" behandler i særskilte afsnit grænsehandlen med alkohol, tobak, sodavand, chokolade, slik og energiprodukter, inklusive beregnede skøn over den illegale grænsehandel bl.a. med chokolade og slik.

I afsnittet om tobak finder du i øvrigt oplysninger om gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter fra 2010-2015 og gennemsnits- og billigste pris for cigaretter i EU-landene og Norge samt eksempler på besparelse ved hjemmerulning i Danmark.

Tags: grænsehandel, alkohol, rygning, forbrug, detailhandel
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik

16. juni 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ghettoer i Danmark

Danmarks Statistik udgiver ikke statistik om ghettoområder eller udsatte boligområder.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der offentliggør ”Ghettolisten”. Listen er blevet offentliggjort siden 2010 af skiftende ministerier. Fra 2010 til 2013 blev boligområder udpeget til listen ud fra 3 kriterier om bl.a. ledighed og kriminalitet. I 2014 blev kriterierne udvidet til 5 med 2 nye kriterier om uddannelsesniveau og indkomst. Ghettolisten omfatter i dag almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 af de 5 kriterier. Kriterierne og de ældre lister kan ses hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen [link fjernet, se i stedet nedenstående note].

KL ser nærmere på de særligt udsatte boligområder fra listen pr. 1. februar 2014 i notatet "Almene boliger - beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse". I notatet analyseres de 18-64-åriges beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situation samt forbrug af sundhedsydelser fordelt på særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Generel statistik, primært folketal og boligstatistik, fordelt på bydele kan ofte findes hos de enkelte kommuner, bl.a. hos de fire største: København, Aarhus, Aalborg og Odense. 

[Opdatering december 2021: Se det nye blogindlæg "Udviklingen i udsatte boligområder over tid".]

Tags: byer, ghettoer, kommuner
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik

14. april 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er antallet af udrejste "syrienkrigere" fra EU og Danmark?

Det internationale center for antiterrorisme i Haag, ICCT, forsøger i rapporten "The Foreign Fighters Phenomenon in the European Union" at opgøre hvor mange personer fra EU-landene, der er rejst til Syrien/Irak som såkaldte ”foreign fighters”, på dansk ofte kaldet ”syrienkrigere”.

Baseret på bl.a. spørgeskemaer besvaret af medlemslandenes politi, efterretningstjeneste eller anden central myndighed, skønnes det, at mellem 3.922 og 4.294 personer er rejst til Syrien/Irak i perioden januar 2011 til oktober 2015. Hovedparten, 2.838 personer, kommer fra kun fire lande: Belgien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Belgien er det land, der har den højeste andel per indbyggertal.

Rapporten kigger nærmere på ni lande, her i blandt Danmark. Mindst 125 syrienkrigere er i perioden udrejst fra Danmark. Ca. halvdelen, 62 personer, er vendt tilbage igen. Dermed er Danmark det land i EU, som har flest hjemvendte syrienkrigere, da EU-gennemsnittet ligger på ca. 30 pct.

Syrienkrigerne kommer primært fra Europas storbyer og disses forstæder, de danske udrejste kommer således især fra København, Aarhus og Odense. Rapporten indeholder faktabokse for hvert land med oplysninger, i det omfang det er muligt, om hvem syrienkrigerne er, såsom køn, etnisk baggrund, religion og kriminel baggrund.

En detaljeret beskrivelse af de danske udrejste til Syrien og Irak kan også ses hos PET’s Center for Terroranalyse i analysen "Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak".

Tags: krig, terrorisme, radikalisering
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik, Dansk statistik

4. marts 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Nyt digitalt værktøj kan sammenligne landets grundskoler

Hvordan klarer din lokale skole sig sammenlignet med landets andre skoler? Det kan du nu undersøge ved hjælp af et nyt digitalt værktøj, ”Skoletal”, hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Værktøjet gør det muligt at sammenligne landets grundskoler på en række parametre.

Skoletal samler på såkaldte dashboards oplysninger om skolernes karakterer, elevernes trivsel, elevsammensætning, andel elever i specialklasser, lærernes undervisningskompetencer, fravær og elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse.

Via specielle emnesider er det muligt at gå i dybden med skolernes karakterer og elevernes trivsel. Fx kan man se karakterfordelingen og karaktergennemsnit fordelt på fag for de enkelte skoler sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet. Trivslen blandt eleverne i 4.-9. klasse fordeles på fire indikatorer: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration. Indikatorerne kan fordeles på de enkelte klassetrin og på køn.

Skoletal er en del af ministeriets Datavarehus, hvor det er muligt at danne rapporter ikke kun for grundskolen, men også for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. For grundskolen er det fx muligt at hente rapporter om inklusion og overgang til ungdomsuddannelse.

 

[Redigeret oktober 2020 - Skoletal har ændret udseende, og data fra ministeriets Datavarehus offentliggøres nu på www.uddannelsesstatistik.dk]

Tags: børn, folkeskole, grundskole, karakterer, skolebørn, skoleelever, trivsel, uddannelse, unge
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik

22. januar 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

Rugbrød med pålæg er den ret danskerne spiser oftest til aftensmad på hverdage. Pizza topper listen over weekendretter, men rugbrødet er også populært i weekenden, hvor det kommer ind på en 2. plads.

Hele listen over hvilke retter danskerne spiser til aftensmad til hverdag og i weekenden kan ses i "Madindeks 2015".

"Madindeks" er en årlig måling af danskernes mad- og måltidsvaner, færdigheder og praksis i køkkenet, råvarevalg, inspirationskilder, og idealer om måltidet og fællesskabet omkring spisebordet.

Undersøgelsen giver derfor også svar på spørgsmål som: Spiser danskerne derhjemme eller ude? Hvad laver vi, når vi spiser, og er aftensmåltidet en social begivenhed eller en begivenhed, der bare skal overstås? Hvilke madlavningskompetencer har danskerne? Hvem laver aftensmaden? Hvor lang tid bruger vi på at lave den? Hvor henter danskerne inspiration til deres madlavning?

Se svarene i "Madindeks 2015" på Madkulturens hjemmeside.

Madkulturen er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

Tags: aftensmad, kost, madkultur, måltidsvaner, spisevaner, sundhed
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik

9. december 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Analyse af industriens sårbarhed overfor svigt i råstofforsyningen

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har med data fra Danmarks Statistik undersøgt, hvilke mineralske råstoffer der findes i de råvarer, som danske industrivirksomheder køber. "Mineralske råstoffers betydning for dansk industri -  Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning" er den første analyse af råstoffernes samfundsøkonomiske betydning og branchernes sårbarhed over for eventuel råstofmangel.

Grundlaget for analysen er data fra Danmarks Statistiks registre om industriens køb af varer, regnskabsstatistik og udenrigshandel.

Læs mere »

Tags: råstoffer, industri
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik